|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danmark har med sin tilslutning til konventioner givet køb på at føre en selvstændig udlændingepolitik. Det blev endnu engang illustreret med to afgørelser i Højesteret torsdag den 2. oktober.
Begge sager drejer sig om dokumentfalsk.
Den ene sag er omhandler en kvindelig iransk fodbolddommer, der var blevet truet på livet, efter at hun under en kamp havde dømt i bare ben og i øvrigt fordømt kravet om hijab.
Den anden den anden sag drejede sig en somalisk flygtning.
Falsk opholdstilladelse
Under flugten landede den kvindelige iranske FIFA-fodbolddommer i december sidste år i Københavns Lufthavn under transit til England, men blev i udrejsekontrollen arresteret og varetægtsfængslet, da det viste sig, at hendes tyske opholdstilladelse var falsk.
Hun forklarede, at hun var rejst fra Iran via Tyrkiet, Schweiz og Sverige og mellemlandet i København for at rejse videre med et fly til Storbritannien for at søge asyl der.
En anden mands pas
I den anden sag var en somalisk statsborger blevet anholdt i Københavns Lufthavn og sigtet for overtrædelse af straffeloven, fordi han i udrejsekontrollen over for en SAS-medarbejder foreviste et svensk pas udstedt i en anden persons navn.
Han forklarede, at han var rejst fra Somalia via en række lande, herunder Italien, hvorfra han var kommet til Danmark, og at han var på vej til Irland for at søge asyl der.
Efter at de var blevet anholdt, ansøgte de begge om asyl i Danmark.
Den iranske kvindelige FIFA-fodbolddommer sad herefter varetægtsfængslet i 38 dage, medens somalieren slap med 20 dage.
Højesteret: I sager af den karakter er flygtninge hævet over straffeloven
Indledningsvis fastslår Højesteret, at både dokumentfalsk og benyttelse af en anden persons ægte dokument er omfattet af straffeloven, men:
”Straffeloven skal imidlertid forstås således, at der ikke er tale om en strafbar handling omfattet af reglerne om dokumentfalsk og personelt falsk, hvis handlingen er straffri ifølge Flygtningekonventionen,” påpeger Højesteret.
Flygtningekonventionen: Kan ikke straffes for ulovlig indrejse
Højesteret fastslår således, at ifølge Flygtningekonventionen skal flygtninge ikke straffes for ulovlig indrejse, hvis de kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed er truet i konventionens forstand.
Det er dog en betingelse, at de straks henvender sig til myndighederne i det pågældende land og godtgør, at de er flygtninge som defineret i FN-konventionen.
Altså personligt forfulgte på grund af enten race og tro eller af politiske grunde.
I begge sager fastslog Højesteret på det grundlag, ”at de pågældende udlændinge ikke burde have været varetægtsfængslet.”
I den forbindelse udtalte Højesteret i øvrigt, at:
”… formålet med denne regel er at sikre, at flygtninge kan søge tilflugt i et land, der yder beskyttelse efter konventionen, uden risiko for straf for selve det at være på flugt, herunder brug af f.eks. falske eller andre personers rejsedokumenter i forbindelse med rejse og ophold, så længe flugten står på.”
Denne straffrihed er dog ikke varig, men afhængig af, om flygtningen efter endt sagsbehandling i Udlændingestyrelsen får status som konventionsflygtning.
Således fastslog Højesteret i en dom den 17. juni, at en syrisk flygtning, der i Danmark havde fået asyl som konventionsflygtning, i henhold til Flygtningekonventionen ikke kunne straffes for at have gjort brug af en anden persons id-kort ved indrejsen i Danmark.
Myten om Tyskland som et sikkert land
I debatten om indvandring har det blandt andet været meget fremme, at Danmark kan afvise asylansøgere ved den dansk-tyske grænse med henvisning til, at de kommer fra et sikkert land.
Men den holder ikke vand, fastslog Højesteret i forbindelse med sin afgørelse den 17. juni i sagen om syreren.
Her henviste Højesteret til, at et område, hvor flygtningens liv eller helbred i konventionens forstand er truet, også ”kan være opfyldt, selv om flygtningen har været i transit i et land, der har tiltrådt konventionen, og hvor flygtningen kunne have søgt asyl.”
Kilde til denne artikel:
https://www.domstol.dk/media/yzjpf4fl/sk010008.pdf
https://www.domstol.dk/media/3bvhdbvw/sk020008.pdf
