Fhv. kriminalassistent udgiver bog om livet som efterforsker og dansk politi på et skråplan

Getting your Trinity Audio player ready...

Jeg har haft et godt 45 år langt arbejdsliv som kriminalassistent i  dansk politi.

 

Det har jeg skrevet en bog om i tre bind, Første bind udkom 5. maj på forlaget Ådalen.

 

 

I bind 1 kan man llandt andet læse om

 

drabet på politiassistent Morten Mortensen,

 

 bankrøveriet mod Jyske Bank i Højberg ved Aarhus den 16. juni 1995, forøvet af en fransk  gangsterbande,

 

Egyptersagen i 1993 vedrørende brandstiftelse og  terrorvirksomhed

 

om hvorfor jeg valgte at blive politimand og om min oplæring i  efterforskningsarbejde. Min første udlandsmission i 1994 i det dengang  borgerkrigshærgede Jugoslavien.

 

Og ikke mindst om den sidste kriminalsag kaldet Ukrainersagen, som jeg efterforskede i min karriere. Den resulterede i en hård dom på  8 års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandigt af den dømte ukrainske mand, som var tiltalt for 3 grove voldtægter og adskillige andre former for særdeles  grov kriminalitet.

 

En sag, der også førte til, at jeg dels blev udskreget i dagspressen  som en uhæderlig efterforsker og dels for første gang i min karriere blev indklaget for  Den Uafhængige Politiklagemyndighed for grove efterforskningsfejl og hevet i retten.

 

I retten blev jeg frifundet 2 år efter min pensionering pr. 30. april 2019. 

 

I de sidste 20 år af min karriere var jeg udlændingeefterforsker og blev ekspert i  håndteringen af alle former for sager, hvori udlændinge var involveret.

 

Et rigtigt  spændende arbejdsområde, som gav mig et indblik i fremmede kulturer og ikke mindst også et indgående kendskab til, hvilke nationaliteter der har svært ved at integrere sig i  det danske samfund.

 

Men desværre også et sagsområde, der ikke har den højeste prioritet blandt alle de arbejdsopgaver, som det på højeste sted er besluttet, politiet  skal tage sig af.

 

Det har undret mig i betragtning af, hvor meget udlændinge har fyldt i  debatten i det danske samfund igennem rigtig mange år. 

 

Min hensigt med min bogtrilogi er, at jeg gerne vil give læserne et indblik i en politiefterforskers spændende arbejdsliv, sådan som jeg selv på gulvniveau har oplevet det i forbindelse  med, at jeg i hele min karriere altid har arbejdet i marken.

 

Derudover vil jeg også  gerne ”tale ud” om, at jeg fornemmer, at dansk politi befinder sig på et skråplan, som  startede med implementeringen af Politireformen i 2007, der – som jeg ser det – ikke  har reformeret dansk politi, men nærmere deformeret etaten.

 

Det faktum har jeg råbt  op om adskillige gange i dagspressen i de senere år for derved at forsøge  at forbedre tingenes tilstand, både til gavn for aktive og engagerede politifolk, men  også ikke mindst til gavn for borgerne i samfundet.

 

Må denne bogtrilogi også bære ved  til en sådan forbedring. 

 

Jeg vil runde af med et lille uddrag af efterskriftet i min bog:

 

Jeg har bestræbt mig på at holde begreberne ærlighed, oprigtighed og ordentlighed i  hævd dels i udførelsen af min tjeneste i politiet og dels i beskrivelsen af mine  erindringer om et rigt arbejdsliv, som nok ikke er alle forundt. Forhåbentlig kan min  bog være med til at udbrede kendskabet til, dels hvordan mit arbejde som lovens lange  arm har formet mig, og dels hvilken spændende arbejdsplads politiet er. 

 

Det fortjener et politi, som jeg altid har holdt meget af. 

 

Jeg håber på, at fremtidens politifolk bliver en del af et politi, som jeg i det meste af  min tid har omtalt derhen: Et job i politiet – verdens bedste job.” 

 

Bogen kan købes for 300 kr. ved direkte henvendelse til mig via e-mail:  [email protected] eller telefonisk ved opkald til tlf.nr. 2127 6266 samt hos Forlaget Ådalen, eller via forlagets hjemmeside www.forlagetaadalen.dk ([email protected]).  En bog med true crime stories fra den virkelige verden.

 

Freddy Ladefoged er fhv. kriminalassistent

Del på Facebook