Erhvervshuset i København bombarderer virksomheder med tilbud – er det spild af penge?

Sagesløse små og store virksomheder i Hovedstadsområdet bliver bombarderet med ”tilbud” fra Erhvervshus Hovedstaden, Fruebjergvej 3, 2100 København, Østerbro, om bistand til at løse de udfordringer som virksomhederne måtter stå overfor. Der er tilsyneladende ikke det problem, som Erhvervshus Hovedstaden ikke med et målrettet tilbud eller rådgivning kan løse for virksomhederne.

Den danske ERHVERVSFREMMEINDSATS løber op i udgifter for ca. 4,7 mia. kr. fordelt på knap 3 mia. kr. på nationalt niveau, Ca. 1,1 mia. kr. på regionalt niveau og ca. 0,6 mia. kr. på kommunalt niveau. Eksperter skønner, at erhvervsfremmeindsatsen samlet beskæftiger Ca. 1.900 årsværk. Hertil kommer Ca. 800 årsværk, som anvendes på forskellige regionalt finansierede erhvervsfremmeprojekter. Samlet består den offentlige erhvervsfremmeindsats i Danmark af mere end 250 aktører fordelt på nationalt, regionalt og lokalt niveau, der årligt hjælper virksomheder med at belyse, håndtere og løse vækstudfordringer.

Med mellemrum stilles der politisk spørgsmål ved fornuften af erhvervsfremmesystemet, og systemet blev da også ”reformeret” med en ny lov om erhvervsfremme i 2018. Hovedformålet var angiveligt at forenkle og effektivisere erhvervsfremmeindsatsen til gavn for virksomhederne, bl.a. ved at tilrettelægge et efterspørgselsdrevet og sammenhængende erhvervsfremmesystem.

I forlængelse af reformen blev der ovenikøbet gennemført en evaluering af erhvervsfremmesystemet med det formål at kunne udvikle og optimere erhvervsfremmeindsatsen.

Det daværende politiske flertal besluttede, at udgangspunktet for evalueringen var, at Danmark havde et grundlæggende velfungerende erhvervsfremmesystem, der er værdifuldt for virksomhederne.

Evalueringen tog derfor udgangspunkt i, at de eksisterende rammer, herunder at lovgivning og organisering skulle fastholdes.

Efterfølgende blev der indgået en fireårige aftale om rammerne for erhvervshuse 2024-2027 mellem Erhvervsministeriet og KL.

I den første status og opgørelse af aftalens fælles mål fremgår, at de tværkommunale erhvervshuse udgør det fysiske knudepunkt i erhvervsfremme systemet.

De seks erhvervshuse med filialer samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling på tværs af kommunerne. Erhvervshusene tilbyder virksomhedsspecifikke vejledningsforløb med et eller flere møder, der hjælper virksomheder med at kortlægge deres vækst- eller forretningspotentiale, og kan henvise virksomhederne til andre private eller offentlige tilbud.

I 2024 benyttede 4.483 virksomheder erhvervshusenes tilbud om uvildig, specialiseret vejledning, heraf var 1.134 iværksættervirksomheder, der var under tre år på vejledningstidspunktet.

Selvom statusopgørelsen ikke betvivler Erhvervshusenes erhvervsfremmende indsats, konstateres det i statusopgørelsen, at det ”på nuværende tidspunkt” ikke er muligt at effektmåle hovedparten af erhvervsfremmeindsatserne.