En dyr omgang i grænsekontrollen: Bilen og flere andre ting røg sig en tur

Getting your Trinity Audio player ready...

Ved indrejsekontrollen af de bilister, der kom fra færgen i Gedser torsdag aften, standsede Toldstyrelsen og politiet en 40-årig mand.

 

Den 40-årige havde ikke noget kørekort, og i hans bil blev der fundet 20,5 gram ketamin, 0,6 gram heroin og to totenschlægere.

 

Den 40-årige blev anholdt klokken 18.30 og sigtet for kørsel uden førerret og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven.

 

Ikke første gang uden kørekort

Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet sammen med de ulovlige stoffer og de to slagvåben.

 

Den anholdte blev løsladt igen klokken 21.40.

Del på Facebook