Den tidligere franske præsident er ifølge franske og internationale
medier i Paris fundet skyldig i at konspirere om ulovlig finansiering af sin præsidentkampagne i 2007 med midler fra Libyens afdøde diktator, Oberst Muammar Gaddafi.
Kriminel sammensværgelse om 50 millioner euro
Den 70-årige Nicolas Sarkozy, der som leder af det højreorienterede parti, Les Republicains, var præsident i Frankrig fra 2007 til 2012 (søgte genvalg i 2012, men tabte til socialisten François Hollande), er dømt til fængsel i fem år for kriminel sammensværgelse og for at have indgået en “korruptionspagt” med den libyske stat for 50 millioner af euro til gengæld for diplomatiske tjenester for at hjælpe Gaddafi med at bekæmpe sit paria-ry i Vesten.
Sarcozy, der er den første tidligere franske præsident i historien, der er blevet fængslet, tilkendegav uden for retten, at dommen ville blive appelleret, og sagde til de forsamlede journalister: “Denne uretfærdighed er en skandale. Hvis de absolut vil have mig til at sove i fængsel, vil jeg sove i fængsel, men med hovedet højt.”
Sarkozy er tidligere dømt for blandt andet korruption og afsoner en dom, hvor han det sidste år har skullet bære en elektronisk fodlænke.
Den libyske sag, den største og muligvis mest chokerende af flere skandaler, der involverer Sarkozy
Sagen startede i marts 2011, da et libysk nyhedsbureau rapporterede, at Gaddafis regering havde finansieret Sarkozys præsidentkampagne. I et interview sagde Gaddafi selv: “Det er takket være os, at han nåede præsidentembedet. Vi gav ham de midler, der gjorde det muligt for ham at vinde”.
Gaddafi blev selv væltet ved det oprør, der den 15. februar 2011 – formentlig inspireret af Det Arabiske Forår – med udgangspunkt i Libyens østlige provinshovedstad Benghazi, men som efterhånden udviklede sig til en borgerkrig i hele Libyen.
Libyens suveræne hersker, Muammar al-Gaddafi, der rådede over en veltrænet hær af lejetropper og et slagkraftigt flyvevåben, fik imidlertid snart overtaget.
Den 17. marts 2011 stod Gaddafi parat til at indtage oprørsbyen Benghazi, men samme dag vedtog FN’s Sikkerhedsråd at oprette en flyveforbudszone over Libyen, ”for at beskytte civilbefolkningen”.
NATO-koalition påtager sig at håndhæve flyveforbud
En NATO-ledet koalition af lande intervenerede herefter til fordel for oprørerne, gennemførte utallige flyangreb – herunder med danske F-16 fly – på Gaddafis styrker, og Muammar al-Gaddafi blev selv fanget og dræbt ved hans sidste bastion, fødebyen Sirte, den 20. oktober 2011, hvilket afsluttede hans 40 års lange styre af det nordafrikanske land.
Gaddafi-finansiering af Nicolas Sarkozys præsidentkampagne
I 2012 offentliggjorde det franske online-nyhedssite Mediapart et dokument, der angiveligt skulle være et notat fra den libyske efterretningstjeneste, der nævner Gaddafis aftale om at give Sarkozys kampagne 50 millioner euro i finansiering.
Franske undersøgelsesdommere sagde allerede i 2016, at dokumentet har alle karakteristika for et autentisk dokument, selvom der ikke er noget endeligt bevis for, at en sådan transaktion fandt sted.
Franske efterforskere granskede desuden adskillige rejser til Libyen foretaget af folk tæt på Sarkozy, daværende indenrigsminister, mellem 2005 og 2007, herunder hans stabschef Claude Guéant.
Undersøgelsen tog fart, da Takieddine en nøglespiller i store franske militærkontrakter i udlandet, fortalte nyhedssitet Mediapart i 2016, at han havde leveret tre kufferter fra Libyen indeholdende millioner af euros i kontanter til Sarkozys ministerium – det franske indenrigsministerium.