Argentinas præsident Javier Milei rettede op på landets økonomi og blev genvalgt – men der er mange problemet forude

Javier Milei Milei, præsident i Argentina siden 2023, hvor han blev valgt på en markant reformagenda under partiet La Libertad Avanza, som han leder, har netop vundet det såkaldte midtvejsvalg i Argentina.

Med en baggrund som økonom, tv-kommentator og politiker, født i 1970, udviklede han en ideologi, der beskrives som højre-libertariansk, populistisk og stærkt antistatslig, med krav om drastiske nedskæringer i den offentlige sektor, afskaffelse eller væsentlig reduktion af centralbank, private valutaer mv.

Milei trådte frem i en tid med enorm økonomisk og politisk krise i Argentina (høj inflation, stor statsgæld, lav tillid til politisk klasse), og han blev et symbol på mod og forandring.

Javier Mileis socialdemokratisk-peronistiske kritikere var forud for søndagens midtvejsvalg i Argentina parat til at skrive hans politiske nekrolog. De var parate til at begrave hans libertarianske økonomi og

“motorsavs-nedskæringer”, men de tog fejl.

Ved valget, der i vid udstrækning blev betragtet som en folkeafstemning om hans lederskab, vandt Mileis parti La Libertad Avanza (LLA) og dets allierede en afgørende sejr. Partiet fik over 40 procent af stemmerne og fik 14 pladser i Senatet ud af i alt 24 og 64 af de 127 pladser i underhuset.

Tidligere tilbageslag i Buenos Aires og andre steder blev fejet til side. To år inde i sin embedsperiode har Milei fået sit mandat dramatisk styrket. Hans regering har tilstrækkelig støtte i den lovgivende forsamling til at opretholde præsidentens vetoer mod oppositionens forslag. Hans valgsejr og momentum kan ses som et demokratiske udtryk for utilfredshed med status quo – og dermed et tegn på, at folk er villige til at vælge radikal forandring.

Triumfen ved landets midtvejsvalg betyder, at Milei nu har chancen for at gennemføre sine reformer. Og måske endnu vigtigere – valget har vist, at hvis krisepolitik leveres med tilstrækkelig beslutsomhed, kan selv nedskæringer opnå folkelig accept – selv når politikken fører til usikkerhed og udfordringer for levestandarden.

Sejren kommer efter de mest turbulente uger i Mileis præsidentperiode. Valutaen – den argentinske Peso, som stadig er knyttet til dollaren, har været under vedvarende angreb på de finansielle markeder. Samtidig er Mileis parti, LLA, i fokus i en række korruptionsanklager.

Præsidentens venstreliberale peronistiske og socialdemokratiske kritikere forventede selvsikkert, at hans administration ville kollapse, og at valutaen ville implodere. IMF ville være tvunget til at levere endnu en redningspakke og vejen ville være banet for en ny regering.

Valgsejren vil få tre konsekvenser. For det første vil Milei nu have tid og mandat til at gå videre med sine reformer. Med Senatet på sin side kan han tænde for sin motorsav igen. Vi kan forvente langt dybere nedskæringer i statsudgifterne, flere fyringer i den enorme offentlige sektor, begrænsninger i fagforeningers indflydelse, et stop for subsidier og mere støtte til nye industrier som olie og fracking, der har potentiale til at sætte turbo på væksten.

Valgsejren har også bevist, at præsident Trump havde ret. Den pakke af økonomisk hjælp, som USA tilbød, betinget af, at argentinerne støttede Milei ved dette valg, var lige nok til at hjælpe landet gennem krisen. USA kan endda tjene penge på aftalen, som fik det til at organisere en valutaswap på 20 milliarder dollars med Argentinas centralbank, hvis pesoen stiger herfra. Endnu en gang ser det ud til, at Trump er langt bedre til geopolitik, end hans kritikere endnu har indset.

Mileis politik har umiddelbart virket. Inflationen er bragt under kontrol og inflationsraten, der før Milei var skyhøj er nu nedbragt til 3-4 pct. Samtidig er det offentlige budgetunderskud reduceret og – måske vigtigst af alt – Milei har genskabt investorernes tillid til Argentina.

Endelig viser udviklingen i Argentina, at de rigtige nedskæringer ikke kun kan virke, men også få bred folkelig opbakning. Det viser, at offentligheden forstår, hvad ødsle politikere ofte undlader: at regeringer bør respektere det økonomiske råderum, der er til disposition.

For øjeblikket har den internationale finansverden tillid til Milei og Argentina, men lad os ikke glemme, at Argentina har været i økonomiske vanskeligheder i de seneste årtier. Det har modtaget omkring 23 IMF-redningspakker siden 1950’erne. Og dets vælgere var løbet tør for tålmodighed med den høje skat og det store offentlige forbrug, der havde forvandlet Argentina fra et af de rigeste lande i verden til et, der var synonymt med kaos og økonomisk dårlig ledelse.

Dette burde være en lektie for europæiske nationer, der i øjeblikket kæmper med stigende gæld, skyhøje låneomkostninger, stagnation og styret af en politisk klasse, der ikke er villig til at træffe virkelig hårde beslutninger.

Der er utvivlsomt stadig masser af udfordringer for Argentina forude. Valutaen bliver nødt til at flyde på et tidspunkt, ellers bliver Milei nødt til at indfri sit kampagneløfte om at indføre dollaren i stedet. Men med et nyt mandat har Milei vist, at nedskæringer i den offentlige sektor kan virke – og nu har han tid til at gøre arbejdet færdigt.