|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Aia Fog, cand. jur., formand for Trykkefrihedsselskabet
Der er øjeblikke i historien, hvor selv store institutioner bliver afsløret i deres egen blinde selvfedme. BBC-skandalen er netop sådan et øjeblik – et sjældent og befriende sammenbrud, hvor sandheden bryder igennem og viser, hvad mange har vidst, men ingen tidligere kunne sige højt uden anklager om at være højreekstremistiske konspirationsteoretikere: BBC er ikke en neutral public-service-institution. BBC er blevet en venstreorienteret propagandacentral, et ideologisk projekt, formet af mere end 50 års kulturmarxistisk dominans, hvor journalisterne ikke blot rapporterer, men opdrager befolkningen.
Det er et gigantisk maskefald. Og det er glimrende, at det endelig sker – men det er ikke et tilfælde.
Manipulationen af Trumps tale – det perfekte sindbillede
Det mest omtalte eksempel på den systemiske skævhed hos BBC er det afslørede klip af Donald Trumps tale den 6. januar 2021. I dokumentaren “Panorama” fjernede BBC den passage, hvor Trump opfordrer sine støtter til at “marchere fredeligt og patriotisk” og lod i stedet kun de sætninger stå, der – løsrevet fra deres sammenhæng – kunne give indtryk af, at han opildnede til vold.
Som om det ikke var nok, blev to ikke-sammenhængende udsagn klippet sammen, så seerne blev præsenteret for en konstrueret fortælling: en præsident, der driver sine vælgere mod et voldeligt oprør.
Det er hverken sjusk, en smutter eller ”uheldig redigering” – det er manipulation. Og det er sindbilledet på hele problemet: Når fakta ikke passer ind i den politiske fortælling, så redigerer man virkeligheden. Dette er BBC’s kerneproblem – og det er, som BBCs nu tidligere uafhængige rådgiver, Michael Prescott, dokumenterer i sit notat til bestyrelsen, systemisk, strukturelt og venstreideologisk forankret.
Fire områder, én dagsorden
Prescotts notat, som han først fik afvist af BBCs direktion og som han til sidst lækkede til The Telegraph, gennemgår fire hovedområder, hvor den systemiske bias er mest tydelig:
- USA og Trump – dækket som karikatur og trussel, uden balance eller kontekst.
- Israel–Gaza – hvor BBC Arabic i årevis har ageret talerør for Hamas´propaganda og pro-palæstinensiske narrativer.
- Immigration – hvor masseindvandring konsekvent moraliseres og vinkler modstander-positioner som reaktionære.
- LGBTQ – hvor BBC ligefrem har oprettet en LGBTQ-unit, et internt aktivistkontor, som aktivt påvirker journalistikken og fungerer som gatekeeper, der frasorterer kritiske perspektiver på kønsskifte.
Prescott kalder det systemic bias, men det er i realiteten aktivisme.
BBC’s reaktion: fornægtelse som instinkt
De fremtrædende BBC-journalister reagerede med fornægtelse og forargelse og kaldte kritikken for ”et konservativt kup”, som enhver ideologisk elite gør, når virkeligheden endelig bryder ind. Alle, der påpegede skævheden, blev fremstillet som farlige reaktionære og de nægtede at se problemet med Trumps manipulerede tale som andet end en redaktionel fejl, for der blev jo ikke manipuleret med sandheden: Trump ER jo sådan.
Det er nærmest kvintessensen af den kulturmarxistiske selvforståelse: Den selvindbildte urørlighed som moralske fyrtårne og fraværet af tvivl på egen fejlbarlighed gør dem immune over for tanken om, at de kan være galt afmarcheret eller misbruge deres magt.
Men deres monopol er brudt og derfor falder BBC nu – ikke pga. sine kritikere, men pga. sin egen arrogance.
Et globalt opbrud – som BBC blot er en del af
Ser man BBC-skandalen isoleret, misser man imidlertid det større billede. For skandalen skal ses som endnu udtryk for det skifte i tidsånden, der finder sted i disse år, og som for alvor blev synligt med valget af Donald Trump til præsident. Men der er masser af tegn på opgøret med den elitære, venstreorienterede dominans og den kulturmarxistiske æra: den stigende vælgeropbakning til partier som Reform UK, AfD og Rassamblement National; folkelige protester som Raise the Colours og Unite the Kingdom – og kritiske røster som Jordan Peterson og Tommy Robinson er ikke tilfældige, enkeltstående og indbyrdes uafhængige. Det er et opbrud. En tektonisk forskydning, som BBC-skandalen skal læses ind i.
Og det bringer os til Danmark.
DR: BBC på dansk — blot uden selverkendelsen
For hvis man tror, at Danmarks Radio er anderledes, må man tro om igen. DR er bare mindre og en mere provinsiel udgave af sin britiske storebror, men lige så præget af systemisk venstrebias under dække af “public service” – og eksemplerne står i kø:
Da Prescott-notatet eksploderede i England, valgte DR en bemærkelsesværdig vinkel:
“Trump sagsøger BBC for en milliard dollar.” En klassisk afledningsmanøvre, der skal fjerne fokus fra sagens kerne (BBCs struktruelle venstredrejning) ved at gøre den til en ”typisk” Trump-historie – spektakulær, latterlig – og et udtryk for højrepopulismens naragtighed. Men DR gør præcis det samme, som BBC gør i sin journalistik: fjerner kontekst, forvrænger proportioner – og beskytter systemet i stedet for sandheden.
I september kom det frem, at mindst 30 DR-medarbejdere havde skrevet under på en pro-Palæstina-tekst, der anklagede Israel for folkemord. Journalisterne skrev under i egen navn, men arbejder i samme institution, der skal dække konflikten neutralt. Det siger alt om den interne kultur. Hertil kommer, at DR adskillige gange har gengivet dødstal og oplysninger fra “Gazas sundhedsmyndigheder” – altså Hamas – som centrale nyhedspunkter, ofte uden at anføre den fulde kontekst – og skulle bankes til at tilføje: ”de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder”
Og så har identitetspolitikken – Ultra til P3 – fået lov at dominere i en grad, der ville sende røde flag op, hvis ikke hele huset delte samme verdensbillede.
Alt er såre godt
Det ville være en sær anomalitet, hvis ikke DR også rammes af præcis samme oprydning, som BBC nu står over for. Ikke fordi politikerne vågner, men fordi tidsånden gør det.
Journalister har allerede i kraft af SoMe – og især X – mistet deres gatekeeper-funktion: de kan ikke længere bestemme, hvad folket “skal vide”, og når befolkningen får direkte adgang til information – via X, Substack, alternative medier – kollapser hele konstruktionen.
BBC’s fald er ikke en tragedie, det er en nødvendighed. Og det næste er DR.
For alle gode ting starter med sandheden.
Og sandheden har endelig indhentet public service.
