|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hvis alle danskere fulgte anbefalingerne inden for kost, rygning, alkohol og motion, ville det give et ekstra arbejdsudbud på ikke mindre end 28.000 fuldtidspersoner.
Vores livsstil har stor betydning for antallet af sygedage, vi hver især har. Det handler om vores kost-, rygning-, alkohol- og motionsvaner de såkaldte KRAM-faktorer.
Samlet set medfører manglende overholdelse af KRAM-faktorerne nemlig et ekstra langvarigt sygefravær svarende til omtrent 28.000 fuldtidspersoner årligt.
Heraf udgør rygning knap halvdelen af sygefraværet, svarende til 14.500 fuldtidspersoner, mens svær overvægt tæller for et sygefravær svarende til 7.600 fuldtidspersoner og manglende motion for omtrent 5.100 fuldtidspersoner, jf. figur 1.
Figur 1. Den enkeltes livsstil har markant betydning for sygefraværet
Usunde vaner koster samfundet og arbejdsgiverne dyrt
De usunde vaner koster også arbejdsgiverne og samfundet dyrt.
Sygdomme, der kan forbygges, koster i dag milliarder af kroner i tabt produktion ligesom det også giver ekstra sundhedsudgifter. Den udgiftspost vil kun stige, hvis vi ikke får gjort noget ved folkesundheden.
Fx koster rygning årligt 34 mia. kroner i produktionstab, mens svær overvægt og manglende motion koster hhv. 10 mia. kroner og 7 mia. kroner, jf. figur 2.
Figur 2. Usund livsstil medfører store produktionstab
Samtidig er der også en markant sammenhæng mellem, hvor hårdt den enkelte oplever sit arbejde i forhold til den enkeltes livsstil, jf. figur 3.
Der er således en klar tendens til, at jo flere usunde vaner, den enkelte har, jo hårdere vil man opleve sit arbejde. Det kan have stor betydning for den enkeltes produktivitet og trivsel på arbejdspladsen, men i høj grad også for, hvor længe den enkelte bliver på arbejdsmarkedet.
Figur 3. Jo mere usund livsstil, jo flere vurderer, de har et fysisk hårdt job
