Planerne om at sende asylansøgere til Rwanda er droppet – i stedet har regeringen besluttet at modtage kvoteflygtninge fra Rwanda

Illegale migranter strømmer over Middelhavet (Arkivfoto)
Getting your Trinity Audio player ready...

Oprindeligt hed det sig, at Danmark skulle sende asylansøgere til Rwanda, hvor deres asylansøgming skulle behandles.

 

Det var under den socialdemokratiske mindretalsregering.

 

Den plan er droppet efter dannelsen af SVM-regeringen, og nu går trafikken til gengæld den anden vej.

 

Således har regeringen netop besluttet, at Danmark i år skal modtage to hundrede kvoteflygtninge fra flygtningelejre i Rwanda samt afghanske og eritreiske flygtninge, der opholder sig i de omkringliggende lande.

 

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en pressemeddelelse, hvor han blandt andet udtaler:

 

”Vi ønsker at begrænse antallet af spontane asylansøgere, der kommer til Danmark gennem kyniske menneskesmuglere. Derfor bakker regeringen også fuldt op om FN’s kvotesystem, hvor flygtninge kommer til Danmark via ordnede forhold,” lyder det fra Dybvad Bek, som fortsætter:

 

Vi har altid sagt, at antallet har stor betydning. Jeg mener, at vi ved at fastholde antallet på 200 kvoteflygtninge sikrer, at integrationen stadig kan følge med.”

 

Det er nu femte år i træk, at en regering med Mette Frederiksen som statsminister modtager to hundrede kvoteflygtninge.

 

Noget af et mysterium

Da Danmark ikke har loft over antallet af flygtninge, er det dog noget af et mysterium, hvordan antallet af kvoteflygtninge ifølge integrationsministeren skulle kunne begrænse antallet af spontanflygtninge.

 

Spontane flygtninge kommer jo af sig selv, uanset hvor mange kvoteflygtninge regeringen skulle finde på af modtage.

 

Den med, at to hundrede kvoteflygtninge skulle sikre, at integrationen kan følge med, er også noget af et mysterium, der vist taler for sig selv.

 

Fakta er, at integrationen hidtil er mislykkedes i en sådan grad, at Danmark nu består af adskillige parallelsamfund, hvor flygtninge og efterkommere lever deres eget liv adskilt fra det danske samfund.

 

Får opholdstilladelse i to år ad gangen

 

Læg så dertil, at de kvoteflygtninge, Danmark henter i FN’s flygtningelejre, i første omgang og uden asylbehandling kun får opholdstilladelse i to år ad gangen.

 

Denne automatiske tildeling af opholdstilladelse forsætter, indtil kvoteflygtningen har været her i fem år.

 

Derefter skal der søges om opholdstilladelse efter de gængse regler om asyl.

 

Så hvor megen integrationslyst, der er hos flygtninge, der først efter fem års ophold får at vide, om de kan blive her eller ej, er vist et åbent spørgsmål.

 

Mette Frederiksens Rwanda-parodi

Tilbage i 2018 lancerede Mette Frederiksen udlændingeudspillet ’Retfærdig og Realistisk’, som partiet dengang gik til valg på.

 

En central del af udspillet gik ud på at sende asylansøgere til Rwanda, hvor deres ansøgning så skulle behandles.

 

Planen resulterede i, at Danmark og Rwanda i september 2022 indgik en politisk fælleserklæring om projektet.

 

Forinden var det løbet ind med internationale protester imod projektet.

 

Blandt andet fra EU-Kommissionen, som i en mail til Altinget.dk erklærede, at i det øjeblik Danmark udsender de første asylansøgere til Rwanda, ville EU-Kommission indlede et juridisk efterspil for at teste, om planen er i strid med EU-regler.

 

Mette Frederiksen ignorerede truslen og lænede sig i stedet op ad den konservative regering i Storbritannien, som havde lignende planer med Rwanda om asylansøgere.

 

Dannelsen af SVM-regeringen tre måneder efter aftalen med Rwanda satte imidlertid en stopper for projektet.

 

Projektet blev i 2023 udskudt på ubestemt tid.

 

Dog lever tanken om at sende asylansøgere til behandling i et tredjeland uden for EU videre, men nu skal det ifølge regeringen ikke ske i form af dansk enegang, men sammen med en lang række andre lande i EU.

 

Så sent som i slutningen af april i år meldte Storbritannien klar til at sende asylansøgere til Rwanda, men det er også slut nu efter valget som de konservative tabte og det socialdemokratiske Labour vandt.

 

Efter regeringsskiftet forleden erklærede Storbritanniens nye premierminister, den 61-årige labourleder Sir Keir Starmer, at:

 

”Rwanda-ordningen var død og begravet før den eksisterede.

 

Og således også i Danmark.

 

Nu siger den ny britiske regering, at den vil kommer tilstrømningen af illegale migranter til livs på en ny måde. Den vil behandle menne4skesmuglere efter samme regler som den behandler terrorister. Det vil regeringen fremsætte lovforslag om, skriver Berlingske i dag.

 

Den danske regering siger, at den nu vil gå efter en fælles løsning med andre EU-lande. Det har vi hørt før uden at det er blevet til noget.

 

Imens nærmer tilstrømningen af illegale migranter til EU og Storbritannien sig det største tal i nyere tid.

 

Der er ingen udsigt til, at de bliver sendt til et asylcenter i Rwanda.

 

Kilder til denne artikel:

https://uim.dk/nyhedsarkiv/2024/juni/danmark-tager-200-kvoteflygtninge-fra-rwanda-eritrea-og-afghanistan/

 

https://www.nyidanmark.dk/da/Ord-og-begreber/US/Asyl/Kvoteflygtning

 

https://www.altinget.dk/artikel/eu-kommissionen-advarer-saa-snart-danmark-sender-asylansoegere-til-rwanda-undersoeger-vi-om-aftalen-er-lo

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…