|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I 2023 var COP28 positiv for at inddrage kernekraft som en helt nødvendig del af den
globale omstilling til fossilfri el i 2050. Værten- en arabisk oliestat- fremviste et
splinternyt kernekraftværk og 22 stater bandt sig til at tredoble deres kernekraftkapacitet
i 2050. Flere er siden kommet til.
Ultimo marts 2024 mødtes ledere fra mere end 30 lande og EU ved den første ”Nuclear
Energy Summit ” i Bruxelles. Budskabet var, at behovet nu er handling: ”Det er ikke nok
at erkende behovet for nødvendigheden af kernekraft. Politiske ledere skal nu skabe
betingelserne for udviklingen af kernekraft. Uden beslutsom indsats herfor vil
kernekrafts store potentiale i omstillingen til grøn el risikere at tabes”.
Det blev understreget, at der er behov for vedvarende energi, men at der også er behov
for kernekraft og teknologi-neutralitet. Love og andre reguleringer må ikke fremme den
ene rene energiform fremfor den anden. EU`s kommissionsformand Ursula von der
Leyen fremhævede, at det kræver regeringernes støtte at sikre tilstrækkelig finansiering
og at kernekraftens bidrag til at opnå forsyningssikkerhed for grøn el vurderes og
støttes korrekt.
Vor egen statsminister Mette Frederiksen deltog ikke i mødet. Hun udtalte i medierne, at
fraværet skyldtes, at Danmark i de sidste mange år ikke har haft aktiviteter om
kernekraft. Dette er meget langt fra sandheden og viser Statsministerens ukendskab til
de to danske firmaer, der udvikler SMR (Små Modulære Reaktorer).
Ikke bare Statsministeren, men også et flertal i Folketinget der fastholder 1985
forbuddet mod, at kernekraft indgår i dansk energiproduktion bør nu genoverveje en
kraftig revision af de danske planer for omstillingen til grøn el, hvori der er en række
fejlagtigt håbefulde forventninger.
DEN DANSKE SITUATION I DAG. Danmark holder stadig fast i, at fremtiden i 2030 og
2050 for vor omstilling til grøn el skal være baseret på vind og sol. Disse kaldes
uforståeligt for vedvarende energi på trods af, at alle ved, at de begge er ustyrligt
varierende og ofte pauserende. Det er statslig grønvask af værste slags!
Valget af vind og sol som national basis-el i en fremtid med stærkt voksende el-behov
betyder med de nuværende teknologier et enormt antal vindmølleparker med giganthøje
vindmøller samt et enormt areal med solceller. Disse tekniske monstre vil være helt
anderledes anmassende og belastende end de langt mindre og færre vindmølle- og
solcelleinstallationer, der hidtil er bygget. Det fremtidige Danmark vil få et uskønt,
overalt halvindustrialiseret land- og havmiljø med få og små områder af uspoleret natur.
Der er derfor god grund til at politikerne allerede nu studerer og diskuterer de hidtil
ukendte, men allerede kortlagte befolkningsholdninger. Hertil kommer at der er behov
for at få igangsat målinger af de nye monstrøse el-producerende installationers effekter
på de nærtboendes helbred i krop og psyke.
HVAD MENER DANSKERNE OM VINDMØLLER OG SOLCELLER?
Den grundlæggende klimaaftale for energi og industri mv. af 20 juni 2020 beskriver i alt
14 initiativer, der vil blive iværksat. De fleste er rent tekniske, men 2 er relevante for
nærværende overvejelser.
Det ene initiativ var om etablering af verdens første energiøer. Den bornholmske
udvikles langsomt og fornuftigt, medens øen i Nordsøen er opgivet. Den viste sig at
være dyrt spin baseret på tanker og navngivning ved en personalefest. Forløbet var
uden kvalificeret planlægning og der må være spildt et milliardbeløb på de mange
aktiviteter, der allerede var igangsat. Ingen politikere eller embedsfolk synes
interesseret heri, så Rigsrevisionen bør nok påtage sig denne opgave.
Det andet initiativ var overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind.
Her blev det overvejet om utilsigtede konsekvenser af den grønne omstilling i
”Danmarks hidtil største projekt” kunne forringe danskeres liv og levned. Derfor:
”Partierne er enige om, at såfremt, der i udmøntningen konstateres utilsigtede
konsekvenser, eller forudsætninger for aftaler rykker sig markant, vil partierne drøfte
dette”. Hertil var knyttet et par mindre puljer til kompensation af lokalområder med
mange vindmøller.
Det var planlægning efter konceptet: Vi bygger og ser så, hvad der sker! Det var ikke
forebyggelse. Det drejede sig mere om en ansvarsreduktion, som aldrig ville blive
accepteret, hvis projektet var blevet fremlagt af private virksomheder. Værst var, at der
ikke blev afsat midler til løbende at følge relevante påvirkninger og disses effekter på
mennesker og miljø i dette Danmarkshistoriens største projekt. Denne fejl bør ikke
gentages. Såfremt det sker, må det med dagens viden regnes som et sundhedspolitisk
svigt.
Officielle interessenter har udført mindre analyser på området.
På kommunalt plan findes fra 2021-23 et såkaldt ”Kommunernes Klimabarometer”. Én
gang om året, sidst i juni 2023, er udsendt et spørgeskema om kommunens
klimastrategiske prioriteringer opdelt i 16 kategorier, hvoraf de fleste er rent tekniske,
medens kun ”Borgerinddragelse og Adfærd” er af interesse i vor sammenhæng.
Anvendte elementer er Borgermøder/dialogmøder, borgerråd, digital brugerinddragelse,
lokalråd og ikke-lovbestemte borger-høringer.
Analysen bidrager ikke med en samlet vurdering af oplysningerne om påvirkninger og
effekter på mennesker fra vindmøller og solceller.
Tænketanken ”Concito” måler fra 2010 en gang om året 1009 repræsentativt udvalgte
danskeres viden om og holdninger til klimaudfordringer og konkrete handlinger i forhold
til samme med mere end 100 spørgsmål om alt fra CO2 afgift til energianlæg på land og
til havs. Den seneste analyse er ”Klimabarometer 2022”.
Sammenfattende viser undersøgelsen en udbredt klimabekymring og forventning om
større politisk handlekraft. Blandt mange temaer opfattes sundhed som vigtigst (58%)
hvorefter klima med 45% og økonomisk politik med 42%. Et flertal af danskerne mener,
at et partis klimaindsats vil få betydning for deres stemmeafgivning ved de næste valg.
De undersøgte er generelt ikke stærkt negative overfor energiløsninger som vindmøller
og solceller også nær deres bopæl. For samtlige energiløsninger – vindmøller på land,
store havvindmølleparker, solcelleanlæg, CO2-anlæg i undergrunden er acceptsvaret
”slet ikke” under 10 %. Om vindmøller på land svarer i alt 35 % dog enten ”i meget høj
grad” eller ”i høj grad”.
Undersøgelsen må betegnes som overordnet og giver ikke detail-oplysninger om
påvirkninger og effekter på mennesker fra vindmøller og solceller.
DEN NYESTE PERSON- OG MILJØ-UNDERSØGELSE.
Udenlandske forskere har gravet dybere og haft visioner: ”iScience 2024, F.May et al: Visions for our futureregional electricity system: Citizen preferences in four EU countries”. Studiet er udført af tyske og svejtsiske universiteter på 4.101 personer med ca.1000 fra hvert af landene
Danmark, Portugal, Polen og Tyskland i 2022 før den russiske invasion i Ukraine. Der
er er ingen danske forskere blandt forfatterne.
Hensigten var at finde såvel de mindst som de mest foretrukne løsninger for at
identificere meget forskellige systemer med samme anvendelighed. Endelig ønskede
man at opnå integration af sociale aspekter og teknisk-økonomisk modellering.
Befolkningsvurderingerne i de 4 lande var ret ens og der var kun svage eller slet ingen
forskelle på vurderingerne i de forskellige socialgrupper. Kernekraft indgår ikke i
undersøgelsen.
Indledningsvis gives en oversigt over de sidste 3 årtiers litteratur på området og over
undersøgelsens 6 elementer: Teknologi i form af hovedproduktionsmetoden for grøn
energi i regionen samt antallet af høje elmaster i regionen, landarealkrav i regionen
brugt til installationer til grøn energiproduktion, mængden af importeret el til regionen,
elektricitetsprisen for regionens husholdninger samt til slut ejerskabet af den grønne el-
produktion i området.
El-prisens størrelse var langt den mest afgørende faktor. Dernæst mængden af
importeret el, hvor lav import af el var det foretrukne både internationalt og nationalt. For
transmissionsmetoden var det foretrukne få eller ingen elmaster. For ejerskab var
offentligt eje foretrukket fremfor privat eje. Vindmøller var væsentligt mindre foretrukne
end solceller og sidstnævnte sås helst placeret på tagområder.
VIL DANMARK FORBYGGE SIG MED SINE STORE 2030-2050 PLANER?
De danske planer for fremtiden i 2030 og 2050 er som sagt baseret på, at el især fra
vindmøller men også fra solceller skal være rygraden i vor nationale el-forsyning. Figur
1 nedenfor illustrerer, at dette er en dårlig ide, da begge er ustyrligt varierende og ofte
ophørende. De kan derfor ikke anvendes direkte som national el-forsyning, men kræver
et nationalt back-up system af lagringsmedier og/eller andre grønne el-
produktionsmetoder. Dyrt, men aldrig beregnet.
Figur 1 ovenfor viser vinds og sols andel i procent af elforbruget i juli 2023 og januar
2024. I idealtilfældet skal vind- og solydelsen til enhver tid dække 100% af forbruget.
Det ses, at virkeligheden er temmelig langt fra idealet.
Overskydende elektricitet skal kunne gemmes til senere forbrug. Danmark har hidtil
kunnet klare lagring af el nogenlunde billigt ved, at Sverrige og Norge kan lukke for
vandet til deres vandkraftværker, når der er ”billig” overskudstrøm i Danmark.
Beklageligvis er denne udmærkede metodes kapacitet begrænset for Danmark ved, at
Sverige og Norge har trukket kraftige kabler til alle deres nabolande. Disse vil også få et
stigende behov for at lagre grøn elektricitet.
Nedenstående figur 2 og 3 viser henholdsvis summen af vind+ sol i GW i januar 2023,
og andelen af elforbruget time for time i første halvår af 2023 i Tyskland + Holland +
Danmark + Norge + Sverige.
Af figur 2 og 3 fremgår, at selvom man lægger vind+sols el-produktion sammen for
meget store landområder, er der stadig behov for meget store, altid produktionsklare
back-up systemer.
Vandkraft og biomasse benyttes allerede som back-up, men kan næppe udbygges
væsentligt. Der kommer måske mere biogas – hvis man undlader at nedlægge
landbruget, men afbrænding af andre folks skove kan næppe fortsætte i det nuværende
hæsblæsende tempo.
Tilbage står brint og batterier. Vi har regnet på begge dele og fundet dem prohibitivt
dyre. Og i hvert fald, at atomkraft vil være langt billigere end vindmøller + solceller +
batterier/PtX. Danskerne må imidlertid nok vente længe på sådanne yderst relevante
udregninger fra Energistyrelsen og Energinet.
