|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tre personer med tilknytning til indvandrerbanden NNV er i dag tirsdag af et nævningeting ved Retten i Glostrup blevet frifundet for et drab og to drabsforsøg.
Skyderierne fandt sted den 3. december 2021 i frisørsalonen Yomok Herrefrisør i Rødovre.
Her affyrede to personer, der var maskeret i regntøj, adskillige skud.
En 17-årig frisørelev blev på klos hold ramt af ni skud og afgik ved døden. Han havde ingen relation til bandemiljøet.
Den 28-årig indehaver af frisørsalonen med tilknytning til bandemiljøet blev ramt af flere skud og pådrog sig livstruende skader, men overlevede.
En 15-årig kunde i frisørsalonen blev ramt af et skud i højre hånd og havde ingen tilknytning til bandemiljøet.
Gengældelse for drabet på NNV-bandemedlem
Skyderiet i frisørsalonen var en gengældelse for drabet på en person tilknyttet bandegrupperingen NNV dagen forinden i Kaffehuset i København.
Det fremgik således af bevisførelsen, at skyderiet i frisørsalonen blev udført af personer fra NNV eller af personer med tilknytning til bandegrupperingen.
Den ældste af de tiltalte, en 29-årig mand, havde dagen før skyderiet købt flere sorte sæt regntøj i Føtex.
Tøjet kunne ligne det tøj, som gerningsmændene havde på ved skyderiet.
En 17-årig svensker involveret
Den 29-årige har forklaret, at han og to andre personer overnattede i hans lejlighed dagen før skyderiet.
Den ene ville han ikke oplyse navnet på, opgav navnet på den anden, en 26-årig mand.
Han var varetægtsfængslet i en anden drabssag i Portugal, men blev udleveret til Danmark i Den 26-årige blev udleveret til Danmark til sagen om skyderiet i Rødovre.
Politiet tiltalte den 29-årige, den 26-årige og yderligere en 17-årig svensker, som alle havde relationer til NNV.
Retten: Sorte regnfrakker er ikke bevisførelse nok
Under sagen har politiet fremlagt bevisførelse om blandt andet gerningsbiler, mobiltelefoner og de tiltaltes færden samt NNV’s rolle.
For slet ikke at tale om sorte regnfrakker, men det var ikke nok, fremgår det af rettens afgørelse, som lyder:
”4 nævninger og 2 dommere fandt det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at det indkøbte regntøj blev anvendt af gerningsmændene ved skyderiet og fandt det heller ikke i øvrigt bevist, at det var den 29-årige, der deltog i skyderiet.”
Alle tre tiltalte har under sagen nægtet sig skyldige.
Anklagemyndigheden har nu fjorten dage til at afgøre, om man vil anke sagen eller ej.
Kan se frem til en kæmpe erstatning
Den 29-årige tiltalte, som nu er frifundet af et nævningeting ved Retten i Glostrup, kan nu se frem til noget, der ligner en millionerstatning for uberettiget varetægtsfængsling.
Han var varetægtsfængslet i to år og ti måneder eller i alt cirka tusind dage.
Til sammenligning fik den tidlige FE-chef, Lars Findsen, udbetalt en erstatning på 211.850 kroner for uberettiget varetægtsfængsling i 71 dage.
Den 29-årige skal dog ikke glæde sig for tidligt.