|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Energipolitikere og energisektoren har været stærkt optaget af at Danmark skulle stå over for et veritabelt PtX og brinteventyr.
Grøn brint
Potentialet for mængder af billig grøn strøm fra vindmølleparker i Nordsøen og fra solcelleparker skulle danne basis for produktion af grøn brint til det tyske marked og meget betydelige samfundsøkonomiske gevinster.
På det seneste er der rejst tvivl om de reelle muligheder for at realisere havvindspotentialet fra Nordsøen. Den forringede økonomi i havvindmølleprojekter og problemer med myndighedsgodkendelser m.v. har betydet, at der i 2023 ikke er opstillet en eneste vindmølle.
På det seneste er der opstået tvivl om det økonomiske grundlag for den nødvendige infrastruktur.
Forsyningstilsynet påser, at de opkrævede energi- og transmissionspriser fra forskellige kundegrupper, er omkostningsægte og kun dækker de omkostninger, som den pågældende kundegruppe selv er årsag til. Det politiske pres for at fremme PtX synes at have trængt dette vigtige hensyn til side, så almindelige elforbrugere nu tvinges til at betale til infrastruktur, der er nødvendiggjort af private PtX-anlæg og brintfabrikker.
Infrastrukturen
For den grønne brints vedkommende handler det om etableringen af hvad der kaldes ”Danish Backbone West” – et 360 kilometer langt brintrør med en diameter på 91 centimeter, der skal gå fra Lille Torup syd for Limfjorden via Viborg, Holstebro, Esbjerg, Vejen, Fredericia og til Tyskland, hvorved kommende danske brintfabrikker forbindes med det attraktive tyske marked.
Statsejede Energinet har regnet sig frem til, at Danmark kan score en samfundsøkonomisk gevinst på 30-75 mia. kr. på at etablere en sådan brintinfrastruktur. Til sammenligning estimeres det, at brintrøret koster 10-22 mia. kr. i etableringsomkostninger.
Problemet er imidlertid, at Energinet ikke umiddelbart kan træffe en investeringsbeslutning, før man har sikkerhed for, at virksomheder som Ørsted, H2 Energy og Copenhagen Infrastructure Partners vil bygge brintfabrikker og bruge brintrøret.
Omvendt vil ingen af selskaberne begynde at bygge fabrikker, hvis ikke de er sikre på, at de 1) kan forsynes med tilstrækkelige mængder af (billig) grøn strøm og 2) sende brinten billigt til aftagere i Tyskland.
Danmarks største energiselskab Ørsted er blandt de virksomheder, der er klar til at begynde brintproduktion. Konkret har selskabet planer om at etablere produktion i Idomlund ved Holstebro.
Udover den planlagte brintproduktion i Idomlund, arbejder Ørsted på omkring 10 projekter vedrørende brint og Power-to-X. Et mindre brintanlæg på Avedøreværket i København og en grøn metanol-produktion i Örnsköldsvik i Sverige er blandt de projekter, der er længst fremme i processen.
Store spillere som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og det schweiziske H2 Energy står også klar til at investere i kæmpestore brintprojekter i Jylland.
Den afgørende forudsætning for alle projekterne, er at der er tilstrækkelig med billig grøn strøm til rådighed, og at det 360 kilometer langt brintrør til Tyskland etableres i rette tid.
”Hvis ikke der kommer et rør, så kommer der ikke nogen storskalaproduktion i Idomlund. Og vi er jo ikke alene. Der er også andre, der har annonceret store projekter langs den jyske vestkyst, som også er afhængige af, at røret kommer,” siger Anders Nordstrøm, driftsdirektør i Ørsted P2X, der er Ørsteds division for grønne brændstoffer, til Jyllands-Posten Erhverv.
Statslig finansiering eller skal elkunderne betale?
Man mangler dog stadig at tage endelig stilling til finansieringen af røret, der kræver en investering på mellem 15 og 22 mia. kr.
”Det er ikke særlig tit, at vores samfundsøkonomiske beregninger viser et overskud i den størrelse, men man skal lige holde tungen lige i munden. Vi har ikke tidligere lavet den slags investeringer i brintinfrastruktur, så vores beregningsmetode skal videreudvikles,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinet.
Selvom det er tanken, at brugerne af brintrøret på sigt selv skal dække omkostningerne via tariffer, får Energinet brug for at trække på statslig finansiering i anlægsfasen og i de første år, hvor der vil være forholdsvis få virksomheder, som bruger infrastrukturen.
Det er den model, politikerne mangler at blive enige om. Og selvom økonomien umiddelbart ser attraktiv ud, er det ikke uden risiko for samfundet at stille med en finansieringsløsning.
”Vi taler om en samfundsinvestering på 15-22 mia. kr., som der ikke er nogen garanti for, at vi kan hente ind igen, hvis markedet udvikler sig anderledes end forventet”, siger Michael Linnemann Pedersen fra Energinet.
Regeringen har tidligere meldt ud, at de ville invitere til forhandlinger om finansieringen i løbet af efteråret, men nu er det hele udskudt til næste år.
Er der sikkerhed for positiv samfunds- og selskabsøkonomi?
Inden Energinet går videre med et konkret etableringsprojekt for brintrøret, skal det sikres, at projektet kan demonstrere en positiv samfundsøkonomi for Danmark og det selskabsøkonomisk også er realiserbart.
En investeringsbeslutning vil i givet fald kunne tages af Energinets koncernbestyrelse primo 2025 og efterfølgende godkendelse af en §4-ansøgning af Klima, Energi og Forsyningsministeren.
Som led i forberedelserne af en eventuel investeringsbeslutning vedrørende ”Danish Backbone West”-brintrøret, har Energinet den 29. januar 2024 udsendt et såkaldt ”DISCUSSION PAPER – USER COMMITMENT CONCEPT”.
Energinet lægger op til en proces, hvor markedsaktører i 2 trin “can demonstrate concrete, long-term demand and willingness to pay for hydrogen infrastructure”.
I trin 1 skal markedsaktørerne inden oktober 2024 tilkendegivelse behovet for booking af kapacitet i det eventuelt kommende brintrør.
Kapacitetsbookingen vil være bindende, men uden krav om betaling up front. Hvis markedsaktører af en eller anden grund ikke udnytter den bookede kapacitet, skal der til gengæld betales en bod.
I trin 2 vil Energinet udbyde bindende, kapacitetskontrakter med en varighed på 10-15 år, og Energinets endelige investeringsbeslutning vil afhænge af resultatet af udbudsproceduren i trin 2. Energinet vil på forhånd oplyse, hvor stor en del af transportkapaciteten i det eventuelt kommende brintrør der skal bookes, for at Energinet vil gå videre med projektet.
Er grøn brint produceret på vindmøllestrøm konkurrencedygtig?
I Weekendavisen den 26. januar 2024 stiller civilingeniør Søren Hansen, redaktør på websiden klimarealisme.dk, spørgsmålstegn ved om det overhovedet er muligt at lave rationel fremstilling af brint på stærkt varierende adgang til vindmøllestrøm. Det er et teknisk spørgsmål, der må afklares, inden man kaster sig ud i milliardinvesteringer, mener han.
Men ud over det tekniske kommer fremstillingsprisen for brint. Det kræver 50 kWh strøm at fremstille et kilo brint, fortæller Søren Hansen. Markedsprisen i dag ligger på 10-12 kroner pr. kilo. Energistyrelsen regnede i 2022 med, at prisen på strøm fra havmøller i 2030 vil være faldet til 25 øre pr. kWh, men havvind har vist sig at være meget dyrere end det. Realistisk må vi regne med en krone eller mere. Det giver en fremstillingspris på 50 kroner pr. kilo, og hvem vil give så mange penge, fordi det er grøn brint, lyder det fra Søren Hansen.
Ifølge Hydrogeninsight.com ligger produktionsomkostningerne for grøn brint i øjeblikket på mellem 5 og 8 euro (37.5 – 60 kr.), og det vurderes, at produktionsomkostningerne ikke kan presses under 5 euro inden 2030.
