Onsdag morgen fandt man liget af Marina Yankina ved foden af det højhus i Skt. Petersborg, hvor hun boede. Den officielle forklaring var, at hun havde begået selvmord ved at kaste sig ud.
Men det er nærliggende at koble hendes død til hendes kritik af Putins krig mod Ukraine, der har kostet så mange soldater livet.
En stribe fremtrædende personer i Rusland er på det seneste døde under mere eller mindre mistænkelige omstændigheder. Det gælder således generaler, rigmænd (’oligarker’) og ledende embedsfolk, der har ytret sig kritisk.
Putin og hans ’kok’ er under hårdt pres
Disse mistænkelige dødsfald kommer på et tidspunkt, hvor den russiske hær er hårdt presset.
Samtidig har den private lejehær, der kaldes Wagner-gruppen, stærkt stigende tab. Den ejes og ledes af manden, der kaldes ’Putins kok’ – rigmanden Jevgenij Prigozhin. Foreløbig er der 30.000 sårede eller døde Wagner-soldater.
Putin reagerer som altid med at beskylde nogen for svigt eller forræderi. Som for eksempel Marina Yankina. Pointen er altid, at det ikke er Putins skyld.
Nogle af dem er altså på mærkelig vis faldet ud fra et vindue eller ned fra en altan. Andre er ifølge de russiske myndigheder blevet ramt af pludselig sygdom og død. Jævnligt hævder man, at de har begået selvmord – som Marina Yankina.
Han skød angiveligt sig selv fem gange i brystet – ret godt gået
Fingerede selvmord er en velprøvet metode, når det russiske regime vil have skaffet ubekvemme røster af vejen og/eller finde syndebukke for de militære fiaskoer.
Regimets angreb kan antage helt absurd karakter. En oberst blev således fundet med fem skudsår i brystet, men hans enke rykkede ud med en historie om, at han havde skudt sig selv. Med fem skud!?
Finansembedsmanden Marina Yankina havde på det seneste gjort sig upopulær hos Putin og hans håndlangere.
Hun havde en central rolle i finansieringen af Putins krig mod Ukraine. Men hun begyndte at komme med kritik af de store tabstal, som den russiske krigsførelse har medført. Det kostede hende tilsyneladende livet.
Putin sender bølger af kanonføde
Med Putin i spidsen fører det russiske regime en krig, der koster enormt mange menneskeliv – uden udsigt til at besejre Ukraine.
Man smider massevis af soldater ind i kampene. Mange af soldaterne er dårligt uddannede, dårligt udrustede og dårligt ledede.
Men man satser på, at hvis man bare bliver ved med at sende nye bølger af kanonføde frem mod ukrainerne, så kan man ende med at køre dem møre. Og så må man bare tage de menneskelige omkostninger, der hører med.
Men trods de enorme mængder af soldater, som den russiske hær sender mod ukrainerne, gør man kun små fremskridt. Putin har ikke så meget mere, han kan sætte ind.
Man er ligeglad med soldaternes liv
Flere eksempler illustrerer den desorganisering, som præger de russiske styrker.
Således har medier omtalt, hvordan russiske kampvogne er blevet ved med at køre ud i et terræn, hvor flere af deres kampvogne netop er sprængt i luften af ukrainske miner og bomber.
De parerer ordre, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal gøre.
Den militære og politiske ledelse tager simpelt hen de tårnhøje tabstal, der følger med den slags vanvid, som en nødvendig omkostning. Soldaternes liv er de ligeglade med.
Men Putin-systemets problem er, at denne blinde ofring af soldaters liv både øger tabstallene og skader kampgejsten.
Og den giver slet ikke de ønskede resultater i en krig, som ikke kan vindes på bare at sende masser af soldater ud til et møde med døden.
Nu kommer kampvognene og giver Ukraine en stor fordel
Teknologi, snilde og kampmoral har afgørende betydning i krigen. Det giver en klar fordel for de ukrainske styrker med Vesten i ryggen.
Samtidig svækkes de russiske styrker af de indbyrdes magtkampe mellem Putin og Prigozhin.
Og nu kan den ukrainske hær se frem til en markant styrkelse i takt med, at man får slagkraftige, moderne panserstyrker til rådighed.
De moderne kampvogne vil formentlig få væsentlig større betydning for krigens udvikling i den kommende tid end de kampfly, som der i øjeblikket tales så meget om.
Lejesoldaterne i alvorlige vanskeligheder
Jo dårligere det går for de styrker, der kæmper mod Ukraine, jo mere begynder de at skændes indbyrdes.
I øjeblikket beklager den private lejehær, Wagner-gruppen, der er ejet og ledet af rigmanden Jevgenij Prigozhin, sig heftigt over, at forsvarsministeriet ikke giver dem adgang til den nødvendige ammunition.
Midt i den store krig føres der således en indædt politisk krig mellem den private lejehær og det officielle militær.
I takt med, at Wagner-gruppen mister slagkraft i krigen, bliver dens politiske indflydelse også forringet. Det øger så igen dens vanskeligheder med at hævde sig militært over for ukrainerne.
Der tales nu om 30.000 sårede eller døde Wagner-lejesoldater.
Kanonføde
Både Wagner-gruppen og den officielle russiske hær satser voldsomt på at øge antallet af soldater.
Men mange af de soldater, som hæren rekrutterer, er uerfarne, dårligt trænede og dårligt udrustede. De fungerer i vidt omfang som kanonføde.
Wagner-gruppen har desperat forsøgt at komme i offensiven – blandt andet ved at rekruttere soldater blandt tidligere straffefanger.
Det sker samtidig med, at det det officielle militær med arme og ben søger at rekruttere nye soldater, men ofte må nøjes uerfarne typer med lav kampmoral.
Ukrainsk panseroffensiv
Så de kræfter, der kæmper på Putins side og samtidig mod hinanden, er i alvorlige vanskeligheder.
Det giver formentlig betydelige muligheder for en kommende ukrainsk offensiv med stærk støtte fra moderne panservåben.
