Nettet strammes: 32-årig sigtet for bortførelse, voldtægt og drab på Emilie Meng, der blev dræbt i 2016

Drabet på Emilie Meng i 2016 kan nu vise sig at være opklaret.

 

Den 16. april blev en 32-årige mand anholdt og sigtet for bortførelse og voldtægt af en 13-årige på Vestsjælland.

 

Denne mand er nu også sigtet for bortførelse, voldtægt og drab på Emilie Meng, der forsvandt i 2016 ligeledes på Vestsjælland.

 

Kort efter Emilie Meng forsvandt efterlyste politiet en Hyundai i30, der blev set på Korsør Station, den aften 17-årige Emilie Meng forsvandt i 2016.

 

Mistanken rettede sig hurtigt mod den 32-årige. Og denne mistanke blev bestyrket. da politiet fandt en bil i Slovakiet.

 

Bilen var en Hyundai i30, og det viste sig, at bilen havde været ejet af den 32-årige på det tidspunkt Emilie Meng forsvandt.

 

Bilen blev hentet til Danmark, hvor den har været undersøgt for blandt andet DNA-spor, som imidlertid var meget usikre. Politiet arbejder nu sammen med internationale DNA-eksperter i den videre undersøgelse.

Den 32-årige er desuden sigtet for i Sorø i 2022 at overfalde og true en tredje ung pige med kniv. Sandsynligvis en 15-årig pige, der gjorde så meget modstand at gerningsmanden flygtede.

 

Den 32-årige har tidligere været i politiets søgelys i Emilie Meng sagen.

 

Det er en kæmpe lettelse for Emilies familie, at der nu er en sigtet, siger familiens bestandsadvokat til TV2 News.

 

Den 32-årige nægter sig skyldig i sigtelserne.

 

Blev fundet død i Regnemark Bakker

Emilie Meng forsvandt tidligt om morgenen den 10. juli 2016. Hun havde sammen med to veninder været på bytur i Slagelse.

 

Hun er sidst set i live, da hun omkring klokken fire om morgenen ankom til Korsør Station sammen med veninderne og ville gå alene hjem.

 

Om eftermiddagen den 24. december 2016 finder en hundelufter liget af Emilie Meng ved søen i Regnemark Bakker.

 

To dage efter fundet af Emilie Mengs lig blev der den 26. december afholdt en mindehøjtidelighed ved Korsør Station, hvor flere hundrede mennesker deltog.

 

Sagen om den 13-årige

Sagen fra Kirkerup tog sin begyndelse lørdag den 15. april, hvor den 13-årige pige blev meldt savnet af sin familie, da hun aldrig kom hjem efter at have cyklet sin avisrute ved 11.30-tiden. Hun blev efterlyst med navn og billede, og et døgn senere fandt politiet hende i livet.

 

Samtidig blev den 32-årige mand fra Korsør anholdt i sagen.

 

Siden har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortalt Emilie Mengs mors bistandsadvokat, at den anholdte 32-årige også vil blive efterforsket i forbindelse med den uopklarede drabssag fra 2016.

 

Kort efter kunne B.T. afsløre, at den 32-årige i netop 2016 kørte i en lys Hyundai i30, som politiet stadig har efterlyst i drabssagen.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…