|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
INDLEDNIING
D.13. juli 2023 var der i Jyllands Posten en lang artikel, hvor vor energiminister Lars Aagaard blandt andet skriver:
”Danmark og otte andre lande har en fælles ambition om at have mindst 300 gigawatt havvind i 2050 – grøn strøm svarende til det årlige forbrug hos mindst 300 millioner europæiske husstande.”
”Det årlige forbrug” er en rigtig smart formulering. Den er korrekt, men den er dog kun en halv sandhed, der i en urimelig grad forskønner realiteterne – den fulde sandhed.
HVAD ER DEN FULDE SANDHED?
En husstands årlige elforbrug sættes til 4500 kWh og med 8760 timer på et år svarer dette til 4500/8760 = 0,514 kW i timegennemsnit. 300 millioner husstandes årlige elforbrug er tilsvarende 154 GW, hvilket er halvdelen af de tænkte vindmøllers nominelle kapacitet.
Det ville have klædt ministeren at vedgå, at man må regne med, at havvindmøller i årsgennemsnit yder knap halvdelen af den installerede kapacitet, som man betaler for.
Reelt ville det også have været, at beskrive møllernes ustyrlige variation i deres ydelser. Deres elproduktion er så ustabil, at der er behov for et uafhængigt grønt back-up system, som vi endnu ikke har opbygget. Samt en plan og budget for brug af overskydende el-produktion.
Figur 1 og 2.
Figur 1 og 2 illustrerer ydelserne af el fra havvindmøllerne i Danmark, Tyskland, Holland og Belgien i januar og i juni 2023.
Den installerede kapacitet er ca. 15 GW. Gennemsnitsydelsen for 1. halvår 2023 var 5423 GW svarende til 35% af den installerede kapacitet.
Det ses, at ydelsen er næsten dobbelt så stor i januar som i juni. Det ses også, at der udover årstidsvariationen er betydelige og højst uregelmæssige dagsvariationer. Disse elimineres ikke, selv ved at flere landes elproduktion lægges sammen. Variationerne svinger ustyrligt men til en vis grad meteorologisk forudsigelige mellem 13000 MW og helt ned til 38 MW.
13.000 MW svarer til 13.000.000/0,514 = 25 millioner husstandes forbrug. 38 MW svarer til 38.000/0,514 = 74 tusinde husstandes forbrug. De planlagte 300 GW møller vil derfor i virkeligheden sommetider kunne forsyne over 600 millioner husstande med el og sommetider kun 2 millioner.
Det er klart, at en sådan el direkte i stikkontakterne ville være ubrugelig. Den skal derfor modificeres, således at den bliver til en stabil 230 V elforsyning. Dette sker ved, at andre elproduktioner hele tiden må øges eller reduceres, så denne elblanding hele tiden nøjagtigt afpasses til det øjeblikkelige elforbrug.
Såfremt vindmøllerne producerer mere end det øjeblikkelige forbrug må el-overskuddet fjernes til andet brug fx produktion af elektrolysebrint, elsalg til andre lande eller kantstilling af møllevingerne på et antal møller, således at de går i stå og dermed ikke længere producerer el. Sker det ikke, overbelastes elnettet, hvilket kan give anledning til nedbrud af dette.
Såfremt vindmøllerne producerer mindre end det øjeblikkelige forbrug må man skaffe back-up el, der kan træde i stedet for den manglende vindmølle-el. Vore termiske kraftværker har altid spillet en meget betydelig rolle i denne el-afbalancering. Deres tidligere forbrug af fossile brændstoffer er blevet meget reduceret, men desværre med træflis i store mængder og fra mange lande. Dette kan ikke længere betragtes som en reelt grøn el-produktion, da det ikke altid er sikkert, at denne afskovning i fuldt omfang erstattes med nyplantning.
Manglende el kan også købes på den internationale elbørs, men el herfra produceres med stærkt varierende kvalitet -fra brunkuls-el til vandkrafts-el – og til meget varierende priser. Efter erfaringerne med russisk gas svor vi nærmest på, at vi ikke igen ville bringes ind i en tilsvarende afhængighed. Tilsyneladende er denne erfaring på vej ned i glemmebogen.
Tilbage står så kun at sikre det danske behov for back-up el med en øget selvforsyning af el fra perioder med overskud af elproduktion ved at omsætte dette til et lager-egnet kemisk produkt. Det kunne fx være elektrolysebrint eller et eller flere andre lager-egnede produkter samlet under betegnelsen PtX produkter. Det er denne vej for back-up el, der meget overfladisk og luftigt er beskrevet i ”Klimaaftalen for energi og industri mv.” af 22 juni 2020. Så vi formoder, at det er denne vej ministerens tanker går mht. grøn el-back up.
Problemerne med denne vej er de betydelige energitab ved enhver af disse produktioner og den meget betydelig lagerkapacitet, der kræves for at sikre den danske elforsyning på denne måde fx i 20 døgn. Der er ikke teknologiske problemer ved processerne, der har eksisteret i godt 100 år. Det er den høje pris på produkterne, der er problemet. El produceret fra disse lagre i perioder uden eller meget ganske lidt vind vil koste dyrt!
Så hvad mener ministeren egentlig herom? Formodentlig har Energiministeren allerede nogenlunde pålidelige beregninger af omkostningerne ved disse processer.
Vore egne publicerede beregninger gennem de sidste par år i blandt andet Denkorteavis viser, at de forskellige produkter bliver meget kostbare.
Det ville være en hæderlig energipolitik ikke at tøve med at gøre offentligheden bekendt med ”den fulde sandhed” ved altid supplere det årlige gennemsnit for den givne elproduktion med den forventelige variationsbredde i årets løb. Desuden at blive informeret om energiministerens tanker og beregninger om den nødvendige grønne back-up og om dennes pris. Videre ministerens tanker om brug af dansk overskuds-el og et budget for eksporten af denne.
ATOMKRAFT SOM GRØN BACK-UP EL?
Vi er naturligvis bekendt med Folketingets afstandstagen i 1985 fra at anvende atomkraft i dansk energiproduktion. Vi vil dog ikke undlade at nævne, at nutidens atomkraft er langt mere udviklet og langt mere sikker end i 1985. Mange lande har stor glæde af at kombinere vindkraft og atomkraft. Vi har udvalgt Finland og Belgien som eksempler herpå.
Figur 3 og 4 viser ydelserne fra belgisk og finsk vindkraft og kernekraft time for time i første halvår 2023. Finlands nyeste reaktor med en kapacitet på ca. 1600 MW er tydeligvis endnu ikke endelig indkørt. Men det sker snart.
Figur 3 og 4.
Det overlades til læserne at overveje, hvem man ville foretrække som strøm-leverandør. Kernekraft leverer stabil og styrbar el uden behov for back-up med ca. 85% produktivitet i en levetid på godt 60 år. Vindmøller leverer ustabil og ustyrlig el mellem nul og fuld ydelse og med meget hyppig back up fra ikke-bæredygtig importeret træflis, kul, gas og olie. Vindmøllers levetid er ca. 25 år.
KONKLUSION
Der er en række væsentlige problemer ved produktionen af havvindmølle-el, som for tiden søges grønvasket eller fortiet. Det ville i stedet være mere klædeligt med mere information og en åben offentlig debat herom. Kort om disse:
På årsbasis producerer havvindmøller på årsbasis mindre end halvdelen af den el- produktion, som de er bygget at producere og som der er betalt for.
Beregningsmetoden for deres årlige el-produktion er ufuldstændig og direkte vildledende, da den alene er baseret på årsgennemsnit af møllernes årsproduktion og et antal husholdningers årlige elforbrug. Begge varierer stærkt fra dag til dag. Det angives, at de 300 GW havvindmøllekapacitet, som Nordsølandene er enige om at bygge til 2050, vil kunne forsyne 300 millioner husstande. Hvis man bruger vejrdata fra første halvår 2023 bliver resultatet, at der nogle dage vil kunne forsynes 600 millioner husstande og andre dage blot 2 millioner husstande. Nogle dage vil der derfor være behov for at sælge overskuds-el fra havvindmøller og andre dage behov for at købe el til at dække 298 millioner husstandes forbrug.
Det giver derfor ingen mening, at bygge havvindmøller med 300 GW kapacitet uden at der er en klar plan og budget for bygning af det nødvendige grønne back-up system og for anvendelsen af overskuds-el på blæsende dage. Ingen sådanne foreligger offentlig tilgængeligt.
Ib Andersen, klimahygiejniker, dr.med. & Søren Kjærsgaard, civilingeniør.
