|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
OM KLIMARÅDET
Klimarådet indgår i klimaloven som et uafhængigt ekspertorgan, der uvildigt skal rådgive klima-, energi- og forsyningsministeren (kefm.dk) om omkostningseffektiv omstilling til et klimaneutralt samfund. Rådet skal bidrage med solide, faglige anbefalinger baseret på uafhængige analyser sigtende mod at nå de overordnede klimamål for 2050 på bedste og billigste vis.
En væsentlig del af rådets arbejde er dialog med klimaområdets interessenter, så den nyeste faktuelle viden indhentes. I alt en stor og vanskelig opgave for de 8 medlemmer, formand og sekretariat. Analyserapporten er fra 9 maj 2023.
Vor efterfølgende analyse behandler ikke alle aspekter i den 88 sider lange rapport plus supplerende notater. Vi koncentrerer os om få væsentlige aspekter og vurderer også, om rådet lever op til kravene om uvildighed og nyeste faktuelle viden.
KLIMARÅDETS VURDERING AF DANSK ELFORSYNINGSSIKKERHED
I 2040 vil det danske energisystem være markant ændret. Elproduktionen er stort set kun såkaldt vedvarende energi. Elforbruget er markant større end i dag.
Omstillingen sætter elforsyningssikkerheden under pres. Sol og vind er varierende energikilder, der ikke kan opjusteres ved behov. Det giver en risiko for, at der ikke er strøm i stikkontakterne på alle tidspunkter. Samtidig skal vore regulerbare termiske kraftværker udfases pga. alder. Øget el-import er ingen løsning, da udviklingen i vore nabolande stort set er som hos os.
Klimarådet analyserer den fremtidige udvikling af vor hidtil høje sikkerhed i elforsyningen (ca. 20 minutter pr år) under de værst tænkelige forhold i 40 års historiske vejrdata. Samfundsøkonomisk mener rådet, at man må acceptere en vis risiko for elafbrud. Disse vil være størst i vindfattige perioder om vinteren med lav solenergi og højt elforbrug. Da håbes det, at vore nabolande kan/vil hjælpe os ved dansk el-mangel.
Rådet anslår, at der i 2030 kan forventes afbrydelser af størrelsesordenen 59 timer.
Rådets tankegang om befolkningens accept af en sådan forringelse af elforsyningssikkerheden er ret besynderlig. En betydelig selvforsyning af el har altid ligget højt på den danske ønskeliste. Dernæst har Danmark med oplevelsen af bortfald af russisk gas nærmest svoret på, at en sådan markedsafhængighed ikke måtte gentages. Og endelig vil vore nabolande med en stor andel af såkaldt vedvarende energi opleve de samme problemer med deres forsyningssikkerhed på samme tid, som vi vil. Ekstern hjælp er derfor kun et svagt håb.
Klimarådets analyse er generelt: ”at Danmark i et væsentligt antal timer om året vil være afhængig af import fra udlandet for at sikre elforsyningen” (citat slut). Rådet har 3 løsninger, som omtales senere. En er regulerbar el-kapacitet fx med gasturbiner drevet af brint, som hurtigt kan træde til og ”levere el i de få timer om året, hvor sol- og vindparkernes produktion er meget lav” (citat slut).
En anden er ellagre fx termiske lagre, hvor fx sten eller salte opvarmes med el til høj temperatur, der senere ved elmangel bruges til at generere el. Den tredje løsning er, at forbrugerne bruger el mere fleksibelt, fx ved at visse typer virksomheder reducerer deres forbrug i perioder med spidsbelastning og at elbiler stiller deres batterikapacitet til rådighed i sådanne perioder.
FORFATTERNES VURDERING AF DANSK ELFORSYNINGSSIKKERHED
Efter vor mening er klimarådets beregnede el-udfald på 59 timer i 2030 uacceptabel højt. Det vil tage uger efter et sådant udfald, at få alle samfundsfunktioner til at fungere normalt. Det er et krigs/terrorscenarie, men det er ikke en situation, der må kunne ske på en dagligdag i et stærkt elektrificeret, moderne samfund.
I stedet for klimarådets teoretiske analyser har vi valgt at analysere direkte på virkeligheden i Energinets statistikker om dansk elforbrug og elproduktion i det system af vindmøller og solceller, der allerede er opstillet og som fungerer. Det er det system, som danske politikere agter at gøre meget, meget større.
I 2022 var det danske elforbrug i gennemsnit 3919 MW. Vind og sol ydede i gennemsnit 2407 MW. Så ved at øge vind- og solkapaciteten med en faktor 1,6, skulle vi i dag kunne være 100 % forsynede med grøn el.
Virkeligheden er mere kompliceret. I 2022 var der 7498 timer, hvor ydelsen fra vind+sol var lavere end elforbruget. Samme år var der 1262 timer, hvor ydelsen fra vind+sol var højere end elforbruget. Det største overskud var på 2609 MW.
Figur 1 viser, at i 730 timer, svt en gennemsnitsmåned, ydede vind+sol kun mellem 0 og 6 % af elforbruget. I de næste 730 timer var det mellem 6 og 18 % af elforbruget. I knap 7500 timer var ydelsen mindre end elforbruget og i ca. 1260 timer var ydelsen større end elforbruget.
Denne varighedskurve viser klart, at klimarådets grundlæggende antagelse om, at sol og vinds elproduktion kun er lav få timer om året, er forkert.
Klimarådet anbefaler, at regeringen bør arbejde for at reducere risikoen forbundet med import, da Danmark frem mod 2040 i stigende grad bliver afhængig af import af strøm i perioder med lav elproduktion fra sol og vind.
Dette kan anbefales, da vor forsyningssikkerhed kun vil forblive høj, så længe der er danske termiske kraftværker og svensk og norsk vandkraft til back-up. Men EU skal være fossilfrit, så de danske termiske kraftværker udfases gennem de næste 10-15 år. Nordisk vandkraft rækker ikke til at være back-up for nordeuropæisk vindkraft, når denne forøges voldsomt. Danmark kan derfor ikke ret længe endnu regne med sin mangeårige særstilling. Der er allerede nu trukket søkabler fra Norge og Sverige til alle vore nabolande.
Figur 2 viser time for time forholdet mellem ydelsen mellem vind+sol og forbruget i første halvår 2022. I den resterende del af året var der en tilsvarende grov uoverensstemmelse mellem produktion og forbrug. Det er imponerende, at det danske elsystem kan omdanne så stærkt varierende el fra vind+sol til el, der er brugbar i stikkontakterne. Det bliver langt sværere i fremtiden uden den hidtidige rigelige adgang til regulerbar elproduktion.
I den resterende del af året er kurverne af stort set samme udseende. Det forekommer absurd at etablere en sådan elforsyning som rygrad i vor fremtidige nationale elforsyning. Nok er det grøn el, men det er en elforsyning, som ikke kan stå alene. Den kræver et stort, kompliceret og dyrt back-up system fra en eller flere andre grønne el-produktioner. Disse skal straks kunne træde til, når vind+sol ikke kan levere tilstrækkeligt til at dække det nationale elforbrug.
Det vil blive langt mere end de få timer om året, som klimarådet påstår.
EL-FORSYNINGEN I 2030
Underskud af el
Forfatterne har set på 2030, hvor Danmark planlægger at have 4 gange så meget energi fra vind+sol som i 2023. Med produktionskapacitet for vind og sol som planlagt for 2030 samt vejrdata og elforbrug som i 2022 ses af Figur 3 og 4, at hvis vi 2022 havde haft denne planlagte kapacitet til rådighed, så ville der i 2022 have været underskud af el fra vind+sol.
Ved et forventet meget større elforbrug i 2030, som klimarådet selv har ansat til godt 9 GW mod det nuværende elforbrug tæt på 4 GW, vil der nødvendigvis være langt flere end 1779 timer med underskud af el fra vind+sol.
Figur 3 og 4 viser, hvorledes underskuddet af el fra vind+sol ville have set ud i 2022, hvis produktionen af vind- og solenergi havde været 4 gange stor. Der er ikke tale om småtterier. Hverken mht. mængde eller tid.
Det vil ikke blive nemt, at få et back-up system til at fungere, så det dækker det behov, som fremgår af fig. 3 og 4. Det drejer sig om rigtig mange episoder, der summerer op til 1779 timer om året, dvs langt over klimarådets: antagelse om ”få timer om året”. Rapportens anbefalinger er baseret herpå, hvorfor disse bør revurderes.
Overskud af el
Figur 5 og 6 viser- stadig med en forudsætning om, at elforbruget vil være som i 2022- et fremtidigt overskud af el, der skal nyttiggøres. Det vil ikke blive ligetil, da overskuddet vil variere hyppigt og ukontrollabelt mellem 0 MW og omtrent 25.000 MW. Naturligvis vil man, for at undgå overbelastning af elnettet, skære toppene af, fx ved at sætte en del vindmøller i stå og/eller lukke for elforsyningen fra en eller flere solcelleparker.
Men selv en variation i strømforsyningen mellem 0 MW og 10.000 MW vil stille forbrugeren overfor svære problemer. Blandt andet en stærkt varierende og ringe kapacitetsudnyttelse af det produktionsudstyr, der anvender denne el direkte fra vind+sol. Ansvarlige for driften af fx kemiske produktioner er nødt til at forlange en stabil elforsyning. En kompliceret produktion kan ikke fungere med en stærkt varierende elforsyning.
Overvejelser om den fremtidige elforsyning
Vore tal og kurver er naturligvis kun en illustration af, hvordan det nogenlunde kunne komme til at se ud. Der vil være en vis variation fra år til år. Men det virker ikke gennemtænkt først at ville investere nogle hundrede milliarder kroner i vindmøller og solceller, og så derefter begynde at opføre uprøvede anlæg for mange, mange milliarder kroner til nyttiggørelse af overskudsel, der kun er til rådighed, når vinden blæser og solen skinner. Det er en plan, der ringeagter omkostninger, markedsbehov og befolkningens velfærd og økonomi og som skriger efter iværksættelse af forsøgsprojekter i mindre målestok.
Når der om nogle år er etableret et dansk og et europæisk rørsystem for brint, kan der næppe være tvivl om, at der vil være mange aftagere, såfremt prisen er konkurrencedygtig. Kernekraftværkers ydelse er erfaringsmæssigt uhyre stabil. Elforbruget varierer med stor forudsigelighed, så når det falder om natten vil det være rationelt at skifte til produktion af brint og dermed udnytte kernekraftværkets kapacitet fuldt ud. En regelmæssig produktion vil kræve meget mindre lagerkapacitet end hvis brinten produceres ud fra stærkt og ukontrollabelt varierende vind- og solenergi.
En forventelig vanskelighed for stor dansk eksport af el fra vedvarende energi er den betydelige vejrbetingede samvariation i vindmøllers elproduktion i Nordeuropa. Det betyder, at landenes behov for køb og salg af vindmølleel vil følges ad, hvilket må forventes at reducere mulighederne for indbyrdes elhandel og at give kraftige variationer i elpriserne.
Rådet nævner disse problemer, men har ikke analyseret dem nærmere. Der synes derfor at være behov for økonomiske analyser herunder markedsanalyser om afsætningen af el fra såkaldt vedvarende energi, der ønskes voldsomt udbygget i de kommende år. Dette vil ske til et niveau, der ligger langt over Danmarks nationale behov og som uden konsoliderede analyser kun er begrundet med store muligheder for eksportindtægter. Men der er også uomtalte muligheder for tab!
Førend analyser af denne art foreligger, vil det være økonomisk uansvarligt, at kaste sig ud i den planlagte enorme udvidelse af elproduktionen fra såkaldt vedvarende energi fra havvindmøller. Denne vides fra tænketanken Kraka´s analyser at være langt den dyreste måde for produktion af vindel. Kun vindmøllebranchen vil være den eneste sikre vinder.
OM DANSK ATOMKRAFT
Klimarådets samlede vurdering er, at dansk atomkraft ikke er en nødvendig og økonomisk attraktiv løsning til at sikre elforsyningssikkerheden i vor omstilling til grøn el. Nye reaktortyper kan hurtigt ændre dette billede, når de er helt udviklede og afprøvede.
Som alternativer til kernekraft peger rådet primært på gasturbiner, som et væsentligt element til at opnå høj sikkerhed for vor elforsyning. Dette er muligvis fornuftigt, når man som rådet kun regner med et behov på få timer om året og i pressede vejrsituationer. Ved det væsentligt større behov, som vor analyse viser, er det er ikke særlig fornuftigt, da energitabet ikke er under 50% af den tilførte el. General Electric oplyser, at først fra 2030 kan der regnes med markedsføring af en gasturbine, der kan køre på brint. Vi har regnet på de nødvendige brintlagre, der bliver af uhyrligt store dimensioner for at sikre den nødvendige nationale back-up.
Videre peges også på el-lagre, udbygning af transmissionskapacitet til udlandet, fleksibilitet i elforbruget samt udbygning med varierende energi.
El-lagre fx batterier til en national elforsyning vil indtil videre være prohibitivt dyre.
Vejrmønstret i Danmark og vore nabolande følges i forbløffende grad ad. Når der er overskud/underskud af grøn el i Danmark, vil der også være overskud/underskud i vore nabolande. Selvfølgelig skal de europæiske elnet være forbundne, men dette alene kan ikke løse back-up problemet. Vind+sols samlede ydelse i 16 vesteuropæiske lande i 2022 varierede mellem 26 og 181 GW med en middelværdi på 85 GW. Elforbruget var i gennemsnit 306 GW, og det totale energiforbrug ca. 1900 GW.
Man kan godt vaske og vaske op og måske oplade sin elbil nogenlunde som vinden blæser og solen skinner. Men datacentraler, industrivirksomheder, operahuse, elektrificerede jernbaner og malkemaskiner mm kræver stabil elforsyning.
Brint til PtX sektoren kan nok fremstilles fleksibelt. Næppe ammoniak og metanol.
Kan diskontinuert drift med direkte brug af el fra vind+sol ikke opnås, vil man få meget store kapitaludgifter, da produktionsapparatet herved bliver ringe udnyttet. Der vil også være store udgifter til lagring af brint til brug for back-up til den nationale elforsyning.
Indtil nu er der mangel på kalkulationer og forsøgsanlæg fremfor drømmerier.
Vort elsystems robusthed
Denne vil blive stærkt udfordret af den planlagte udfasning af el fra de danske og mange andre EU-landes regulerbare termiske kraftværker. Der vil derfor i de kommende år overalt opstå et stort behov for anden regulerbar grøn back-up. Klimarådets forslag er således ikke tilstrækkelige. Det er derimod særdeles relevant, at klimarådet påpeger, at det vil tage lang tid at oprette et grønt back-up system, hvorfor det haster med en regeringsbeslutning herom.
Systemmæssigt ville det passe som fod i hose at erstatte de termiske værker, der afvikles, med kernekraftværker som ny regulerbar back-up. Det vil give en meget enkel struktur og en enkel systemovergang. Kernekraftværker kræver ikke mere plads end de nuværende termiske kraftværker, nærmest mindre, og ved placering af kernekraftværker på eller nær de gamle kraftværker, vil det eksisterende elnet kunne udnyttes maksimalt. Kernekraftværker har ikke behov et særligt back-up system. Faktisk kunne el fra vind+sol overflødiggøres, såfremt kernekraft blev udbygget til at kunne levere den nødvendige back-up.
Herved vil der kunne opnås store besparelser, da moderne kernekraft er regulerbar og i drift mere end 85 % af tiden. Udover en reduktion især i antallet af planlagde havvindmøller ville man også kunne reducere antal (og længder) af søkabler, el-omformere, elektrolysesystemer, brintlagre og udstyr til disses gen-omdannelse til el, og andre elementer, der medfører store energitab. Alle disse besparelser, ville betyde en lavere og ret fast energipris også i perioder med lidt eller ingen vind+sol.
Andre landes erfaring med kernekraft og tilhørende økonomi
Klimarådets afstandstagen fra at anvende kernekraft er baseret på, at usikkerhed om etableringsomkostninger ved kernekraft er en stor økonomisk risiko. Det henviser til adskillige tidligere økonomiske og tidsmæssige overskridelser ved bygning af enkelte kernekraftværker.
Det synes, at have undgået rådets opmærksomhed, at der rundt i verden i 2021 var 423 operationelle og velfungerende kernekraftværker i 23 lande og at mange EU-lande udbygger deres kernekraftkapacitet eller planlægger sådant.
Ligeledes at man i De forenede Arabiske Emirater i løbet af de sidste 10 år har opført et koreansk seriebygget kernekraftværk med en kapacitet på netto 5040 MW. Det består af 4 (heraf 3 igangsatte) reaktorer á ca. 1,4 MW og med 90% kapacitetsudnyttelse og en byggepris under 200 milliarder kroner.
Til sammenligning er det danske elforbrug nu på ca. 4000 MW og vor nyeste vindmøllepark Krieger Flak med ydelse på knap 300 MW i 2022 kostede ikke under 10 milliarder kroner. Prisen på nye vindmøller kender vi ikke i detailler, men det er oplyst, at der i de kommende år forventes betydelige prisstigninger og stor materialemangel. I øjeblikket regnes der med 16 milliarder danske kroner for at bygge én nominel GW havvind svt. en ydelse i praksis på det halve pga. vindens variation. Det er endda en pris uden de mange følgeomkostninger til opbygning af det back-up system, der skal sikre en stabil havvindmølle elforsyning 24/7. Det virker også letsindigt at basere sin elforsyning på vindmøller, så længe hver vindmølle har brug for godt en ton sjældne metaller med Kina som hovedleverandør.
Manglende data
Det må betragtes som en undladelsessynd, at klimarådets analyse ikke hæver sig meget over kronikniveauet i en større avis. Vi skal minde om, at rådet efter klimaloven ”rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050” bla. ”ved at indhente den nyeste faktuelle viden om udviklingen inden for bla. teknologier og analyser”.
På det økonomiske område burde der være udført analyser af absolut alle udgifter ved, at enten vind+sol eller kernekraft blev rygraden i vor nationale elforsyning. Ligeledes en analyse af fordele og ulemper ved hver af disse to muligheder, herunder om en samtidig anvendelse af begge ville give mening.
Forskere verden over arbejder intenst med den tekniske udvikling af små modulære reaktorer (SMR) og Danmark har to virksomheder, der er meget langt fremme på området, men som end ikke er nævnt i klimarådets analyse. Den ene virksomhed med klassisk brug af uran og den anden med brug af Thorium. Reaktorerne er under bygning, men er endnu ikke i drift, hvilket forventes i 2027 jvf. leveringskontrakter. USA og England er kan allerede levere SMR til fast pris og leveringstid.
Det er forståeligt, at klimarådet ikke vil behandle teknikker, der endnu ikke fungerer i praksis. Denne holdning findes dog ikke systematisk gennemført for en række fremtidige projekter om vind+sol, der ikke er afprøvet i industriel skala.
Tidligere var kernekraftværker belastet af en væsentlig højere lånerente end fx vindkraftanlæg. Anerkendelsen af moderne kernekraft som grøn energi, betyder, at fremtidige, seriebyggede kernekraftværker kan bygges billigere. Forrentningen vil blive som for vindmøller og solceller og byggetiden vil blive kortere end tidligere pga af seriebygning af ens værker. Disse økonomiske udviklinger nævnes ikke.
Endelig mangler klimarådet at undersøge de mange særlige forhold i den danske omstilling til grøn el. Rådet anfører selv, at DK er det land i verden med relativ mest elproduktion fra vind+sol – i 2021 var det ca. 60% af vort samlede elforbrug. Andre lande i Europa ligger på 33 % eller mindre.
Derfor har DK et særlig stort behov for en solid regulerbar elproduktion som fx 2 eller 3 kernekraftværker hver af ca. 1,5 GW. Disse ville direkte kunne erstatte de termiske værker, når disse udfases i løbet af de næste godt 10 år. Selvfølgelig skal vi forsat bruge de allerede byggede vindmøller og solceller og sigte mod et maksimalt samspil mellem disse og evtl. kernekraft. Herved kunne man helt eliminere det store og absolut nødvendige behov for at opbygge et kompliceret og dyrt back-up system til den såkaldt vedvarende energi.
International Energy Agency (IEA) anfører, at når beslutningen om kernekraft er taget i et land vil det kunne lade sig gøre at bygge sådanne værker inden for 7 år. Det vil kræve betydelig anvendelse af udenlandsk rådgivning og arbejdskraft især ved procesdelen af byggeriet og opbygning af en dansk kontrolmyndighed for kernekraft. Syv år er ikke længere end detidsrum, der er fra projekter om vind+sol besluttes, til de er bygget.
KONKLUSION OG VURDERING AF KLIMARÅDETS RAPPORT
Nærværende forfattere mener ikke, at denne rapport lever op til de krav, der er angivet i dens kommissorium- se første side øverst. Rapporten er let læselig, den rummer gode overordnede situationsbeskrivelser samt en række gode teoretiske analyser samt en ajourført litteraturliste. Men rapporten er svag med sine faglige anbefalinger på basis af uafhængige analyser samt i sin indhentning af den nyeste faktuelle viden om alle aspekter af omstillingen til klimaneutralitet.
De grundlæggende mangler er en stærk undervurdering af elforsynings-sikkerheden, en stærk overvurdering af salgbarheden af det enorme og ustyrligt varierende eloverskud ved planlagt udbygning af vind+sol, manglende teknologineutralitet og fremfor alt mangel på analyser af omkostningseffektivitet.
Elforsyningssikkerhed
Rådet anbefaler gasturbiner som skal kunne træde til ”i de få timer om året, hvor der er meget lav produktion fra sol og vind”. Rådets analyse er imidlertid baseret på teoretiske sandsynlighedsanalyser på vejret de sidste 40 år.
Nærværende forfattere har i stedet valgt at analysere virkeligheden ved at bruge Energinet.dk´s timetal for 2022 og disses elproduktion. Dette afspejler funktionsevnen af den allerede foretagne udbygning af vind+sol og er velegnet til forudsigelser, da fremtidsplanerne kort sagt blot er meget mere af det samme. Resultaterne ses i figur 1-4 ovenfor.
Med vejrdata og et elforbrug som i 2022 finder vi, at selv ved den planlagte firdobling af vind og sol i 2030, vil der være 1779 timer om året (ca. 2½ måned) hvor vind +sol ikke producerer tilstrækkelig el til at dække det danske forbrug.
Rådets grundlag for dets anbefalinger om sikker elforsyning er dermed nedskudt.
Overskud af el
Klimarådet har en forventning om, at overskud af el kan bruges i DK til øget dagligt elforbrug, eksport af el og af elektrolysebrint og eksport af dansk PtX.
Dette kommer sandsynligvis ikke til at ske, da alle vore naboer bygger mange vindmøller og solceller og derfor også vil have eloverskud i de samme vejrperioder, hvor Danmark har overskud. De danske priser for disse eksportprodukter må forventes at blive højere end priserne i andre lande, hvis eksport er baseret på el fra kernekraftværker eller fra såkaldt vedvarende energi med kernekraft som back-up.
Det må forventes at blive en særdeles risikabel økonomisk adfærd at investere danske penge i vind+sol elproduktion med eksport for øje. Der bør derfor gennem- føres økonomiske analyser inden de planlagte enorme investeringer sættes i værk.
Teknologineutralitet
Som uafhængigt ekspertorgan med pligt til ”at arbejde med alle aspekter af omstillingen til et klimaneutralt samfund” burde Klimarådet have udvist større teknologineutralitet end den foreliggende. Det gælder både omfang og dybde af analyserne af såkaldt vedvarende energi og af kernekraft. Som eksempel handler kun 2 af analysens 88 sider om kernekraft.
Bortfaldet af vore regulerbare termiske værker, de reducerede muligheder for import fra vandkraftværker samt fra elmarkedet må antages at medføre et behov for regulerbar elkapacitet, som er større, end hvad rådet antager.
De fleste lande i EU udbygger enten deres kernekraft eller igangsætter en planlægning om national kernekraft. Klimarådet har ikke søgt oplysninger fra disse.
Anskaffelse af kernekraft ville kunne sikre en bevarelse af Danmarks hidtidige høje elforsyningssikkerhed. De fleste lande i EU er da også allerede i færd med at udbygge deres kernekraft eller planlægger at bygge nationale kernekraftværker. Rådet har ikke søgt oplysninger om disses overvejelser. Rådet har også overset FN´s vurdering, at det vil være umuligt at nå global omstilling til grøn el uden kernekraft.
Omkostningseffektivitet
Dette er et vigtigt punkt i klimarådets kommissorium. Omstillingen til grøn el i Danmark er aldrig blevet igangsat og forlænget på basis af dybere faglige teknisk-økonomiske analyser. I sig selv en uansvarlighed, som ikke ville blive accepteret i andre sammenhænge ved store investeringer.
Klimarådet har ikke tænkt i baner, der sikrer en reel sammenligning af såkaldt vedvarende energi og kernekraft ved at se på produkter af samme kvalitet og med alle udgifter indregnet. Dets økonomivurderinger er derfor ikke valide. Det samme gælder for dets vurdering af tidsrummet fra beslutning til færdiggørelse af projekter inden for de to områder.
Rådet har ikke opsøgt den nuværende viden om bygning af moderne kernekraftværker til fast tid og pris. Ej heller opsøgt viden om økonomiovervejelserne i nogle af de EU-lande der udvider deres kernekraft eller overvejer at anskaffe kernekraft.
Klimarådet har ikke udført disse nødvendige overvejelser, som er klart beskrevet i dets kommissorium.
Ib Andersen, klimahygiejniker, dr.med.
Søren Kjærsgaard, civilingeniør
