|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det danske nej til at afskaffe retsforbeholdet under folkeafstemningen den 3. december 2015 får nu for alvor virkning.
Det har blandt andet betydet, at Danmark ikke er underlagt den enighed, der tilsyneladende nu er ved at opstå i EU om en tvangsfordeling af illegale migranter, der søger asyl.
Og det ærgrer man sig over i Det Radikale Venstre, som nu opfordrer regeringen til at tilslutte Danmark i aftalen.
”Det handler ikke kun om at tage flere flygtninge. Det er at tage et fælles ansvar, og det skal vi være med på i Danmark,” siger de radikales udlændingeordfører, Christian Friis Bach, til DR og fortsætter:
”Hvis ikke vi ønsker, der kommer flere flygtninge, så må vi hjælpe de lande, hvor de her flygtninge og asylansøgere ankommer. Det skal vi være med i.”
Hvis du nægter, skal du betale
Den aftale, som De Radikale henviser til, er embedsmænd fra de 27 EU-lande efter måneders intense forhandlinger nået frem til, og den skal endelig konfirmeres, når EU-landenes stats- og regeringschefer mødes i Bryssel på torsdag.
Herefter skal aftalen ligeledes godkendes af Europa-Parlamentet, førend den kan træde i kraft i 2024.
Aftalen kører på tre ben:
- Der indføres en procedure med hurtig behandling af personer fra lande, hvor kun en femtedel eller derunder traditionelt får deres ansøgninger afvist. Det skal hjælpe EU til hurtigere at få afvist illegale migranter, der ikke har krav på asyl
- Der skal laves aftaler med tredjelande om at modtage afviste afviste asylansøgere fra EU. Det er op til hvert enkelt medlemsland at vurdere, om et tredjeland er sikkert samt om hver enkelt illegal migrant har tilknytning til det.
- Endelig skal der indføres en såkaldt obligatorisk solidaritet, hvor alle EU-lande vil blive tvunget til enten at acceptere et vist antal asylansøgere eller betale økonomisk kompensation. Det kan iværksættes, når et land er under stærkt pres. I så fald vil de øvrige EU-lande være forpligtet til enten at modtage en del af asylansøgerne eller betale sig fra det.
Der endnu ikke fastlagt noget endeligt beløb, men der tales ifølge magasinet Politico om et sted mellem 10.000 og 20.000 euro, for hver asylansøger, som et land ikke vil tage imod.
Beløbet svarer til mellem 75.000 og 164.000 danske kroner, hvor de 164.00 kroner ligger i underkanten af den årlige udgift per asylansøger i et dansk asylcenter.
Men intet er endnu afgjort
Selvom der nu ligger en aftale, der er kommet så langt, at EU’s stats- og regeringschefer, det såkaldte Råd, på torsdag skal tage stilling til den, er intet endnu sikkert.
Under et møde mellem EU’s indenrigsministre i Luxembourg torsdag i sidste uge gav især ministrene fra de østeuropæiske lande udtryk for indvendinger mod aftalen.
Således åbnede en polske vicestatssekretær for indenrigsministeriet, Bartosz Grodecki, åbnede mødet med en erklæring om, at Warszawa ville nægte at betale foreslåede “bøder” for ikke at tage folk.
“Politisk og pragmatisk er denne mekanisme uacceptabel for os,” sagde han ifølge den britiske avis The Guardian.
Ligeledes kritiserede Ungarns viceindenrigsminister, Bence Rétvári, også forslagene og henviste til, at Ungarn allerede havde har mere end 1,5 milliarder euro på at beskytte sine grænser og dermed forhindret 271.000 “ulovlige forsøg på at komme ind i EU”.
Han påpegede ligeledes, at en obligatorisk omfordeling af mennesker, der kommer ind i blokken, ville svare til en “stående invitation” til kriminelle bander om at fortsætte med at operere, skriver The Guardian.
Også Italien slår sig i tøjret
Som et tegn på de udfordringer, som topmødet på torsdag står over for, krævede Italien også væsentlige ændringer af forslagene på trods af, at Italien var en del af en kernegruppe på syv lande, herunder Tyskland og Frankrig, der havde forsøgt at gennemtrænge en aftale før topmødet.
“Jeg vil ikke sige, at jeg er imod dette nu i starten, men jeg tror, at visse aspekter skal justeres først.” Lød det blandt andet fra den italienske indenrigsminister, Matteo Piantedosi.
Ifølge den aftale, som EU’s stats- og regeringschefer nu skal tage stilling til under topmødet på torsdag, kan der blive tale at flytte 30.000 illegale migranter årligt.
Om det bliver virkelighed her og nu er dog tvivlsomt. Chancen for at nå til enighed på torsdag er fify-fifty, har flere diplomater udtalt til The Guardian.
Det vælter ind i EU med illegale migranter
Top mødet på torsdag bliver afholdt med enormt illegalt migrationspres mod EU som bagtæppe.
Alene over middelhavet er antallet af illegale indvandrere ifølge FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, den 11. juni nået op på 70.000 personer fra især Afrika
Af dem har Italien modtaget over 54.000, Spanien over ni tusinde og Grækenland lidt over seks tusinde.
Hårdest ram i EU er dog uden sammenligning Tyskland, hvor Angela Merkels næste otte år gamle invitation åbenbart stadig ringer i ørerne hos unge mænd i de flygtningeproducerende taberlande.
Således har Tyskland ifølge Bild alene på nuværende tidspunkt i år modtaget 136.000 illegale migranter, som søger om Asyl. Der er primært tale om syrere og afghanere
I avisen Die Zeit advarer den hollandske migrationsforsker Ruud Koopmans mod ”tal, der kommer tæt på 2015” med ”forøget risiko for kriminalitet” fra unge mænd, der sidder og venter på en afgørelse.
Hjælper ikke på muslimiseringen af EU
Uanset om EU’s stats- og regeringschefer bliver enige om en fordeling eller ej, løser det ikke det grundlæggende problem med den muslimisering og afrikaniseringen, som EU er udsat for på grund af illegal migration.
En tvungen fordeling medlemslandene imellem forhindrer ikke den stigende illegale indvandring til EU, men kan tværtimod, som Ungarns viceindenrigsminister, Bence Rétvári, påpeger det påpeger det, opfattes som ”en stående invitation til kriminelle bander om at fortsætte.”
Skal Europa reddes, kræver det helt andre metoder end skænderier om, hvem, der skal modtage hvor mange.
Kilder til denne artikel:
https://www.theguardian.com/world/2023/jun/08/poland-eu-migration-summit-asylum-luxembourg-talks
https://data2.unhcr.org/en/situations/mediterranean
