|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
ARD (Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland) – en sammenslutning af offentlige radio- og tv-stationer i forbundsrepublikken Tyskland – rapporterer, at de tyske myndigheder på både länder- og forbundsniveau er ved at segne under flygtningepresset.
I 2023 forventer de tyske flygtningemyndigheder – Bundesamt für Migration und Flüchtlinge (BAMF) – at kunne behandle omkring 230.000 asylsager og dermed samme antal som i 2022.
Problemet er, at antallet af legale asylansøgere i 2023 fra især Syrien, Afghanistan og Tyrkiet meget vel kan komme op på 400.000 – og hertil kommer et ukendt antal illegale flygtninge fra arabiske og afrikanske lande!
Til sammenligning behandlede BAMF under den såkaldte flygtningekrise 2015/2016 480.000 ansøgere i 2015 og 750.000 i 2016.
AfD – Alternative für Deutschland – stormer frem i Tyskland
Det højrenationale, myndigheds- og indvandringskritiske protestparti AfD – Alternativ for Tyskland/Alternative für Deutschland, vinder stærkt frem i Tyskland. Ifølge de seneste meningsmålinger står partiet nu til omkring 23 pct. af stemmerne, mens CDU/CSU har 27 pct.
Mange frygter, at næste år kan blive den store politiske eksplosion i Tyskland. Ud over europaparlamentsvalget i juni 2024 er der delstatsvalg i Thüringen og to andre delstater i det østlige Tyskland. Alle tre steder står AfD lige nu til at blive det klart største parti med omkring en tredjedel af stemmerne.
Delstaten Thüringen kom i fokus, da AfD i slutningen af september pludselig blev en afgørende del af et borgerligt flertal for en sænkning af en boligskat.
Det konservative CDU fremsatte forslaget. Det liberale FDP støttede det, og med AfDs stemmer var det nok til at omgå delstatsregeringen bestående af socialisterne i Die Linke, De Grønne og det socialdemokratiske SPD.
Dermed blev et tabu brudt.
I Thüringen har de andre partier hidtil set helt bort fra AfDs 19 mandater ud af 90, mens en regering uden et reelt flertal har regeret i en fælles forståelse med den borgerlige opposition. Nu brager AfD fremad i meningsmålinger. I Thüringen skal der være delstatsvalg til næste år, og i øjeblikket står AfD til flere end 30 procent af stemmerne.
Thuringen er ikke det eneste sted, der må overgive sig til AfD. Søndag den 18. juni 2023 var der valg til borgmesterposten i den tyske by Schwerin. Den socialdemokratiske kandidat genvandt posten med et stort flertal. Men AfD fik 32,2 procent af stemmerne.
AfD fik så stor opbakning i første runde af valget, at det udløste en anden runde. Det var første gang AfD fik så mange stemmer, at det har krævet en anden runde af et lokalvalg.
Kritik af den rød-gule-grønne regering
Blandt kommentatorer er der bred enighed om, at fremgangen til AfD næres af koalitionsregeringens (SPD, De Grønne og det liberale FDP – den såkaldte Ampel eller lyskurvregering) katastrofale politik.
Flygtningekrisen
Den igangværende migrationskrise, der tåler sammenligning med situationen i 2015/2016 og de faktiske konsekvenser af den legale og illegale masseindvandring fra især arabiske og afrikanske lande, har helt klart gavnet også AfD i meningsmålingerne. Forbundsmyndighederne er ved at segne under presset, og delstaterne kæmper med enorme udfordringer i forbindelse med at underbringe og forsørge de mange indvandrere. Hertil kommer presset på især social- og sundhedssystemerne.
Klima- og energipolitikken
Der er ligeledes bred utilfredshed i befolkningen over regeringens energi- og klimapolitik og grønne diktater om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper. Ifølge det politiske magasin Cicero, var debatten om Die Grünes økonomiminister Habecks varmediktat forårsgaven til AfD. Sjældent har regeringens planer spredt så meget frygt og afvisning i landet.
Da Alternativ for Tyskland (AfD) for seks år siden gjorde sin entré i det tyske parlament, spåede eksperter, at det højre-nationale parti ville falde fra hinanden i en endeløs strøm af skandaler og nynazistiske tirader. De etablerede partier svor, at AfD ville blive marginaliseret og bekæmpet, men AfD-fremgangen bør være et alarmsignal for alle partier i Forbundsdagen.
Spørgsmål om indvandring, klima og krig, hvor en stor del af befolkningen føler, at de ikke bliver hørt, og alle indvendinger om centrale politiske spørgsmål ikke kun fejes til side, men karakteriseres som ”ikke-stuerene”, betyder automatisk fremgang til AfD.
Hvis AfD havde haft sympatiske ledere, ville der næppe have været grænser for væksten. Kendsgerningen er dog at der i AfD – i lighed med andre partier i tysk politik – i øjeblikket er en udtalt mangel på karismatiske, dygtige og sympatiske figurer.
Koalitionsregeringen
Den til tider åbne strid i koalitionen mellem SPD, De Grønne og det liberale FDP, har skabt berettiget tvivl i befolkningen om koalitionens evne til at regere Tyskland. FDP har hidtil kunnet afværge de største katastrofer, men passiviteten i flygtningepolitikken er et megaproblem. Hertil kommer, at De Grønnes varmeplaner med forbud mod gasfyr og krav om varmepumper og vedvarende energi opfattes sammen med afskaffelsen af A-kraften som toppen af isbjerget af en usammenhængende klimapolitik, der driver energi- og varmepriser op for almindelige mennesker, samtidig med at klimaeffekten er minimal.
Indførelsen af CO2-afgiften i 2021 har allerede vist borgerne, hvor dyr og ineffektiv klimabeskyttelse er. De grønne lovforslag, som især rammer den almindelige borger, er en konstant strøm af vand på AfD’s mølle.
I Tyskland – som i andre lande – ønsker de fleste mennesker faktisk at beskytte naturen og miljøet, og de fleste går også ind for en fornuftig klimapolitik, men de går i baglås, når man vil stoppe den globale klimakrise ved at brandbeskatte almindelige borgere.
Ukraine
I Ruslands krig mod Ukraine har Tyskland opgivet sin oprindeligt forsigtige kurs og leverer penge og flere og flere våben til Ukraine.
Realiteten er, at i Tyskland er en ikke uvæsentlig del af befolkningen forbeholdne – de tror ikke, at våbenleverancer vil afslutte krigen, og mange frygter en yderligere eskalering, en tredje verdenskrig. Ifølge det politiske magasin Cicero er der en verden til forskel mellem hyldesten af Zelensky i politik og medier på den ene side og antikrigsstemningen i befolkningen på den anden.
Arven fra Merkel
AfD blev grundlagt som et eurokritisk parti af akademikere i 2013, men i kølvandet på daværende kansler Angela Merkels omstridte håndtering af flygtningekrisen i 2015 blev partiet tilflugtssted for protestvælgere og har i dag cementeret sin magt som nyt folkeparti i de østtyske delstater i det tidligere DDR.
