|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det vakte naturligt nok stor opmærksomhed, da det kom frem, at vigtige informationer om krigen i Ukraine var blevet lækket til offentligheden – tilsyneladende blandt andet fra kilder i Pentagon.
Der er stadig usikkerhed om, hvordan og hvorfor det er sket. Men kendsgerningen synes i hvert fald at være, at vigtige og fortrolige amerikanske informationer synes at være blevet spredt stik imod alle forskrifter om fortrolighed.
Dette er naturligvis en foræring til Vladimir Putin. Det er usikkert, hvor meget af disse lækager der er forbundet med regulær spionageaktivitet, og hvor meget der udslag af skødesløshed, praleri og lignende.
Der er også usikkerhed om, hvilke skadevirkninger lækagerne kan få. Men det siger sig selv, at den slags kan være alvorligt.
Snorksovende medier
Sagen er selvfølgelig meget pinlig for Pentagon og andre involverede instanser. Men den er ikke bare pinlig. Den vidner også om, hvor let interne intriger og magtkampe i den moderne elektroniske verden kan ryge ud i offentligheden.
Så meget desto vigtigere er det, at medierne har et skarpt blik for de politiske og personlige magtkampe der trives inden for systemerne.
Det gælder vel at mærke ikke bare i vores egen verden, men også i fjendens verden. I den nuværende spændte internationale situation er det ekstra vigtigt at følge med i, hvilke modsætninger der eksisterer i Putins lejr. Her snorksover en stor del af medierne.
Russiske magthavere beskylder hinanden for bombesprængninger
Den Korte Avis har længe gjort opmærksom på de interne magtkampe i den russiske top.
Der kører således vedvarende magtkampe mellem forsvarsminister Schoigu og andre magtfulde kræfter – ikke mindst den meget omtalte leder af den såkaldte Wagner-gruppe, Jevgenij Prigozhin (kaldet ”Putins kok”). En hardliner.
Den russiske efterretningstjeneste FSB kører også i betydelig grad sit eget politiske løb, og her er holdningen kritisk over for folk som Prigozhin.
Modsætningerne er trukket så hårdt op, at man retter stærkt opsigtsvækkende beskyldninger mod hinanden. Således blev det antydet, at FSB havde medskyld i sprængningen af den vigtige Kertj-bro, der forbinder det russiske fastland med Krim.
Kæmpekoncern vil have sin egen hær
Senest er det kommet frem, at en af de mægtigste kræfter i det russiske system arbejder på at skabe en privat hær, der skal fungere som en støtte for Putin. Det drejer sig om den kæmpemæssige statslige energikoncern Gazprom.
Gazprom taler dog ikke om en hær – man taler lidt mere sløret om et privat ”sikkerhedsfirma”.
Nu skriver den store amerikanske avis New York Times, at kampene inden for det russiske magtapparat kan være mere omfattende, end man hidtil har antaget.
Det bygger avisen på nye hemmelige dokumenter, der er fremkommet samtidig med de lækkede informationer, som er offentliggjort på internettet.
Interne russiske magtkampe
Sandhedsværdien i de dokumenter, som er blevet udbasuneret som ”afsløringer” i forhold til den amerikanske og ukrainske krigsførelse, er dog foreløbig noget uklar. I stigende grad sættes der spørgsmålstegn ved i hvert fald nogle af påstandene.
Der er brug for nærmere afklaring. Én ting står imidlertid helt klar:
Der raser betydelige magtkampe inden for det russiske system. Det videre forløb af disse magtkampe vil i høj grad afhænge af, hvordan krigen mellem Rusland og Ukraine udvikler sig.
På den ene side masser af soldater – på den anden side snilde, hurtighed og avancerede våben
Hvis Ukraine viser sig i stand til at gennemføre en slagkraftig forårsoffensiv med stærk udnyttelse af moderne vestlige panservåben, kan Putin komme i alvorlige problemer – både militært og politisk.
Teknologisk har de ukrainske styrker et klart forspring på grund af den vestlige støtte. Til gengæld har russerne en betydelig overvægt, når det gælder mennesker – altså antallet af soldater.
Russerne vil angribe med massive soldatertal og satse på, at det vil skabe et pres, som ukrainerne i længden ikke kan modstå.
Ukrainerne vil satse på snilde, hurtighed og avancerede moderne våbentyper – med afgørende støtte fra USA.
Hvis Putin taber…
De kommende måneder vil give et fingerpeg om, hvor langt Ukraines adgang til moderne militær teknologi og dertil hørende strategisk tænkning kan sætte sig igennem over for Ruslands vilje og evne til at ofre masser af soldater.
Dette handler om, hvem der kan vinde krigen, eller hvem der skal betale hvilken pris for en fredsslutning. Under alle omstændigheder vil resultatet få stor historisk betydning.
Hvis Putin taber på slagmarken, vil der formentlig følge et dramatisk efterspil i form af voldsomme magtkampe inden for det russiske system. Med en regulær borgerkrig som en mulighed.
Kommer det så vidt, vil slaget om Ukraine komme til at trække dybe spor i historien.
