Bødskov vil give statsstøtte til vindmøller – dansk klimapolitik bliver mere og mere ulogisk og kostbar

Getting your Trinity Audio player ready...

På forsiden af BØRSEN 23 nov 2023 er der et billede af erhvervs-minister Morten Bødskov med overskriften ”Regeringen sætter statsstøtte til grønne virksomheder på dagsordenen”.

 

Erhvervsministeren finder, at unfair konkurrence truer danske styrkepositioner, hvorfor Regeringen dog uden begejstring er klar til at diskutere målrettet statsstøtte. Her nævnes målrettet støtte til etablering og opskalering af produktionskapacitet inden for udvalgte grønne teknologier som fx vindmølleteknologi og Power to X (PtX).

 

De udenlandske grønne støtteordninger betyder formentligt, at nogle danske virksomheder vil søge til lande, der har sådanne støtte-ordninger. Herom udtaler erhvervsministeren: ” Det er ikke nyt for Danmark at støtte fx vindenergi. Det har vi gjort i årevis”.

 

FORTSAT FORBUD MOD KERNEKRAFT I DANSK ENERGI-FORSYNING                                                                 

Samtidig fastholder Regeringen og et flertal i Folketinget deres modstand imod ophævelse af forbudet fra 1985 om ikke at anvende atomkraft i dansk energiproduktion.

 

Ved den åbne høring om atomkraft afholdt af Klima-,  Energi og Forsyningsudvalget 16/11-2023 i Landstingssalen var der blandt oplægsholderne repræsentanter for de to danske kernekraft virksomheder, der bygger og afprøver egenudviklede små atomreaktorer (SMR- Små Modulære Reaktorer) på ca. 100 MW e. Disse er så små, at de kan indbygges i en sædvanlig transportcontainer.  

 

Af virksomhedernes indlæg fremgik, at de allerede har store investorer også fra udlandet, at de har etableret udenlandskontorer og at de ikke har behov for statsstøtte. Imidlertid er det særdeles belastende for deres markedsføring, at de nødvendigvis må fortælle, at deres hjemland siden 1985 har forbudt enhver form for atomkraft i dansk energiproduktion. Det bremser deres eksportmuligheder.

 

Deres håb er derfor, at få fjernet dette forbud og at kunne bygge for egen regning en fuldstændig SMR reaktor dog uden indhold af radioaktivt materiale. Denne ønskes brugt som demonstrationsanlæg til fremvisning for potentielle investorer eller købere og til undervisning af ingeniørstuderende og studerende i andre relevante fag i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og RISØ.

 

Imidlertid fastholder Regeringen og et flertal af danske politikere deres modstand imod at ophæve forbudet fra 1985, selvom de gamle postulater om kernekrafts farlighed, kostbarhed og lange byggetider for længst er modbevist. 

 

Vore nabolande (bortset fra Tyskland) samt mange lande ude i verden er da også i gang med at bygge eller planlægge kernekraftanlæg i erkendelse af, at Paris-aftalens mål om en begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5 grad Celsius ikke kan opnås, uden at kerne kraft anvendes i stort omfang. Der er således gode eksportmuligheder for danske SMR. 

 

Kun den danske Regering og et flertal af danske folketingspolitikere synes som Paven i 1870 at fastholde tanken om egen ufejlbarlighed. Det lykkedes dog ikke for Paven at få vedtaget sit ufejlbarlighedsdogme. 

 

TEKNOLOGI-SPECIFICITET KONTRA TEKNOLOGI-NEUTRALITET

Danmark er nu i den groteske situation, at Regeringen på den ene side ønsker at kunne yde statsstøtte til etablering og opskalering af udvalgte grønne teknologier som vindmøller og PtX for at fremme dansk energiproduktion og danske eksportmuligheder. Ellers forventes disse virksomheder at få svært ved at klare sig i den internationale konkurrence og måske hensygne eller vælge flytning til et udland med statsstøtte til deres grønne produktion på de to ovennævnte teknologiområder.

 

På den anden side ønsker Regeringen imidlertid ikke at fremme et for staten helt gratis projekt med samme formål i form af markedsføring til eksport og information/undervisning om dansk udviklede SMR teknologier til at producere grøn el. Sådanne reaktorer må nok bygges, men ikke bruges til elproduktion i Danmark. De forventes derimod eksporteret i stort antal, da de ligger i det internationale førerfelt for SMR, hvorfor der ikke har været problemer med at skaffe investorer. De to virksomheder har som sagt hverken behov for eller ønske om dansk statsstøtte.

 

Regeringen og et flertal af danske politikere bør derfor ikke alene yde betydelig teknologspecifik støtte til fx vindmøller. Disses produktion af ustyrligt varierende og tidvist pauserende grøn el må betragtes som et utidssvarende sekundaprodukt, indtil der er opbygget et dansk back-up system, der kan supplere eller helt overtage vindmøllernes elproduktion, når den er lav eller borte pga. svag eller manglende vind.

 

Klimarådet og Aalborg Universitet hævder, at vi kun vil have brug for back-up nogle få timer om året blandt andet takket være stærke transeuropæiske elnet, hvorfor back-up med fordel alene vil kunne besørges af relativt billige gasturbiner. 

 

Klimarådet belyser ikke påstanden ved let forståelige tal og diagrammer.  Med basis i timetal for forbrug og produktion af el fra forskellige kilder i 16 lande i Vesteuropa fra Finland til Portugal, må vi  imidlertid konstatere, at i 2022 varierede den ”grønne elproduktion”  meget i takt i de 16 lande. Det er derfor svært at se, at udveksling af ”grøn strøm” over landegrænserne skulle kunne begrænse back-up behovet væsentligt.

 

Det er 15 år siden, at Fogh Rasmussen lovede os et ”Fossilfrit Danmark i 2050.” En forudsætning for dette er, at vi kan fremstille flydende brændstoffer, og også alle slags plast og kemikalier uden anvendelse af olie, kul og naturgas. Kort sagt, at vi vil beherske en eller anden ny PtX teknologi. Alle de ideer vi har hørt om, er dog 50 til 100 år gamle. De er også baserede på en stabil energiforsyning og ikke på noget så ukontrollabelt varierende som vind og sol. Og alligevel satser det officielle Danmark og Tyskland alene på PtX. Nogen nævneværdig produktion eksisterer så vidt vi ved stadig ikke.

 

Så det er en gåde, hvorfor disse to lande ikke ønsker at undersøge, om alt det arbejde, der mange steder – også i Danmark- er i gang om nye typer kernereaktorer vil kunne bære frugt.  

 

Gevinsten ville ellers være ufatteligt stor. Og man behøver ikke en gang at anvende skatteyderpenge på at få sagen undersøgt. Der er private investorer nok. Virksomhederne skal bare have lov til at fuldføre deres forsøg.

 

Men politikere, journalister og andre, hævder med stor skråsikkerhed, at det er for dyrt, og i øvrigt ikke vil fungere godt sammen med den vindkraft, der er planer om at bygge. Dette kan også være rigtigt, såfremt man forudsætter at lukke for kernekraftværkerne, hver gang det behager vinden at blæse og solen at skinne. 

 

Hvis kernekraftværkerne også fik lov at køre, når vinden blæser og solen skinner, vil det hurtigt vise sig, at man helt vil kunne undvære vindmøller og solceller. Altså slippe for at have to nationale energisystemer.

 

Figur 1

Figur 1 illustrerer hvorledes vind+solenergiens og atomkraftens andel af elforbruget varierede i 16 lande sammenlagt i 3. kvartal 2022.

Det ses, at det vil være en stor opgave at skaffe anden back-up end kernekraft, såfremt elforbruget skal dækkes.

 

 

Figur 2

Figur 2 viser vinds+sols andel af det danske elforburg øst for Storebælt fra den 01-21 november 2023. Man forstår, at det er en svær opgave for kraftværksteknikerne at sikre stabil 220 volt i stikkontakterne og at de ikke ligefrem er begejstrede for den meget varierende el fra vindmøller.

 

Hertil kommer, at det efterhånden er klart, at havvindmøllers placering langt ude i Nordsøen med lange undervandskabler til ganske få knudepunkter for kabelsamlinger vil være umuligt at forsvare mod fx terror eller sabotage. Store dele af Nordeuropa og især Danmark kan derfor blive ramt af strømsvigt i lange perioder, da vi har undladt at bygge et back-up system, der med sikkerhed gør os næsten selvforsynende med el.

 

En sådan situation kunne opnås ved, at Danmark rådede over 2-3 store landbaserede kernekraftværker eller bedre et større antal af de små danske SMR-reaktorer placeret decentralt som back-up nær forbrugerne fx på nedlagte termiske kraftværker med udnyttelse af disses eksisterende elnet.

 

Regeringen og et flertal af danske politikere bør derfor snarest fjerne 1985 forbudet mod dansk energiproduktion fra kernekraft. Medens danske politikere ønsker at bygge mange flere vindmøller, er  danske elforbrugeres primære interesse   at få  en sikker, stabil og styrbar grøn elforsyning til en nogenlunde stabil og fornuftig pris uanset produktionsmåden. 

 

Danske elforbrugere  har ingen interesse i fortsat at købe havvindmøller i stort tal, såfremt deres producenter ikke kan præstere en sådan elforsyning. Derfor bør en teknologineutral synsvinkel fremmes i stedet for en teknologispecifik synsvinkel, der risikerer at støtte industrier under afvikling fx pga. manglende international konkurrenceevne. 

 

De danske SMR-firmaer er i forreste linje i den internationale udvikling af kernekraft i MW størrelse og tegner til at blive, hvad der i Regeringens sædvanlige sprogbrug ville hedde: ”et nyt eksporteventyr”. Det vil være helt forkert ikke at sikre sådanne firmaer gode arbejdsbetingelser for deres udvikling og eksport, således at de ikke fristes til at flytte til andre lande.

 

KONKLUSION 

Det er ulogisk og svært forståeligt, at Regeringen og et flertal af danske politikere ikke støtter enhver form for ufarlig produktion af grøn el. Det gør man bare ikke. På den ene side overvejer man specifikt at give statsstøtte til danske virksomheder med produktion af vindmøller og PtX for sikre deres eksport og fortsatte forbliven i Danmark.

 

På den anden side ønsker de samme politiske beslutningstagere ikke at ophæve det 38-årige forbud mod at bruge kernekraft i dansk energiproduktion. Forbudet er en hæmsko for markedsføring og dermed eksport af danskbyggede SMR (små modulære reaktorer). Disse er udviklet af to danske virksomheder financieret af private investorer i et sådant omfang, at virksomhederne ikke har behov for statsstøtte. De ønsker blot bedre arbejdsbetingelser i Danmark.

 

Samtidig er der en voksende erkendelse af, at det danske havvind-møllesystem er ekstremt sårbart for sabotage og terror fx på kabler og især kabelknudepunkter, hvorfor selv mindre angreb vil kunne mørkelægge store dele af Danmark og det øvrige Nordeuropa. Et effektivt forsvar herimod vil være umuligt at opbygge. 

 

Det vil derfor være af betydelig forsvarsmæssig værdi hurtigt at  supplere det danske vindmøllesystem med et landbaseret back-up system til danske vindmøller for at opnå en sikker, stabil og styrbar grøn national elforsyning. I sin enkleste form vil det være fx SMR reaktorer nær danske forbrugere fx ved placering på nedlagte termiske kraftværker med tilslutning til disses eksisterende elnet. PtX vil også være en mulighed, men her mangler man helt at udvikle metoder, der er væsentligt billigere end de nuværende, der er prohibitivt dyre.

 

Ib Andersen, Klimahygiejniker          

Søren Kjærsgaard, Civilingeniør 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…