Befolkningens størrelse stiger langsomt, men sikkert.
Blot ikke med danskere.
I forhold til 1. januar sidste år er antallet af indbyggere i Danmark vokset med næsten 60.000 personer og er nu oppe på små seks millioner.
Men det skyldes ikke, at der er blevet flere danskere. Dem er der tværtimod blevet færre af, viser nye tal fra Danmarks statistik.
Helt præcist er antallet er danskere faldet med 4.624 personer i perioden fra 1. januar 2022 og til 1. januar 2023.
Dermed er antallet af danskere nu nede på 5.021.755 personer mod 5.026.379 personer den 1. januar 2022.
I samme periode er antallet af ikke-vestlige indvandre og efterkommere med bopæl i Danmark steget med 44.726 personer, medens antallet af vestlige indvandrere og efterkommere er steget med 19.132 personer.
Udviklingen har været i gang længe
Der er tale om en snigende udvikling, der har været i gang længe, men at det nu er kommet så vidt, at antallet af danskere er begyndt er begyndt at komme i nedgang, havde vel de færreste set.
Springer vi blot femten år tilbage i tiden til 1. januar 2008 udgjorde danskerne dengang 90,0 procent af den samlede befolkning på i alt 5.475.791.
I dag udgør danskerne blot 84,6 procent af den samlede befolkning på i alt 5.932.654 den 1. januar 2023.
Vestlige indvandrere og efterkommere udgør nu 5,6 procent og ikke-vestlige indvandrere og efterkommer udgør 9,8 procent.
I 2008 så det noget anderledes ud.
Dengang udgjorde vestlige indvandrere og efterkommere 2,9 procent og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6,2 procent.
Halvdelen af de ikke-vestlige udgøres af muslimer
Ud af de i alt små 600.000 ikke-vestlige indvandrere, der nu har bopæl i Danmark, udgør en problematisk gruppe fra muslimske lande halvdelen eller i alt 292.955 personer ud af en samlet befolkning på 579.457 ikke-vestlige efterkommere og indvandrere.
Der er tale om indvandrere og efterkommere fra de 24 såkaldte MENAPT-lande og som ifølge tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er kendetegnet ved høj kriminalitet, ringe integration og sociale ydelser.
Ikke desto mindre har halvdelen af dem, eller i alt 155.000 personer, nu fået dansk statsborgerskab.
De har oprindelse i en række muslimske lande i Afrika og Mellemøsten samt Afghanistan og Pakistan.
Deres antal er siden 1. januar sidste år blevet forøget med 5.276 personer og opvejer således i antal mere end faldet af danskere med næsten tusinde personer.
Ifølge en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 15. oktober 2021 lå gennemsnitsudgiften forindvandrere fra MERNAPT på 85.000 kroner per person i 2018.
Det skal sammenlignes med, at gennemsnitsudgiften for øvrige ikke-vestlige indvandrere dengang lå på 4.000 kroner per person.
Næsten halvdelen af de ikke-vestlige har nu dansk pas
Ud af de som nævnt i alt små 600.000 ikke-vestlige indbyggere i Danmark har næsten 250.000, eller helt præcist 246.324, fået dansk statsborgerskab.
Det svarer til næsten halvdelen eller i alt 42,7 procent
Enten ved at bestå indfødsrets- og sprogprøver eller alternativt via forskellige for dispensationer samt ved fødsel, hvis blot en af forældrerne er dansk statsborger.
Endelig kan statsløse under visse betingelser og forud for alle andre få dansk statsborgerskab. Det har især libanesere og palæstinensere nydt godt af.
I den kriminelle og uintegrerbare MENAPT-gruppe har som nævnt 155.000 opnået dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 52,9 procent af samtlige i denne gruppe.
Blandt vestlige indvandrere er lysten til at få dansk statsborgerskab knap så stor som blandt de ikke-vestlige.
Ud af de i alt 331.442 indvandrere fra vestlige lande har de 48.914 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 14,8 procent.
Sådan fordeler de største grupper sig – Her dominerer tyrkerne
Blandt de ikke-vestlige indvandrere udgør tyrkerne suverænt den langt største gruppe, medens polakkerne dominerer blandt de vestlige.
1) Tyrkere: 65.918 personer. Heraf 35.533 med dansk statsborgerskab.
2) Syrere: 44.534 personer. Heraf 4.023 med dansk statsborgerskab.
3) Ukrainere: 42.468 personer. Heraf 2.480 med dansk statsborgerskab.
4) Irakere: 34.518 personer. Heraf 23.997 med dansk statsborgerskab.
5) Libanesere: 28.121 personer. Heraf 23.955 med dansk storborgerskab.
Bortset fra ukrainerne består denne gruppe udelukkende af indvandrere og efterkommere fra de muslimske MENAPT-lande
Blandt de vestlige indvandrere udgør polakkerne som nævnt den største gruppe, men også rigtigt mange rumænere har slået sig ned i Danmark:
1) Polakker: 54.825 personer. Heraf 8.040 med dansk statsborgerskab.
2) Rumænere: 44.176 personer. Heraf 2.402 med dansk statsborgerskab.
3) Briter: 18.025 personer. Heraf 3.629 med dansk statsborgerskab.
4) Svenskere: 17.478 personer. Heraf 5.062 personer med dansk statsborgerskab.
5) Nordmænd: 17.507 personer. Heraf 3.101 personer med dansk statsborgerskab.
Havde beregnet en lille fremgang
I sin befolkningsprognose for 2023 havde Danmarks Statistik beregnet en beskeden fremgang på i alt 2.396 danskere i forhold til antallet i 2022, men det blev altså til en tilbagegang på 4.624.
Der er således regnet 7.020 forkert, hvilket trods alt alligevel må siges at være flot ramt taget i betragtning, at vi snakker om beregning af forskydninger blandt over fem millioner personer.
Prognosen for 2024 lyder på 5.031.911 personer med dansk oprindelse ud af en samlet befolkning på i alt 5.919.415 personer.
Her regner Danmarks Statistik således med, at danskerne vil udgøre 85,0 procent af befolkningen mod nu 84,6 procent.
Denne artikel er baseret på følgende kilder:
https://www.statistikbanken.dk/20021 (Tabelkode: FOLK2)
https://www.statistikbanken.dk/20022 (Tabelkode: FRDK122)
