Hvis alle ikke-ikke vestlige stemte på et indvandrerparti, ville partiet alene med kun ikke-vestlige stemmer buldre ind Folketinget med 4,4 procent af stemmerne og dermed sy – otte mandater.
Samme antal mandater, som Nye Borgerlige i øjeblikket står til i en Voxmeter-måling den 3. oktober.
Antallet af ikke-vestlige stemmer ved Folketingsvalgene er steget støt gennem de sidste ti år,
Fra 61.138 ved Folketingsvalget i 2001 til i alt 188.572 ved folketingsvalget den 1. november.
Det svarer til en stigning på intet mindre end 208,4 procent på blot ti år.
Sådan er udviklingen gået
Siden folketingsvalget i 2001, er antallet af stemmeberettigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget støt og roligt.
I 2001 udgjorde de 1,5 procent af de stemmeberettigede og lå dermed under spærregrænsen, men det har ændret sig radikalt ved de seks efterfølgende folketingsvalg.
Valget 2005: I alt 2,2 procent. Ved valget i 2007: 2,5 procent. Ved valget i 2011: 2,9 procent. Ved valget i 2015: 3,4 procent. Ved valget i 2019: 4,1 procent. Ved valget i 2022: 4,1 procent.
Desværre er det ikke muligt at beregne den ikke-vestlige stemmeandel ved næste valg i formentlig 2026, da Danmarks Statistik i sine befolkningsfremskrivninger ikke angiver antallet af ikke-vestlige med dansk statsborgerskab.
Det tal afhænger af uddelinger i Folketinget og antallet af børn af ikke vestlig oprindelse, der bliver født med dansk statsborgerskab.
Over halvdelen er fra berygtede muslimske lande
Langt over halvdelen af de ikke-vestlige med stemmeret eller i alt 62,6 procent har oprindelse i de 24 såkaldte muslimske Menapt-lande, og der især er kendetegnet ved lav beskæftigelse, høj kriminalitet og manglende integration.
De udgør med et antal på 118.024 som nævnt 62,6 procent af de i alt 188.572 ikke-vestlige stemmeberettigede ved det kommende valg, og af dem udgør de seks mest kriminelle grupper en overvældende majoritet.
I den gruppe ligger tyrkerne nummer ét med i alt 28.933 stemmeberettigede. Libaneserne nummer to med i alt 18.366 stemmeberettigede.
Herefter følger irakerne som nummer tre 17.401 stemmeberettigede og pakistanerne som nummer fire med 11.479 stemmeberettigede.
Som nummer fem kommer iranerne med 10.831 stemmeberettigede og somalierne som nummer seks med 8.524 stemmeberettigede.
Alene disse seks lande sidder tilsammen med næsten 96.000 stemmer, som de kan kaste ind i et folketingsvalg.
De spreder sig på venstrefløjen og De Radikale
Ved valget i 2015 satsede venstrefløjen og De Radikale stort på muslimske stemmer ved blandt andet at afholde vælgermøder i moskéer, hvor borgerlige partier ikke var inviteret.
Især venstrefløjen gik dengang frem i ghetto-områderne, og efterfølgende har flere eksperter regnet på, hvor mange muslimer, der dengang gjorde brug af deres stemmeret.
Alt efter de forskellige beregningsmetoder, eksperterne har anvendt, ligger antallet og svæver et sted mellem 100.000 som det højeste og 63.000 som det laveste.
Hizb ut-Tahrir til muslimer: I skal ikke stemme
Traditionen tro er Hizb ut-Tahrir som ved alle valg i Danmark ude med en bandbulle mod demokratiet og advarer muslimer mod at stemme.
Knap nok havde statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag den 5. udskrevet valg, førend Hizb ut-Tahrir var klar med løbesedler, der fordømmer demokratiet.
Således hedder det indledningsvist i en af dem, at:
”I en tid hvor den politiske heksejagt på muslimer fortsætter og skærpes yderligere, kan en blanding af frygt og misforståelser drive nogle til at afgive deres stemmer til valget, i en falsk forhåbning om, at det kan føre til en bedre tilstand for muslimerne eller forhindre at situationen udvikler sig fra ondt til værre. Derfor er[i] det magtpåliggende at fremhæve følgende”:
”Demokratiet, som idé og styreform, er i grundlæggende modstrid med Islam. Demokratiet er baseret på sekularisme, ideen om, at mennesket, og ikke Skaberen af mennesket, afgør hvad der er ret og slet. Derfor må demokratiet ikke adopteres som samfundsmodel eller gøres til referenceramme for muslimer.”
Efter denne bandbulle mod demokratiet understreges det, at:
”Af samme grund er det i strid med vores grundoverbevisning som muslimer at vælge personer eller partier til en lovgivende forsamling i det sekulære system. En stemme på en sekulær politiker eller parti er at give mandat til at lovgive med andet end Allahs Åbenbaringer, hvilket er entydigt haram ifølge Islam.”
Og at begå haram, altså noget ulovligt mod Allahs vilje, er for en troende muslim det samme som at bestille en enkeltbillet til Helvede.
Men trods alt er det ikke alle muslimer, der har den holdning.
Kilder til denne artikel:
https://www.statistikbanken.dk/20021 (Tabelkode: FOLK2)
http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=1035&caller=http://www.hizb-ut-tahrir.dk/
