Hvidvin forsøder sensommeren

En af mine gode kollegaer, tidligere chefredaktør Jan Cortzen på Dagbladet Børsen, var en feinschmecker ud over det almindelige. Det gjaldt også, når det drejede sig om vin. Således lød det ofte, når avisen var lagt i seng – altså var færdigredigeret til udgivelse – : -Nå, drenge, nu skal det gøre godt med et glas køligt Chablis hjemme på terrassen.

 

Og når temperaturerne var over normalen, blev det ofte til flere glas, og nu mange år efter har udsagnet stadig gyldighed. Dog er udvalget af hvidevine, der kan forsøde den danske sensommer, vokset eksplosivt. Se blot på det beskedne udvalg, som omtales nedenfor. Der er noget for enhver smag.

Hvidvin

 

Casa Ruffino, 2020 Libaio, Chardonnay, Toscana IGT, Pontassieve, Italien – Kampagnetilbud 139,95 kr.

Vinproducenten Ruffino, som ses på fotoet, er også berømt for sine røde vine fra Chianti. Dens marker ligger rundt om hovedsædet i kommunen Pontassieve, som er en del af Firenze. Vinen er lagret på ståltanke og har en behagelig syre og friskhed. Libaio står fint til kolde sydlandske supper, som læsker godt i sommervarmen. Prøv den eksempelvis til den spanske tomatsuppe Gaspazo.

Forhandler: Supermarco, København SV. www.supermarco.dk

 

Azienda Vitivinicola Tola Girolamo, 2021 Grillo, Sicilia DOC, Partinico, Sicilien, Italien – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 80 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

Grillo er navnet på en lokal siciliansk druesort, og blandt mange gode egenskaber tåler den Syditaliens høje temperaturer, som snart når tropiske højder. Druerne håndplukkes og nedkøles til 4 grader i en ståltank, hvor mosten i 3 måneder trækker smag fra skindresterne. Derpå videreudvikler vinen sig yderligere nogle måneder og præsenterer sig som en fyrig blomsterbuket i glasset.

Importør: Propperiet, Brædstrup. www.propperiet.dk

 

Château Beaucastel, 2021 Luberon Blanc AOC, Orange, Rhônedalen, Frankrig – Kampagnepris 79 kr.

Slottet ejes på 5. generation af familien Perrin, og druerne er plukket på vinmarker i naturparken Parc Regional du Luberon på grænsen mellem Rhône og Provence. Højdeniveauet varierer fra 100 til 300 meter over havet, og druesorterne består af en blanding af Bourboulenc (30%), Grenache (30%), Ugni Blanc (30%) og Rousanne (10%). Sammen giver de en dejlig frisk drik, der giver perspektiv til alt godt fra hav og flod, Sushi og lette frokostanretter.

Importør: Sigurd Müller Vinhandel, Aalborg. www.smv.dk

 

Viña Santa Rita, 2021 Santa Rita120 Reserva Especial Chardonnay, Central Valley, Chile – Kampagnepris 59,95 kr. På tlf. 86419600 oplyses nærmeste forhandler.

Vinen hører til en serie, der rummer en pallet af vintyper, og den er en hyldest til et 120 mand stort kompagni, der i 1814 udkæmpede den igangværende frihedskrig mod Spanien. Denne styrke fik et hvil i en af Santa Ritas vinkældre og samlede afgørende kræfter til at smide de spanske herskere ud af landet. Selve vinen er skabt til at være den ekstraordinære hverdagsvin og er som sådan blevet ren publikumstræffer.

Importør: AMKA, Randers. www.amka.dk

 

Rosevin

 

Domaine Tropez, 2221 White Tropez, Côtes de Provence AOC, Gassin, Frankrig – Normalpris 199,95 kr. – Tilbudspris 149,95 kr. hos Meny.

Vinhuset ligger 4-5 km fra den berømte Saint-Tropez og blev etableret i 1996 af vinmageren Grégoire Chaix. Han ejede i forvejen den berømte bar ”Bar du Pont” i Saint-Tropez, hvor jetsettet i årevis har holdt til. Navnet på vinen relaterer til, at flasken overvejende er farvet hvid. Indholdet har således den smukke laksefarve, og duft og smag er helt forrygende gode.

Importør: GOBIvin. Valby. www.gobivin.dk

 

Rødvin

 

Azienda Agricola Cordella Maddalena, 2020 Rosso di Montalcino DOC, Siena, Toscana, Italien – Normalpris 159,95 kr. – Tilbudspris 69,95 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

Vinen er en fuldblods Sangiovese i et typisk toskansk Brunello-landområde, og betegnelsen Rosso indikerer, at vinen er i sin ungdoms pragt. Man bør i øvrigt notere sig, at flaskeprisen er skåret ned med 90 kr. Så her er der virkelig tale om et venligt forsøg på at glæde forbrugerne, som i forvejen er plaget af inflation på fødevarer, transport og energi. Den slags rabatter kan kun skabe venner!

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

 

Casa Monte Tessa, 2020 Appassimento, Vino Passito, Puglia IGT, Apulien, Italien – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. På telefon 86911844 oplyses nærmeste forhandler.

Ordet Appassimento indikerer, at vinen er fremstillet ved brug af tørrede vindruer, som enten har hængt til tørre på vinstokkene, eller som har haft nogle måneders ophold i drivhuse. Denne proces medfører større koncentration af smag og sødme i den most, som til sidst bliver til et behageligt slutprodukt, som vil behage de fleste.

Importør: Fortium Wine, Hinnerup. www.fortium.dk

Del på Facebook