Skolelærer viste tegninger af Muhammed – nu er han tvunget væk af rasende muslimske forældre og en underdanig rektor

Hvis der bor mange muslimer i et område, så bliver ytringsfriheden og andre vestlige værdier højst sandsynligt på et eller andet tidspunkt angrebet.

 

Det må en skole i den engelske by Batley sande. Batley ligger i Midtengland, tæt på Manchester, Bradford og Rochdale. De er stærkt dominerede af ikke-vestlige muslimske indvandrere.

 

En lærer på skolen havde vist karikaturtegninger af profeten Muhammed, som led i religionsundervisningen. Tegningerne stammede fra det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

 

Det fik muslimer til at protestere på de sociale medier og kræve læreren fyret. De kontaktede også skolens rektor.

 

Men selv om skolens rektor undskyldte og suspenderede læreren, er protesterne fortsat.

 

Torsdag morgen protesterede en gruppe muslimer foran skolen, og der opstod kaotiske tilstande.

 

Omkring 100 vrede muslimske forældre troppede kl. 7.30 op foran skolen. Også elever samlede sig.

 

Situationen var så kaotisk, at skolen blev lukket og eleverne holdt hjemme.

 

Det samme gentog sig fredag. Igen demonstrerede en stor gruppe muslimer foran skolen, og eleverne måtte blive hjemme. (Daily Mail, the Guardian og andre medier)

 

Det vides ikke, om de alle er forældre til elever på skolen. Der kan også være muslimer fra den lokale moské, skriver medier.

 

Mufti fører sig frem med krav, som skolen bøjer sig for

En af lederne er en mufti, Mohammed Amin Pandor, som foran skolen sagde, at det der var sket, var helt uacceptabelt. (En mufti er en islamisk lærd). (Se video med ham i bunden af artiklen)

 

“Vi kræver en uafhængig undersøgelse, og vi vil selv med i den gruppe, der skal stå for undersøgelsen”, sagde han torsdag.

 

“Vi vil sikre, at den slags ikke sker i fremtiden”.

 

Han og de andre muslimer fik med det samme deres vilje.

 

Skolen rektor, Gaby Kibble, har allerede lagt sig fladt ned for muftien og de muslimske forældre. Han undskyldte den ‘upassende handling’.

 

Og læreren, der angiveligt har vist tegninger af Muhammed, er blevet suspenderet fra sin stilling.

 

Kibble skriver i et brev til forældrene, at skolen ‘øjeblikkeligt har handlet’ for at undersøge sagen, Materialet vil blive fjernet.

 

Rektor skriver i brevet til forældrene: ‘Skolen vil gerne takke de forældre, der kontaktede os mandag den 22. marts og fortalte om deres bekymring over det materiale, der blev brugt i undervisningen.

 

‘Efter skolens undersøgelse står det klart, at det materiale, der blev brugt i lektionen, var fuldstændig upassende og havde en karakter, der fornærmer vores skolesamfund, som hermed får en oprigtig og fuldstændig undskyldning.’

 

Der vil nu blive foretaget en gennemgang af læseplanerne for at sikre, at der ikke er uhensigtsmæssigt materiale. Og der vil blive truffet passende foranstaltninger, hedder det.

 

Men det er ikke nok. Muslimske ledere kræver, at læreren selv giver en undskyldning. Og han skal fyres.(DailyMail )

 

Muslim offentliggør navnet på læreren, som derefter må have politibeskyttelse

Den suspenderede lærer beskrives som ung og entusiastisk. Den 29-årige rugby-spiler har sagt, at han glædede sig til at lære børn og unge om livet.

 

Politiet og medierne har ikke offentliggjort hans navn.

 

Men det har en muslim.

 

Mohammed Hussain fra gruppen “The ‘Purpose of Life'” group har indrømmet til MailOnline, at han har delt lærerens navn på Facebook, hvor han samtidig fordømmer ham.

 

Nu har læreren fået politibeskyttelse, og han er flyttet til en hemmelig adresse.

 

Han er langt fra den første.

 

Tegninger af Muhammed har udløst terror

I Frankrig viste skolelæreren Samuel Paty også tegninger af Muhammed. Det var i oktober 2020. Han blev kort efter slået ihjel. På åben gade blev han overfaldet og halshugget. Det afskårne hoved og kroppen lå adskilt på gaden.

 

Tilbage i 2005 bragte Jyllands-Posten en artikel med 12 tegninger af Muhammed. De udløste voldelige demonstrationer flere steder i den muslimske verden.

 

Senere blev flere terror-angreb mod Jyllands-Posten planlagt – men forhindret.

 

I 2015 bragte Charlie Hebdo karikaturtegninger af Muhammed. Det udløste et terrorangreb. 13 mennesker blev dræbt.

 

Mange muslimer betyder islamisering

Batley er en af de mange britiske byer, hvor der i dag er et flertal af indbyggere med indvandrerbaggrund.

 

41 procent af indbyggerne i Batley er muslimer – en stor del er fra Pakistan. Og 3/4 af den pågældende skoles elever har indvandrerbaggrund, skriver DailyMail.

 

Overalt i vores del af Europa udgør ikke-vestlige indbyggere, ofte muslimer, en voksende andel af befolkningen.

 

I praktisk talt alle de berørte lande er der meget alvorlige problemer med et integrere disse migranter i vestlige samfunds værdier og kultur.

 

Den stærkt stigende ikke-vestlige, ikke mindst muslimske befolkningsandel betyder, at vestlige værdier som ytringsfrihed og fri debat smuldrer og bliver stærkt beskåret.

 

Hvis antallet af muslimer i Vesteuropa får lov til at vokse yderligere, vil det få store konsekvenser.

 

Erfaringen viser, at stor vækst i antallet af muslimer betyder stigende islamisering af samfundet.

 

Hvis man skal imødegå denne udvikling, må antallet af mennesker med ikke-vestlig, specielt muslimsk baggrund bringes ned. Det vil blandt andet kræve asylstop og hjemsendelse af migranter til den muslimske verden.

 

Sker det ikke, vil de frie vestlige samfund gradvis blive undergravet.

Opdateret klokken 22 fredag …

 

8

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…