Blå blok raser – Inger S.: Danmark hjælper og betaler med åbne øjne for terrorister kommer til Danmark

Skærmprint fra Syrien / Mail on Sunday

Regeringen og statsminister Mette Frederiksen har tidligere afvist, at seks IS-mødre i lejrer i Syrien kunne komme til Danmark. Det gjaldt også dem, der havde dansk statsborgerskab. Regeringen ville kun hjælpe de 19 børn i lejrene til Danmark.

 

Men på et pressemøde tirsdag aften kunne regeringen fortælle, at man nu har ændret holdning. Det sker, efter en taskforce har konkluderet, at det vil være vanskeligt kun at hente børnene hjem, fordi mødrene ikke vil give samtykke til at lade sig adskille fra deres børn.

Det har udløst voldsom kritik fra de borgerlige i Folketinget. Dansk Folkeparti har indkaldt til en hasteforespørgsel onsdag i Folketinget. Her er pluk fra kritikken:

 

Inger Støjberg:

Det er ganske enkelt rystende, at regeringen sammen med dens røde støttepartier nu vil hente terroristkvinderne fra Islamisk Stat sammen med deres mange børn til Danmark. Fra resterne af deres usle kalifat kommer de nu med deres onde og formørkede ideologi lige lukt ind i hjertet af Danmark – på regeringens opfordring og med regeringens velsignelse.
Jeg håber, at de af mine kolleger i Folketinget, der støtter denne tragiske beslutning, også vil tage ansvaret på sig, når det går galt. For det gør det før eller siden.
Danmark hjælper og betaler med dette med åbne øjne terrorister til Danmark.
Kvinderne er dybt radikaliserede. En række af børnene ligeså. Vi kommer alle som danskere til at betale prisen, når først de er iblandt os.
De er ikke danskere. De er ikke på vej “hjem”. De hører ikke til her! Danmark er VORES fædreland – ikke deres!
Dagen i dag vil blive husket som en skændsel!(Facebook)

 

Marcus Knuth, Konservative

Regeringen har netop meldt ud, at de vil hente tre mødre og deres 14 danske børn til Danmark fra de syriske fangelejre.
Vores tilgang hos Konservative er uændret: Vi vil gerne hjælpe de danske børn hjem – men ikke forældrene.
Vi har ondt af børnene, som lider hver dag på grund af forældrenes beslutning om at melde sig til Islamisk Stat. Børnene har ikke selv vendt Danmark ryggen. Og børnene skal ikke straffes for forældrenes forbrydelser.
Men vi bakker ikke op om at hente hverken mødre eller fædre, der har meldt sig til Islamisk Stat, til Danmark. De har meldt sig ind i en terrororganisation i Syrien, der står bag en lang række terrorangreb rundt om i Europa. De fortjener ikke Danmarks hjælp.
Hvis vi hjælper de tre mødre til Danmark, vil de højst sandsynligt blive anklaget og måske dømt for deres engagement med Islamisk Stat. Men efter nogle år i fængsel vil de blive sat på fri fod i det danske samfund. Når den dag kommer, risikerer vi, at de begår terror eller opildner til terror her i Danmark.
Derfor bakker Konservative ikke op om at hente de tre mødre til Danmark. Vi vil ikke løbe risikoen for, at en af mødrene laver et terrorangreb som i Berlin eller Barcelona, hvor IS-sympatisører kørte kaprede lastbiler ind i et julemarked og ned af gågaden for at dræbe et stort antal uskyldige mennesker.
Som vi forstår det, har mødrene fået et tilbud fra de danske myndigheder om at sende deres børn hjem. Det har mødrene åbenbart nægtet, medmindre se selv kommer med. Kort sagt, mødrene vælger at holde deres børn som gidsler i syriske fangelejre.
Hvis mødrene har empati for deres børn, ville de sende dem hjem i sikkerhed.
Det ville vi Konservative bakke helhjertet op om.
Men ikke hvis mødrene selv kommer med.
Den sikkerhedsrisiko vil vi ikke udsætte Danmark for. (Facebook)

 

Morten Dahlin, Venstre

“Det er en dybt problematisk kovending”.

 

“Nu er Mette Frederiksens regering ansvarlig for at hente fremmedkrigere, der har vendt Danmark ryggen”, hjem, siger Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, til TV 2.

 

Kristian Thulesen Dahl

Jeg er rasende! 😡
Regeringen har her til aften fremlagt, at de vil bringe tre kvinder og 19 børn fra IS-lejre i Syrien til Danmark.
FLERE gange har statsministeren ellers sagt, at hun ikke ville tage dem til DK!
Statsministeren begår et klokkeklart løftebrud – et alvorligt løftebrud!
Der kommer nu mennesker ind i vores land, som rejste ned for at slutte sig til en bestialsk terrororganisation – Islamisk Stat – som halshuggede, voldtog og spredte rædsel i Islams navn.
For Dansk Folkeparti er denne sag IKKE slut!
Mette Frederiksen kommer til at stå til regnskab for det her! (Facebook)

 

Pernille Vermund

USSELT OG UVÆRDIGT SVIGT AF DANSKERNES SIKKERHED
”Disse mennesker har ikke et hjem i Danmark længere. Fremmedkrigere kan ikke komme hjem til Danmark. Danmark er ikke deres hjem. De har vendt os ryggen. De har forladt Danmark. De har tilsluttet sig Islamisk Stat, og de har vedkendt sig terrorens ansigt”.
Ordene ovenfor er ikke mine. Det er Statsministerens.
Det er Mette Frederiksen, der den 3. marts fra Folketingets talerstol gav danskerne denne forsikring.
I dag falder hun danskerne i ryggen, henter IS-terrorister til Danmark og gør lige præcis det, hun lovede ikke at gøre: Udsætter danskerne for at skulle opleve mere terror i vores eget land.
”Jeg anerkender ikke den præmis, at vi skal løbe nogen som helst form for risiko i forbindelse med fremmedkrigere. Og den risiko er der i en hver form for indsats på det her område”.
Sådan lød Mette Frederiksens ord den 3. marts. Nu løber hun risikoen og giver efter for venstrefløjens og Radikale Venstres pres.
Mette Frederiksen sætter sin egen regerings flertal over danskernes sikkerhed og tryghed.
Det er ikke en statsminister værdigt at handle så usselt.
Jeg havde håbet på, at en statsminister i Danmark ville sætte danskerne først og ikke sig selv.
”Fremmedkrigere er uønskede i Danmark, uanset om de er mødre eller fædre”, sagde Mette Frederiksen.
Nu henter Mette Frederiksen IS-terroristerne til Danmark.
Forræderi. (Facebook)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…