“Sådan Døde Danmark” – fremragende bog af Lars Hedegaard

Lars Hedegaard har fattet sig i korthed og skrevet en fremragende og informativ bog, som burde læses af alle danske mænd og kvinder, der holder af Danmark. Forstå det nu, hvad vi er oppe imod, og som har været i gang de seneste 40 år, men som politikerne enten ikke forstår eller bevidst eller ubevidst danser uden om.

 

Det handler naturligvis om den fremadskridende islamisering af Europa, og som Lars Hedegaard skriver:

 

“Hvorfor er der i dag så få intellektuelle, der overhovedet interesserer sig for fænomenet islam, som dog er mere totalitært end kommunismen, fascismen eller nazismen,, og som har kostet enorme tab af menneskeliv, og permanent forvredet, underudviklet og fordummet hvert eneste samfund, hvor profetens lære har vundet indpas?”

 

Islams fremmarch i Danmark og resten af Vesten skyldes, at vi ikke forstår, hvad vi har med at gøre, og heller ikke sætter os ind i det, for – som Lars Hedegaard skriver- “få kan forestille sig, at der findes mennesker, for hvem frihed, lighed, ytringsfrihed og demokrati er vederstyggelige.”

 

Men som tiden er gået, har mismodet sænket sig over Danmark, og danskerne er begyndt at tvivle på de officielle forklaringer om islam som fredens og næstekærlighedens religion. Dog uden at danske politikere har foretaget sig noget radikalt. Tværtimod har man nu ca. 180 moskeer i Danmark, og danske skatteydere bidrager årligt med ca. 90 mia. kr. for at blive kulturberiget. Ja, de radikales Morten Østergaard holdt sig ikke for god til at falde Danmark i ryggen og alliere sig med imamer, der sørgede for, at hans parti fordoblede sine mandater ved sidste valg. Men det holdt kun kort. En meningsmåling fra Megafon lavet for TV2 viser, at i dag er mandaterne væk, og Radikale Venstre får kun 3,9 pct. af stemmerne mod 8,6 pct. ved valget i 2019.

 

Men læs bogen, som kan anbefales på det varmeste, og nu kan købes i enhver boghandel.

 

LARS HEDEGAARD, SÅDAN DØDE DANMARK

18.11 2020 DOCUMENT

135 SIDER

Køb den her

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…