Moderne atomkraft overvejes i Holland

Atomkraftværket i Oskarshamn / Wikimedia

22 /10- 20 fremsendte den hollandske minister for økonomiske anliggender og klima E. Wiebes til Repræsentanternes hus en rapport: ”Possible Role of Nuclear in the Dutch Energy Mix in the Future”. Rapporten giver teknisk/økonomisk information om fremtidens nationale energiproduktioner.

 

I følgebrev til rapporten sammenligner ministeren omkostningerne ved kerneenergi med andre lav emissions CO2 kilder som vind og sol. Kerneenergi er en omkostningseffektiv mulighed. Hvis vind og sols systemudgifter til ekstra netværk, afbalancering og forbindelser inkluderes, er kerneenergi ikke dyrere end vind- og solenergi. Disses systemomkostninger stiger endda uforholdsmæssigt meget ved en højere procentdel af sol og vind. De inkluderes normalt ikke i disses kWh pris, men videregives til netoperatør/forbruger.

 

Ministeren skriver, at sikkerheden ved at producere energi med forskellige metoder pr Terawatttime el er større for kerneenergi end for vind og sol. Han peger videre på, at ”små modulære reaktorer” (SMR) op til 400MW kan blive et attraktivt alternativ til større atomreaktorer. En SMR er konstrueret til at opnå højest mulig driftssikkerhed og er så lille, at den rummes i en 40 fods container. 100 MW udgaven er transportabel og egnet til serieproduktion i fabrikker, hvilket giver kort byggetid og lavere pris. For Danmark er det interessant, da to virksomheder herhjemme arbejder med kerneenergi som SMR til eksport.

 

Rapporten indeholder også en række analyser af forhold, som ikke har været diskuteret meget i Danmark. Særdeles interessant er analysen af, hvorfor især priser for vind og solenergi ofte er alt for optimistiske. Mange komplicerede forhold spiller ind:

 

SIKKERHED: I 2020 fungerer 441 atomkraftværker i 31 lande og 54 er under bygning. Derfor kan man nu vurdere sikkerheden. Dødelighed pr PWh (Peta timer) produceret el er for kul mere end 15.000 døde, olie 36.000, biobrændsel 12.000, gas 4.000, vandkraft 100 (med ulykker 1.400), solceller på tage 440, vind 150 og kernekraft incl. Fukushima og Tjernobyl 90 døde. Det drejer sig her om traditionel kernekraft med Uran 235. Lavere værdier kan forventes for fx SMR baseret på Thorium 90 med få og mindre farlige spildprodukter end de gamle Uran 235 reaktorer.

 

DRIFTSIKKER EL PRODUKTION: El produktion var tidligere baseret på kul- og oliefyring som efterhånden i Danmark er erstattet af fyring med træprodukter i vore 6 elværker, der netop er ombygget til dette brændsel. Det er en sikker og meget styrbar produktion. Når elforbruget ændrer sig 24/7, fyrer man da mere eller mindre. Legalt set en ”grøn” elproduktion, men ikke etisk set. Det er især store mængder træ fra andre landes skove, vi rydder og brænder. Det må forventes udfaset.

 

Når et lands elproduktion fra træ mv til stadighed udbygges med vindmøller og solceller, tilføjer man to usikre og meget variable produktioner, der er helt afhængige af, om solen skinner eller ej eller af om vinden blæser eller ej. Det sikrer ikke strøm i stikkontakten 24/7/12 uden samtidig bygning og brug af et stort, dyrt variabelt teknisk støtteapparat. Danmark har hidtil kunnet undgå dette, da Norge og Sverige har store vandkraftanlæg, der i perioder med mangel på dansk el har kunnet forsyne os med den manglende el. I perioder med overskud af dansk el har vi kunnet sende el tilbage til retablering af vandmængden i de norske og svenske reservoirer. Dette kan næppe fortsætte i samme store omfang. Norge og Sverige udbygger selv med vind- og solenergi og får derfor større brug for deres vandkraftreservoirer. Andre lande omkring os udbygger også vind-og solenergi og vil give større konkurrence i adgangen til norsk og svensk el, der må forventes at blive dyrere. Anden udveksling af vindgenereret el mellem landene i Nordeuropa skal man ikke have store forventninger til, da vindforholdene i regionen er ret ens på samme tid. Når der er stor eller lille produktion af el et sted, gælder det samme stort set også for de omliggende områder.

 

EL PRISER: Vindmøller og solceller er blevet stadig billigere og dette forventes at fortsætte, da de nu er fabriksfremstillede hyldevarer. Priserne virker gunstige, men angives ofte kun som maksimal kapacitet, selvom dagligdagens elproduktion er væsentlig lavere. I Holland er kapacitetsfaktoren for landvindmøller 24%, for havvindmøller 43 % og for solceller 10%. Prisen på det nødvendige tekniske støttesystem medregnes ikke, selvom dette koster nogenlunde som de opstillede møller. 

 

DANSKE VINDMØLLERS YDELSE I % AF NOMINEL KAPACITET i 2019

                                                          Marts   August  Hele 2019

Havmøller øst for Storebælt            52         20           38

Havmøller vest for Storebælt          45         34           43

Landmøller øst for Storebælt          28         16           28

Landmøller vest for Storebælt        45         34           25

DANMARK I ALT                             32         21           30

 

Med den stærkt voksende andel af vind og sol i den danske elforsyning, må vi efterhånden regne med selv at skulle generere vor manglende el, når vind og sol varierer eller periodevis helt ophører. Det bliver med en mix af afbrænding af træprodukter, opbevaring af el i batterier (dyrt), opbevaring af elektrolyseproduceret brint i ståltanke eller caverner fx i tykke saltlag til senere afbrænding/anvendelse i gasturbiner. Videre også opbevaring af brint til Power to X produktion til senere afbrænding eller til fx syntesekemi. Disse omveje over brint er imidlertid meget kostbare, idet 60-75 % af energien mistes i processen. Jo mere der satses på elproduktion fra vind og sol, desto større og dyrere bliver det nødvendige tekniske støttesystem. Hertil kommer behov for udstyr til kontinuerlig tilpasning af elproduktion til elforbrug. Ved høj produktion må nogle enheder neddrosles eller helt lukkes, hvilket reducerer anlæggenes generelle effektivitet. Man kan derfor ikke blot bygge ekstra mange vindmøller eller solceller for at få tilstrækkelig el. Der skal altid foretages en grundig analyse for at optimere hvert system både teknisk og prismæssigt. Alligevel vil det blive dyrt!

 

FORBRUG AF PLADS OG MATERIALER: Vindmølleparker og solcelleparker fylder meget og optager derfor store arealer. Kerneenergi i ny udgave som SMR baseret på Thorium 90 og indeholdt i en 40 fods container kræver kun lidt plads omkring sig. 

 

Vindmøller eller solceller kræver i forhold til deres energiproduktion mange flere materialer end konstruktion af et moderne kerneenergianlæg. Forbruget af cement, stål og aluminium i havmølleparker er ca.15 gange større og i solcelleparker ca. 10 gange større. CO2 aftrykket ved kerneenergi er således det mindste af de forskellige teknologier.

 

Svenske atomkraftværker offentliggør udførlige og gennemskuelige regnskaber. Danske vindmølleparker burde tage ved lære heraf.

 

AFSLUTNING: Den nuværende danske regering, tung af statskundskab og tro på, håb om og kærlighed til fremtidige tekniske løsninger, ønsker som ”first mover” at klare den danske omstilling til CO2-fri energi. Regeringen må derfor kunne finde megen inspiration i den grundige hollandske rapport, som har inddraget energifysikkens love og økonomi i de forskellige scenarier for fremtidens energimix i langt større omfang end i de hidtidige danske klimaovervejelser. 

 

Rapporten viser, at energipolitik ikke blot drejer sig om at bygge flere og flere vindmøller og solcellepaneler.  Det nødvendige tekniske støttesystem for overhovedet at kunne anvende ukontrollable, ustabile energikilder som vind og sol i det store påtænkte omfang skal også analyseres for at opnå retvisende økonomiberegninger.

 

Mange andre lande har allerede erkendt, at det vil være svært at nå målet om CO2-fri energiproduktion i 2050 uden også at anvende stabil, regulerbar moderne kerneenergi og stabil, regulerbar geotermi i den nationale energimix. Det er opløftende, at Danmark rummer specialister og virksomheder, der er i stand til at levere kvalificeret input også på disse områder, såfremt de bliver inddraget i vor energipolitiske overvejelser.

 

Den hollandske analyse kan findes på hollandsk og engelsk hos REO (Ren Energi Oplysning) på www.reo.dk, kort nyt 102, 2.oktober 2020

 

Ib Andersen er specialist i arbejds- og miljømedicin. Søren Kjærsgård, civilingeniør, Virum

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…