Stak af efter trafikdrab på fem-årig pige: Nyt aktuelt foto af Helmi Mossa Hameed – han er i forvejen kendt af politiet

Opdateret torsdag klokken 22.00 …

Den eftersøgte blev torsdag anholdt af politiet skriver TV2

Helmi Mossa Hameed blev onsdag aften efterlyst med et ældre billede.

 

Københavns Politi bringer nu et nyere og mere vellignende billede af den efterlyste i håb om, at det kan lede frem til ham.

 

”Vi søger ham stadig intensivt, men har også brug for borgernes øjne og ører. Vi har en rimelig stærk formodning om, at det var den efterlyste, der førte bilen. Vi har søgt efter ham på de adresser, hvor vi havde en formodning om, at han kunne opholde sig, men uden held,” siger vicepolitiinspektør Knud Hvass.

 

Færdselsuheldet fandt sted onsdag eftermiddag omkring kl. 16. Her holdt en sort VW passat på Sæbyholmsvej ved udmundingen i Peter Bangs Vej. Pludselig accelererede bilen, krydsede vejen og ramte den femårige pige og hendes mor på den modsatte side af vejen.

 

Pigen afgik kort efter ved døden, mens hendes mor blev lettere kvæstet. Efter uheldet flygtede føreren af bilen.

 

”Vi opfordrer stadig den efterlyste til at melde sig selv,” siger Knud Hvass.

 

Var i forvejen kendt af politiet

Helmi Mossa Hameed havde adgang til at bruge bilen, som ikke var stjålet.

 

Han er i forvejen kendt af politiet, og vi opfordrer alle, der mener at have set ham, eller som kender hans færden efter uheldet, til at kontakte Københavns Politi på 1-1-4.

 

Undlad selv at tage kontakt til ham, skriver Københavns Politi i sin efterlysning

 

Helmi Mossa Hameed beskrives som:

  • Mand, 21 år gammel
  • Mørk i huden og mørkt hår
  • Cirka 180 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • På gerningstidspunktet var han iført sort tøj

 

Artiklen er baseret på denne kilde:

https://politi.dk/koebenhavns-politi/efterlyste-og-savnede-personer/opdateret-efterlysning-af-flugtbilist/2020/10/29

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…