Klimaaftalen af 22 juni 20 er de fleste partier enige om, men den mangler fakta og basale overvejelser. Det er derfor svært for Folketingets partier og befolkningen at opnå tilstrækkelig teknisk viden.
VEDVARENDE ENERGI (VE) defineres som energi fra kilder, der inden for et menneskes levetid er uudtømmelige. De CO2-fri kilder er vind, sollys, nedbør, tidevand, bølger og jordvarme. I Danmark (DK) drejer næsten alt sig om el og varme fra vind og sol. Trods navnet er VE kun vedvarende på langt sigt. På kort sigt i dagligdagen er der stor variation i dens energiproduktion; den er simpelthen ustabil og dermed upålidelig. Vindmøller kører langsomt/står stille ca.100 dage om året og til andre tider blæser det så voldsomt, at vindmøllerne må nedlukkes pga voldsom blæst. Disse problemer omtales sjældent. De skal dog løses, hvis vi i fremtiden skal undgå perioder uden el. Derfor ”VE”.
VE produktionen af el og varme ønskes øget meget voldsomt de kommende år. For at opnå en stabil elforsyning ud af den stærkt varierende VE produktion, må der bygges et meget stort og dyrt teknisk støtteapparat. Art og størrelse af dette støtteapparat er endnu ikke klarlagt, men det skønnes at koste nogenlunde det samme som de vindmøller og solceller, som det skal støtte.
DK har også stabile CO2-fri energikilder. Det drejer sig om vandkraft med reservoirer i Norge og Sverige og dansk geotermi, der dog kun er anvendelig i nogle geografiske områder. Atomkraft producerer også CO2-fri, stabil el, men danske politikeres angst for atomenergi er større end deres angst for klimaets udvikling, så atomenergi har været forbudt i DK siden 1985. DK satser derfor alene på ustabil, upålidelig ”VE” i sin klimakamp.
Nuværende dansk energiproduktion
Energistyrelsens sidst udkomne årsberetning 2018 beretter, at der i alt blev produceret 587.000 TJ (Tera Joule). Vor egen beskedne produktion af VE på 173.000 TJ kom fra vind: 29%, sol: 4% og afbrænding af biomasse-mest træprodukter: 54%. De sidste 13% kom fra biogas og varmepumper. DK har status som grøn nation, da træsælgende lande tilskrives det solgtes CO2-produktion og de er også ansvarlige for genplantning. Som foregangsland er det dog etisk betænkeligt, at vor , status især skyldes systematiske årlige skovrydninger i andre lande. Det drejer sig om hugst af skove på størrelse med Sjælland og Fyn. Biodiversitet og mængden af dyr og planter i de træeksporterende lande reduceres derved. Denne afbrænding af træ står i dag for halvdelen af dansk VE elproduktion og den må forventes at skulle reduceres eller afvikles.
Danske vindmøller og deres tekniske støtteapparat
Danmark har i dag 4000 vindmøller på land og 500 på havet. Alligevel producerede vindkraft i 2018 kun 8,5% af det danske energiforbrug. I 2019 endnu mindre: 4,7%. Der skal bygges virkelig mange vindmøller for, at de ønskede 55% af energiforbruget kan dækkes af VE elproduktion i 2030. DK vil da være tilplastret med vindmøller til havs og på land. Møllerne er teknisk højt udviklede, men de pynter ikke og de giver gener i form af støj, vibrationer, nedfald af mølledele og vingekollisioner med drab og skader på fugle og insekter. At bygge vindmøller er også stærkt klimabelastende med bla stort forbrug af cement, stål og plast.
Det nuværende tekniske støtteapparat til vore vindmøller og solceller er 6 traditionelle olie-kulkraftværker ombygget til udelukkende at fyre med danske og importerede træprodukter. Hertil kommer importeret el fra vandkraft i Norge samt el fra vandkraft og atomkraft i Sverige. Det er heldigt, at det ikke er et etisk problem for DK, at el fra andre lande end Norge delvis stammer fra traditionelle store atomkraftværker. Når der er dansk overskud af vindkraft løber el den modsatte vej. Der er også el udveksling med Tyskland, Holland og England. Den med Tyskland kompliceres af, at det danske og tyske net ikke er synkroniserede. Når flere lande i Nordeuropa nu bygger store havvindmølleparker, må der i fremtiden forventes kamp om, pres på og reduktion af den nemme el udveksling med norske og svenske vandkraftværker med store vandreservoirer.
Det fremtidige tekniske støtteapparat
Lagring af el i batterier vil være prohibitivt dyrt ved disse meget store mængder el. Elproduktion fra vind og sol vil derfor i stort omfang blive anvendt til elektrolytisk spaltning af vand til ilt og brint. Varierende elproduktion og lange standby-perioder fx ved vindstille må forventes at give problemer. Brint kan lagres i komprimeret form i mindre stålcylindre, store tanke eller sendes direkte til røranlæg. Disse kan evt forbindes til underjordiske reservoirer af samme type, som i dag anvendes til opbevaring af store mængder naturgas. Brint i stålcylindre eller i rørsystemer kan afsættes til industrielle virksomheder eller tankstationer for brintbiler fx Taxa. En videre forædling af brint til såkaldte Power-to-X kemikalier eller e-fuels som ammoniak og metanol med lagring i store tankanlæg ønskes også gennemført. Denne produktion er på forsøgsstadiet og kræver komplicerede kemotekniske anlæg med katalysatorer og følsomt procesudstyr.
Brint eller e-fuels er velegnede til afbrænding i kraftværker eller tilsvarende anlæg ved vindstille eller svag vind. Den nødvendige tankkapacitet af vindgenereret brint og/eller e-fuels hertil må forventes at blive meget stor, men kendes endnu ikke. Det er heller ikke oplyst, hvor mange timer om året danske vindmøller står stille eller kun roterer lidt eller så meget, at de må nedlukkes. Hjemmesiderne hos DMI, energiministeriet, energistyrelsen og andre professionelle vindinstitutioner har ikke disse oplysninger. Ved telefonisk kontakt oplyses, at der aldrig er lavet sådanne opgørelser. Sært da beregninger af behovet for fremtidig lagerkapacitet må baseres på bla disse oplysninger.
At det i DK altid helst skal handle om vind i klimakampen ses bla i det første af klimaaftalens 14 elementer: ”Etablering af verdens første energiø”, som er spin og/eller reklamestunt. EU har i årevis haft et energiø-kontor med en bevilling og vort energiministerium udnævnte allerede i 1997 Samsø til vedvarende energiø. Det er uklart, hvilke funktioner der er tiltænkt disse øer.
Afslutning
De fleste danskere tror, at DK er en grøn nation med en betydelig VE produktion. Det er vi ikke. Vor status som grøn nation er baseret på afbrænding af meget store mængder træ især fra andre lande og vore 4500 vindmøller producerede kun 8,5 % af vort energiforbrug i 2018.
Den danske grønne klimakamp satser på udvikling af vind og sol. Begge har ustabil produktion af el og varme og vil kræve store, kostbare energilagre, såfremt den nuværende forsyningssikkerhed skal opretholdes. Mange andre lande satser derfor bredere i deres klimakamp og inkluderer også geotermi og moderne grøn Thorium 90 atomkraft. Begge er stabile, sikre og let regulerbare CO2-fri producenter af billig el-og varme uden behov for stor lagerkapacitet. På begge områder er der betydelig dansk forskningsmæssig og virksomhedsbaseret ekspertise. Det er uhensigtsmæssigt, at DK ikke interesserer sig for andre moderne teknikker end vind og sol som producenter af stabil, grøn VE. Kan der være tale om en vis gøgeungeeffekt af en altdominerende vindmølleindustri? Forsyningssikkerheden for el og varme ville forbedres ved anvendelse af forskellige, uafhængige energikilder. Der mangler helt beregninger af tekniske muligheder og økonomi ved de forskellige scenarier for den fremtidige danske energiproduktion.
De fleste danskere er bange for atomkraft men ved ikke, at moderne grøn og sikker atomkraft baserer sig på små seriefremstillede transportable Thorium 90 reaktorer. De producerer 100 MW og rummes i en 40 fods container med direkte kobling til elnettet. De er designede til at undgå de risici og ulemper, som kendes fra klassiske Uran 90 atomkraftværker, som det danske forbud mod atomkraft fra 1985 direkte var rettet imod. 8 af disse containere ville kunne erstatte Anholt Havvindmøllepark med stabil elproduktion 24/7/12 også i vindstille eller storm.
Ib Andersen er Speciallæge i arbejds- og miljømedicin.