Gymnasieeleven Katrine sagde sandheden om gymnasiets problem – og så blev hun straffet

Modelfoto / Colourbox

Den danske uddannelsestradition er noget særligt. Vi uddanner ikke til at gå i takt, men til at udfordre, modsige og tage stilling.

 

Således skrev børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en kronik i Jyllands-Posten i lørdags.

 

Ofte er der langt fra den politiske ønsketænkning til den virkelige verden.

 

Katrine sagde sandheden og blev straffet

En gymnasieelev, som netop har udfordret, modsagt og taget stilling, er Katrine Fischer fra Lyngby Handelsgymnasium.

 

I et debatindlæg i Berlingske foreslog hun, at de mest dovne elever i gymnasiet fandt en anden uddannelse, så der blev mulighed for, at resten kunne lære noget mere.

 

Katrine Fischer skrev: ”Gymnasierne og lærerne … skal turde stille krav til os, for det er altså ikke for meget at forlange af os, at vi laver noget”, og hun fastslog, ”at vores uddannelsessystem er kørt af sporet – langt af sporet”.

 

Den kritik blev af skolens ledelse takseret som ”mobning”, fordi nogle elever på Lyngby Handelsgymnasium mente at vide, hvem Katrine Fischer refererede til som dovne.

 

En af de pågældende elever var ordblind, og hendes forældre klagede til rektor over Katrine Fischers debatindlæg.

 

På den baggrund blev Katrine Fischer tildelt en ”skriftlig advarsel”, suppleret med en trussel om at skolen ville ”iværksætte skrappere sanktioner” (dvs. evt. udsmidning), hvis hun skrev den slags igen.

 

Nu har dovenskab intet med ordblindhed at gøre, ligesom mobning intet har at gøre med at påpege det problematiske i dovenskab. Mobning er drilleri eller krænkende adfærd, som foregår over længere tid.

 

Katrine Fischers debatindlæg drejede sig om de alt for lave faglige krav i gymnasiet.

 

Men i stedet for at forholde sig til den væsentlige kritik, så valgte rektor for Lyngby Handelsgymnasium at afspore debatten og forsøge at true Katrine Fischer til tavshed.

 

I Lyngby Handelsgymnasiums studie- og ordensregler står der ellers, at eleverne skal deltage ”konstruktivt” og med ”en tilfredsstillende forberedelse” i undervisningen.

 

Hvis gymnasiets rektor bare havde håndhævet gymnasiets egne regler, ville Katrine Fischer ikke have skrevet sit debatindlæg, for så var de dovne elever blevet smidt ud for længe siden. Det har rektor ikke haft lyst til, og forklaringen er enkel.

 

Gymnasierne har ikke råd til at sige nej til elever

Geeti Amiri, der nu læser til lærer, udtaler til Berlingske, ”at mange elever slet ikke hører til på gymnasiet. Men på grund af taxametersystemet, hvor gymnasierne får tildelt penge blandt andet på baggrund af antallet af beståede prøver, har gymnasierne slet ikke råd til at smide elever ud.”

 

Kort sagt har vi et lavet system, hvor landets gymnasier først skal optage en masse elever, hvoraf mange egentlig ikke gider gå i skole mere, og derefter har gymnasierne ikke råd til at smide de dovne elever ud. Det er et stort problem på alle gymnasier, men vægringen mod at smide uegnede elever ud gør situationen endnu mere besværlig for de gymnasier, som har mange elever med ikke-vestlig baggrund.

 

Rektorerne svigter

Mens de ansvarlige ministre er i gang med deres sædvanlige skønmaleri af det danske uddannelsessystem, forsøger rektorerne at fralægge sig ansvaret.

 

Vi har lavet den skole, som samfundet har bestilt”, udtaler Jakob Thulesen Dahl, som er tidligere næstformand i Danske Gymnasier og rektor på Skanderborg Gymnasium. Det har Jakob Thulesen Dahl ret i.

 

Men problemet er bare, at rektorerne har taget imod alle de mange ukvalificerede elever med åbne arme og lukket mund. Der fulgte jo penge med.

 

Rektorerne burde naturligvis have oplyst de ansvarlige politikere om det katastrofalt lave faglige niveau, der var konsekvensen af at optage tre fjerdele af en ungdomsårgang i gymnasiet.

 

I stedet har rektorerne været tavse, mens uddannelsessystemet er blevet ødelagt.

 

Når Katrine Fischer nu benytter sig af sin ytringsfrihed for at gøre opmærksom på, hvor galt det er gået, bliver hun endda truet af sin skoles ledelse.

 

Danmark burde ikke ligne Nordkorea.

 

M,en de danske rektorer har i den grad gået i takt, i stedet for at udfordre, modsige og tage stilling. I det mindste er det opmuntrende, at nogle af eleverne har en helt anden holdning og en væsentlig bedre moral.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…