Der var ikke styr på noget som helst, da Danmarks Radio afholdt den afsluttende partilederdebat mandag aften.
Det var tydeligvis lykkedes for venstreorienterede kredse at sætte sig massivt på tilhørerstolene. De fik skabt et indtryk af, at der er stærk folkelig opbakning til røde synspunkter.
Samtidig tabte studieværten debatten mellem partilederne fuldstændig på gulvet.
Mens dansk politik koger omkring, hvem der kommer til at føre hvilken politik på de store spørgsmål for vores samfund, brugte studieværten de første mindst 20 minutter på at diskutere … prisen på en pakke cigaretter.
Det var absurd teater, som ikke er det danske demokrati værdigt. DR dumpede med et brag.
Morten Østergaard: flere udlændinge
Mens politikerne på skærmen blev tvunget til at diskutere cigaretpriser, var der allerede fuld gang i opgøret om, hvad der skal ske efter valget. I den røde lejr er man begyndt at skændes om ’byttet’.
Mette Frederiksen vil danne en ren S-regering med støtte fra Enhedslisten, SF og De Radikale.
Men den radikale leder Morten Østergaard har krævet en anden økonomisk politik af Mette Frederiksen, hvis han skal støtte en S-regering.
Østergaard vil blandt andet have mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark ved at sænke grænsen for, hvor lave lønninger de kan få udbetalt. Det siger Mette Frederiksen og venstrefløjen nej til.
Den radikale leder insisterer og truer med, at man slet ikke vil støtte en S-regering, hvis Socialdemokratiet ikke giver indrømmelser til De Radikale.
Østergaard har tidligere startet et lignende slagsmål omkring udlændingepolitikken. Han vil ikke sende flygtninge fra ikke-vestlige hjem igen, selv om der bliver fred i deres hjemland.
Står det til Østergaard, vil indvandrere fra ikke-vestlige, specielt muslimske lande udgøre en voksende del af befolkningen i Danmark – mens danskere vil udgøre en stadigt faldende del.
Denne udvikling er allerede i fuld gang, men De Radikale vil sætte yderligere skub i den.
Vil lave en ’Margrethe Vestager’
De radikale meldinger om økonomi og udlændingepolitik skal sætte Mette Frederiksen under pres, allerede inden forhandlingerne om en ny regering er gået i gang.
Østergaard drømmer om at lave en ’Margrethe Vestager’.
Da Helle Thorning-Schmidt i 2015 skulle danne regering, stillede Vestager det ufravigelige krav, at Socialdemokratiet skulle overtage den økonomiske politik, som de borgerlige havde ført med deltagelse af De Radikale.
Thorning bøjede sig, fordi hun – med rette – frygtede, at Vestager ellers ville pege Lars Løkke som statsminister.
Nu vil Østergaard lave noget lignende. Så han truer Mette Frederiksen med at hive tæppet væk under hende, hvis hun ikke kommer de radikale krav til den økonomiske politik og udlændingepolitikken i møde.
Bøvl og ballade
Østergaard har imidlertid et problem: Mette Frederiksen tror ikke på Østergaards trussel. Hun vil næppe danse efter hans pibe, på samme måde som Thorning dansede efter Vestagers.
S-lederen synes dog indstillet på at give Østergaard visse indrømmelser ved at lade danske skatteydere betale for højere sociale ydelser til flygtninge.
Det vil udløse angreb fra de blå partier. Samtidig vil de røde partier og det radikale bagland protestere over, at det er for lidt.
Bøvl og ballade til højre og venstre.
Radikal drøm om fordums storhed
Denne situation har nu fået Martin Lidegaard, næstformand i den radikale folketingsgruppe, til at melde sig på banen med et nyt forslag.
I Jyllands-Posten slår han til lyd for en regering ind over midten bestående af Socialdemokratiet og Venstre. Altså den tanke, som Lars Løkke pludselig lancerede under valgkampen.
Ifølge Lidegaard kan R enten indgå i en sådan regering eller være parlamentarisk grundlag for den.
Han kalder dette for et ”drømmescenarie”. Han mener især, at den vil passe De Radikale godt, når det gælder økonomi og klimapolitik. Underforstået: Så kan Venstre blive bundet op på et medansvar og samtidig trække Socialdemokratiet i en økonomisk retning, som De Radikale ønsker.
Til syvende og sidst er dette en drøm om, at De Radikale kan vende tilbage til fordums storhed som partiet i midten, der har indflydelse til begge sider.
Den går nok ikke
Formentlig er Martin Lidegaards forslag afstemt med Morten Østergaard. Østergaard lægger i hvert fald heller ikke skjul på, at han gerne ser S-V-R som den bærende akse i dansk politik – med venstrefløjen på sidelinjen og Dansk Folkeparti som modstanderne.
Men det er yderst tvivlsomt, om Lidegaards plan kommer videre. Mette Frederiksen har sagt nej, og Lars Løkke vil næppe tage noget konkret initiativ.
Hvis S og V endelig skulle lave regering sammen, ville de ikke binde sig op på De Radikale og dermed give dem indflydelse på udlændingepolitikken.
Kaos truer
Foreløbig understreger Martin Lidegaards forslag mest af alt, hvor broget situationen er i rød blok.
Den Korte Avis skrev i går, at en eventuel S-regering næppe holder mere end én valgperiode.
Nu kan man føje til: Så længe det varer, ser det ud til at blive ret turbulent. Rød blok hænger så dårligt sammen, at politisk kaos truer.
