Politiansatte Asmaa Abdol-Hamid, der som bekendt af religiøse grunde nægter at give hånd til mænd, kan ånde lettet op.
Hun kan stadig beholde sit islamiske tørklæde, når hun på arbejde hos Fyns Politi.
Det besluttede Folketinget i fredags den 26. april, hvor Tinget førstebehandlede et forslag fra Dansk Folkeparti om forbud mod markante religiøse symboler og påklædning for offentligt ansatte, der har kundekontakt.
Allerede her viste det sig, at forslaget ikke har en kinamands chance for at blive vedtaget under tredjebehandlingen.
Inger Støjberg: Konvention spænder ben
På regeringens vegne afviste udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) som den første forslaget med den begrundelse, at det ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
”Et generelt forbud, der omhandler alle offentligt ansatte med borgerkontakt, vurderes ikke til at være juridisk gangbart,” lød det fra ministeren med henvisning til konventionens artikel 9.
Den socialdemokratiske ordfører, Karen J. Klint vendte også tommelfingeren nedad med blandt andet den begrundelse, at:
”Vi skal passe på med at tale nogle fjendebilleder op, som kun kan blive misforstået, og som kun kan være med til at øge det fravær af integration, som vi har.”
Hos Venstre fandt ordfører Martin Geertsen, at der var tale om en væsentlig debat, men mente ikke, at beklædning er noget, man agiterer med.
”Sidst, men ikke mindst, rejser forslaget en række juridiske problemstillinger, som ministeren allerede har redegjort for, og på den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget,” sluttede Martin Geertsen.
Enhedslistens ordfører, Finn Sørensen, var som forventet heller ikke begejstret. Partiet havde som bekendt Asmaa Abdol-Hamid opstillet som folketingskandidat i 2007, og Finn Sørensen begrundede da også partiets afvisning af forslaget med den begrundelse, at:
”Rigtig mange kvinder, der bærer tørklæde af religiøse grunde, udfører et kæmpe stykke arbejde i ældreplejen ved at passe vore ældre medborgere.”
Hos Liberal Alliance var der heller ingen slinger i valsen. Her havde ordfører Laura Lindahl tidligere stemt imod det såkaldte burkaforbud, og der lød da også fra ordføreren et rungende nej til forslaget Dansk Folkeparti.
”Jeg vil sige, at hvis vi skal begynde at lovgive og forbyde symboler, som borgere i det her samfund kan blive krænket af at møde i mødet med det offentlige, så bliver listen jo lang,” fastslog Laura Lindahl og sluttede:
”Jeg ser mest af alt et Dansk Folkeparti, der ser spøgelser.”
I Alternativet ser man heller ikke med blide øjne på kritiske holdninger til islam, og ordfører Carolina Magdalene Maier benyttede da også lejligheden til at slå et slag for tørklædet:
”Det er jo hele den der idé om, at det skulle signalere kvindeundertrykkelse, som jeg simpelt hen er uenig i. De steder, hvor der måtte være kvinder, der bliver undertrykt, skal vi håndtere som samfund, men jeg er simpelt hen ikke enig i, at det er et symbol, som virker kvindeundertrykkende.”
Den radikale ordfører, Sofie Carsten Nielsen, jublede just heller ikke over forslaget, som hun kaldte statslig tvang.
”Det er dumt, og det vil også splitte vores samfund endnu mere. Det vil udskamme bestemte befolkningsgrupper – det sker allerede i meget omfattende grad,” understregede den radikale ordfører.
Fra Socialistisk Folkeparti lød udmeldingen fra ordfører Holger K. Nielsen, at det er skadeligt for integrationen, at man tager den slags spørgsmål op i Folketinget, og han mente i øvrigt, at forslaget er i strid med den danske model:
”Det her handler om, hvorvidt vi fra Folketingets side skal gå ind og bestemme og lovgive om, hvordan arbejdsforholdene er på de enkelte offentlige arbejdspladser. Det skal vi altså ikke. Det er helt imod den danske tradition og danske model, at man gør det.”
Hos De Konservative var ordfører Naser Khader enig i, at man som offentligt ansat skal lade sine holdninger blive derhjemme, samt at der må være en grænse for, hvor meget offentligt ansatte med borgerkontakt må skilte med deres religiøse overbevisning, men, understregede Khader:
”Jeg mener ikke, at eksempelvis tørklæde er i nærheden af den grænse. Kvinder, der bærer tørklæde, kan være lige så forskellige som alle mulige andre,” fortsatte Naser Khader og understregede:
”Det siger intet om deres holdninger. Derfor er det også alt for vidtgående at forbyde en bred gruppe af jobfunktioner at bære tørklæde.”
Gem jer ikke bag juraen – tænk i stedet politisk
Som ordfører for forslagsstillerne opfordrede Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, som afslutning på debatten blandt partierne til at lade være med at gemme sig bag juraen.
”I sidste ende er det et spørgsmål om politisk vilje,” fastslog Martin Henriksen og understregede:
”Og hvis man i regeringen og hos andre partier sådan set anerkender, at det muslimske tørklæde er udtryk for blandt andet kvindeundertrykkelse, kan vi så ikke blive enige om, at vi på et tidspunkt siger, at hvis man repræsenterer det offentlige Danmark, skal man ikke bære symboler, som symboliserer blandt andet kvindeundertrykkelse. Det vil vi gerne have os frabedt.”
