Nytårstalen gav Løkke en chance for at komme tættere på danskerne – men det gik galt

Foto: Ole Sørensen

Danskerne skal snart til valg- senest i juni måned i år. Det sætter statsminister Lars Løkke Rasmussen under hårdt pres.

 

Løkke, Venstre og blå blok ligger dårligt i meningsmålingerne. Venstre synes låst fast på det lave niveau, man fik ved sidste valg – lige over 18 procent. Blå blok står til at miste flertallet.

 

Statsministeren kan dog hente en vis trøst i, at den socialdemokratiske rival, Mette Frederiksen, også har sine problemer – ikke mindst med sammenholdet i rød blok.

 

Samtidig er det på det seneste gået lidt fremad for blå blok, især på grund af styrket opbakning til Dansk Folkeparti.

 

Så Løkke har stadig en reel mulighed for at fortsætte som statsminister. Nytårstalen var en chance for at styrke denne mulighed. Her kunne Løkke komme tættere på danskerne.

 

Men det gik galt.

 

Hvad mente Løkke egentlig?

Nytårstalen var påfaldende ukonkret. Der blev sagt meget lidt om, hvilke nye initiativer Løkke ville sætte i søen, hvis han blev genvalgt.

 

Ingen forventer præcise udspil i en sådan tale. Men vælgerne forventer nok at få en vis fornemmelse af, hvad Løkke vil bruge et eventuelt genvalg til. Det fik de ikke meget at vide om.

 

Mest jordnær og oplysende var talen i forhold til sundhedsområdet. Men også her var det mest brede betragtninger om en ny organisering af sundhedsvæsnet med 21 ”sundhedsfællesskaber”.

 

”De ordentlige”

Læs også
Danskerne har grund til stor bekymring efter TV-debatten mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen

Løkke valgte i stedet at male med den brede pensel i statsmandsstil.

 

Talen formanede danskerne til at værne om det internationale samarbejde, der blev skabt efter Anden Verdenskrig:

 

”Jeg kan godt blive bekymret for, om alt det, der blev sat i søen i krigens kølvand, bliver skyllet væk igen.”

 

Løkke omtalte dette internationale samarbejde med et af sine yndlingsudtryk: Det repræsenterede ”ordentlighed”, måtte man forstå. Et andet ord for anstændighed.

 

Dermed fik han skabt en mærkelig kunstig modsætning i talen:

 

På den ene side er der de kræfter, som ønsker fred og internationalt samarbejde – ”de ordentlige”. På den anden side er der de kræfter, der vil ”lukke af for en besværlig omverden”.

 

Læs også
Løkke er selv skyld i sine problemer med FN-pagten – ny undersøgelse viser, hvor langt væk politikerne er fra befolkningen

Disse negative kræfter findes for det første på det storpolitiske plan: Trumps USA, Ruslands Putin osv.

 

Men Løkke kom også med klare formaninger til almindelige danskere om, at de skal være mere åbne over for internationale løsninger på de problemer, som Danmark møder.

 

Ikke bare klimaforandringer, men også indvandring skal håndteres på internationalt plan, må man forstå på talen. Såsom FN’s migrationspagt fra Marrakech?

 

Selv den blodige tragedie med mordene på en dansk og en norsk kvinde i Marokko blev brugt til at understrege, at vi skal stå sammen på tværs af landegrænser.

 

Hvem lukker af?

Budskabet var formanende og kritisk over for folk, der vil ”lukke af” og ”vende ryggen til internationalt samarbejde”.

 

Men det er fuldstændig uklart, hvem og hvad Løkke her tænker på. Læs for eksempel denne meget forvirrende passage i talen:

Læs også
Løkke forsvarer FN’s migrationspagt i en video på Facebook – men det slipper han ikke særlig heldigt fra

 

”Det er ikke alene gjort med hård retspolitik, politi og grænsekontrol. Det kræver også tættere europæisk samarbejde, udviklingsbistand, diplomati og øgede investeringer i vores fælles forsvar.”

 

Hvem taler han om her?

 

Danskerne er jo ikke modstandere af europæisk samarbejde.

 

Sidste år viste en meningsmåling, at danskernes holdning til EU-samarbejdet er klart positiv. Men de mener, at EU breder sig for meget på bekostning af dansk selvbestemmelse. Blandt andet lægger de stor vægt på den nationale grænsekontrol.

 

Er det at ”lukke af” ifølge Løkke? Svaret blæser i vinden, når man hører hans tale.

 

Mystik om ”paradigmeskiftet”

Læs også
Løkke risikerer at blive straffet af vælgerne for dansk deltagelse i den foruroligende FN-pagt om migration

Den samme store uklarhed finder man i talens afsnit om udlændingepolitik.

 

Løkke omtaler den store indvandring, der medfører, at Danmark i dag har tæt på en halv million ikke-vestlige indvandrere.

 

Han spørger så: ”Er det et problem?” Men han giver ikke noget svar på sit eget spørgsmål. Han nøjes med at konstatere: ”Men vi kan ikke rulle tiden tilbage”.

 

Danskerne må sidde tilbage som store spørgsmålstegn:

 

Her taler statsministeren for en regering, der netop har aftalt med Dansk Folkeparti, at man skal sende flygtninge tilbage til deres hjemlande, så snart der er fred. Netop for at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere. Det såkaldte paradigmeskift.

 

Stadig flere med muslimsk baggrund

Hvad mener Løkke så med at omtale den slags indgreb som håbløse forsøg på at ”rulle tiden tilbage”? Hvis det virkelig er, hvad han mener, bør han sige det klart og tydeligt til befolkningen.

Læs også
Nu rejser den tyske forbundsdag en debat om FN’s omstridte migrationspagt – Folketinget bør gøre det samme

 

Lige så vævende er formuleringerne, når Løkke understreger, at vi ikke skal lukke flere ind, ”end vi kan rumme”.

 

Men statsministeren må da vide, at befolkningen i Danmark med den nuværende politik bliver ved med at ændre sig, så den ikke-vestlige, især muslimske, andel bliver stadig større?

 

Løkkes tale rejser mange spørgsmål. Den bør følges op af en debat, hvor han bliver klarere i mælet om, hvad det egentlig er, han kritiserer danskerne for. Og hvor langt vil han gå i den ”internationalisme”, som talen formulerer?

 

Med sine vævende vendinger risikerer han, at der udvikles teorier om, at han er motiveret af internationale karriereplaner.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…