Løftebrud: S-regeringen løber fra afgørende stramning i udlændingepolitikken – skarp advarsel fra Thulesen Dahl

Den stramme asylpolitik, som regeringen Løkke Rasmussen (V) gennem de senere år har gennemført hårdt presset af Dansk Folkeparti, er med rekordfart nu ved at forvinde op i den blå luft.

 

Under valgkampen bedyrede især Mette Frederiksen (S) ellers gang på gang, at den stramme udlændingepolitik ville blive fastholdt bredt.

 

Men løftet om at fastholde den stramme udlændingepolitik er allerede skredet på flere områder.

 

Og søndag kom der et nyt stort løftebrud.

 

Nu skal alle flygtninge, der blot opholder sig midlertidigt i Danmark, have mulighed for at tage en dyr og gratis videregående uddannelse. Det siger integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye søndag til Jyllands-Posten.

 

Paradigmeskiftet bliver undergravet

Hvis det bliver gennemført, vil det være en alvorlig svækkelse af en af Dansk Folkepartis store landvinding.

 

Dansk Folkeparti har insisteret på, at flygtninge på midlertidigt ophold skal vende tilbage til deres hjemland. Hvis de får arbejde eller uddannelse i Danmark, skal det være noget, de kan bruge i deres hjemland.

 

Efter lange og hårde politiske kampe vandt Dansk Folkeparti forståelse for og tilslutning til denne grundlæggende nye tankegang. Det blev kaldt paradigmeskiftet.

 

Det var ikke kun de andre borgerlige partier, der tilsluttede sig. Socialdemokratiet gjorde det også. Og det holdt partiet fast i under valgkampen.

 

Men i forhandligerne med De Radikale, SF og enhedslisten om støtte til en S-mindretalsregering begyndte det at skride.

 

På side 16 i det forståelsesparpir, som de fire partier blev enige om, står der, at også udlændinge på midlertidigt ophold skal sikres adgang til uddannelse over ungdomsuddannelsesniveau.

 

Det er denne indrømmelse til de tre støttepartier, som den socialdemokratiske regering nu er ved at udmønte.

 

Dermed er den socialdemokratiske regering nu ved at ændre grundlaget for tanken om, at flygtninge på midlertidigt ophold skal vende hjem.

 

Hvis flygtninge går i gang med en lang videregående uddannelse vil det være stort set umuligt at få dem til at vende hjem. Og andre vil se en mulighed for at blive i Danmark.

 

Paradigmeskiftet begynder at smuldre.

 

Mattias Tesfaye: Gratis uddannelse til alle syrere

Hidtil har det kun været flygtninge, som er personligt forfulgte, der har den mulighed, men det skal der nu laves om på, siger Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Jyllands-Posten.

 

”Vores ambition er, at alle de flygtninge, der er her uanset type ophold, har de samme muligheder for at uddanne sig,” siger Tesfaye til avisen.

 

Udmeldingen vil især gavne de cirka 4.700 primært syriske flygtninge, der har fået ophold som såkaldt krigsflygtninge efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 3.

 

De er ikke personligt forfulgte i henhold FN’s Flygtningekonvention, og skal sendes tilbage, så snart forholdene har forbedret sig i de områder, de er flygtet fra på grund af krigen.

 

Således har Udlændingestyrelsen i løbet af foråret kørt seks prøvesager, hvor man undersøger mulighederne for at sende syriske flygtninge tilbage.

 

Men nu skal syrerne altså i stedet have en gratis videregående uddannelse.

 

Under valgkampen sagde Mattias Tesfaye det stik modsatte

Under valgkampen lød der imidlertid helt andre toner fra Socialdemokratiet og Mattias Tesfaye, som på det tidspunkt var partiets udlændingeordfører.

 

Dengang hed det sig, at syrere med ophold som krigsflygtninge under ingen omstændigheder skulle have andet end en ungdomsuddannelse.

 

”Vi vil gerne finde en bolig, tilbyde danskundervisning, et sundhedsvæsen og åbne ungdomsuddannelserne op,” sagde Mattias Tefaye i oktober sidste år til Jyllands-Posten og understregede:

 

”Men i og med, at det er en midlertidig opholdstilladelse, og folk skal vende tilbage, når der bliver mulighed for det, vil vi ikke lade samfundet betale en videregående uddannelse.”

 

Men nu skal samfundet 125.000 kroner årligt per studerende

Regeringen har endnu ikke regnet på, hvor meget det vil komme til at koste de danske skatteborgere, skriver Jyllands-Posten.

 

I en tidligere artikel i Jyllands-Posten har den 25-årige Ahin Muhammad Ali fra Syrien selv skullet betale 125.000 kroner årligt for at komme ind på sit drømmestudie på Universitet, da hun havde midlertidig status som krigsflygtning.

 

Til gengæld skal hendes bror, der har status som konventionsflygtning, og altså i modsætning til søsteren er personligt forfulgt, intet betale for en videregående uddannelse.

 

Broderen er ifølge Jyllands-Posten flygtet fra syrisk militærtjeneste.

 

Kristian Thulesen Dahl: Igen attraktivt at søge asyl i Danmark

Hos Dansk Folkeparti vækket Mattias Tesfayes seneste udmelding alt andet end begejstring.

 

Således skriver DF-formand, Kristian Thulesen Dahl på Facebook:

 

”Skridt for skridt lempes der på udlændingepolitikken. Selvom løftet i valgkampen var det modsatte!” lyder det fra Thulesen Dahl, som fortsætter:

”Konsekvensen er, at Danmark igen bliver mere attraktivt at søge til. Det er sørgeligt at se vores arbejde med en stram udlændingepolitik blive ødelagt. Skridt for skridt.”

 

I en kommentar til Jyllands-Posten siger partiets udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, blandt andet:

 

”Hensigten er jo, at de skal hjem. Så er det fuldstændig tåbeligt, at man nu vil begynde at betale for en uddannelse her i Danmark. Det er dybt bekymrende, at man hele tiden oplever, at Socialdemokratiet bliver presset fra venstrefløjen og indordner sig.”

 

Og så var der Lindholm og Kærshovedgaard

Aldrig så snart havde Mette Frederiksen overtaget nøglerne til Statsministeriet, førend regeringen som noget af det første så småt begyndte at rulle stramningerne på flygtningeområdet tilbage.

 

Således skal udviste kriminelle og menneskerettighedsforbrydere på tålt ophold samt afviste asylansøgere på ligeledes tålt ophold, ikke som oprindeligt planlagt isoleres på Lindholm.

 

Hvor man så vil anbringe dem i et forsøg på at beskytte den danske befolkning, er regeringen åbenbar i vildrede med.

 

Ligeledes har regeringen besluttet at belønne de afviste asylansøgere, der har taget deres børn som gidsler og nægter at rejse ud af landet. De skal fremover ikke længere bo på Sjælsmark.

 

Her har danskerne dog en noget anden holdning. Ifølge en måling, som Norstat foretog for Altinget.dk i maj måned i år, mener seks ud af ti danskere, at børnefamilierne skal blive på Sjælsmark, så længe de nægtet at forlade landet.

 

Endelig vil regeringen også forhøje integrationsydelsen til børnefamilier.

 

Den stramme udlændingepolitik er i fuld gang med at blive ødelagt.

 

Skridt for skridt, som Thulesen Dahl udtrykker det.

 

Læs også:

https://jyllands-posten.dk/premium/indland/ECE11501722/Regeringen-%C3%A5bner-for-gratis-uddannelse-til-alle-flygtninge/  (Betalingsartikel)

 

https://www.altinget.dk/artikel/vaelgernes-dom-boernene-skal-blive-paa-sjaelsmark

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…