Nu er vi ved at få ‘muslimsk politi’ i Danmark – politikerne fatter ikke rækkevidden

Iftar på rådhuspladsen 2018: Muslimer spiser efter solnedgang under Ramadan

De begynder i det små. Næsten i ubemærkethed.

 

Politikere ænser det ikke, og pressen laver grin med os, som ser skriften på væggen. Og langsomt breder den muslimske indflydelse sig overalt.

 

Nu er tiden så inde til, at danske muslimer tilsyneladende er ved at etablerer deres eget ”vagtværn”.

 

Jo, for efter tre angreb på moskeer ude i verden i den sidste halve snes år, er ”frygten” øget hos herboende muslimer.

 

Og jo, enkelte sindssyge personer i Vesten har da taget ved lære af muslimske terrormetoder, og deres ugerninger bruges så som argument for etablering af det man kun kan se som et et muslimsk politikorps.

 

Vi så det allerede, da muslimerne holdt bønnedemonstration på Christiansborg Slotsplads. Her sørgede vagter tilsyneladende for, at ”vi urene” ikke kom for tæt på de retfærdige.

 

”The Real Security and Service”, hedder firmaet, og direktør Ahmad Jakob Meshal oplyser til TV2, at der nu modtages et stigende antal henvendelser om beskyttelse fra ”almindelige muslimer” og imamer.

 

Med sit vagtfirma betjener Meshal alle slags kunder, men efter eget udsagn er han en af de eneste i Danmark, der har en fast kundekreds af moskeer og muslimske begivenheder, skriver TV2 og fortsætter med et citat:

 

– Vi har et stort samarbejde med muslimer. Jeg er jo selv muslim, så jeg forstår deres bekymring, når man ser, hvad der sker rundt omkring os, siger han.

 

Han fortæller med patos, at muslimer er bekymrede, og at Norsk politi netop har øget sikkerheden ved eid-fejringerne efter angrebet mod Al-Noor Islamic Centre-moskéen i Bærum i Norge.

 

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

Man kan ikke lade være med at tænke på det store område omkring Kabaen i Mekka, hvor det tydeligt med store skilte bekendtgøres, at her er kun adgang for muslimer.

 

Vi udelukker ingen her til lands. Vi nøjes med at placere Koranklodser foran Christiansborg og andre steder, hvor muslimske ekstremister vil kunne tage flest mulig ikke-muslimer af dage i ét hug.

 

Men tyv tror jo, at hver man stjæler. Og det muslimske ”Vagtværn” skal nok vokse sig større, alt mens vore politikere igen overser, at det latente, muslimske herredømme breder sig i vort land.

 

Visti Christensen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…