Nu er hver sjette nyfødte i Danmark af ikke-vestlig oprindelse – danskernes andel af befolkningen svinder ind

Arkivfoto fra Nørrebro: Privat

Meget kan siges om den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, men han lægger ikke skjul på sine hensigter.

 

”Få ikke tre, men fem børn. Du er Europas fremtid,” lød han opfordring under en tale i 2017 ifølge den tyske avis Bild til tyrkerne i Europa.

 

Og tyrkerne i Danmark følger tilsyneladende han opfordring.

 

Sidste år fødte tyrkiske kvinder således i alt 1.121 børn og tegner sig dermed for en sjettedel af samtlige ikke-vestlige børnefødsler i 2018.

 

Det danske fødselstal går nedad – det ikke-vestlige går opad

Siden Danmarks Statistik i 2007 begyndte at registrere fødende kvinders oprindelsesland, er det danske fødselstal faldet.

 

I forhold til sidste år er fødselstallet blandt danske kvinder således faldet med cirka otte tusinde nyfødte.

 

Til gengæld er ikke-vestlige kvinders fødselstal steget med små tre tusinde nyfødte i samme periode, hvor også vestlige kvinder øgede deres fødselstal med to tusinde.

 

Nu er hver sjette nyfødte af ikke-vestlig oprindelse

I 2007 var det hver niende nyfødte i Danmark, der var af ikke-vestlig oprindelse. Nu er det hver sjette.

 

Og tager man vestlige kvinders fødselstal med, er nu næste hver fjerde nyfødte i Danmark af fremmed herkomst.

 

I 2007 blev der født i alt 64.082 børn i Danmark

 

I 2018 blev der født i alt 61.476 børn i Danmark

 

Danske kvinder fødte i 2007 i alt 55.436 børn og stod dermed for 86,6 procent af samtlige nyfødte.

I 2018 fødte danske kvinder i alt 47.837 børn og stod dermed for 77,8 procent af samtlige nyfødte.

 

Ikke-vestlige kvinder fødte i 2007 i alt 6.438 børn og stod dermed for 10,0 procent af samtlige nyfødte.

I 2018 fødte ikke-vestlige kvinder i alt 9.377 børn og stod dermed for 15,2 procent af samtlige nyfødte.

 

Vestlige kvinder fødte i 2007 i alt 2.206 børn og stod dermed for i alt 3,4 procent af samtlige nyfødte.

I 2018 fødte vestlige kvinder i alt 4.262 børn og stod dermed for i alt 6,9 procent af samtlige nyfødte.

 

Vil blive registreret som etniske danskere

En stor del af de ikke-vestlige børn, der blev født sidste år, vil uden tvivl blive registreret som etniske danskere i og med, at i hvert fald halvdelen af de fødende ikke-vestlige kvinder havde dansk statsborgerskab.

 

Det drejer sig helt præcist 3.363, men hvor mange af dem, der er født i Danmark, er dog uvist. Det sidste er en betingelse for, at barnet bliver registreret som etnisk dansker.

 

Ligeledes er det uvist, hvor mange af de resterende ikke-vestlige børn blev født med en far, der er dansk statsborger og født i Danmark. De børn vil også blive registreret som etniske danske, selvom deres mor eksempelvis er somalisk statsborger.

 

Syrerne slår alle fødselsrekorder

I 2013 var der blot 6.000 syrere i Danmark.

 

I dag er der lidt over 42.000, og syrerne var den gruppe ikke-vestlige, der sidste havde mest travlt på landet fødeklinikker.

 

Således topper syrernes cirka 10.000 kvinder i den fødedygtige med i alt 1.161 fødsler i 2018. Det svarer til, at hver niende syrisk kvinde i den fødedygtige sidste år fødte et barn.

 

Tyrkerne kommer ind på andenpladsen med i alt 1.121 nyfødte i 2018, hvor der var cirka 20.000 fødedygtige tyrkiske kvinder i Danmark. Her fødte cirka hver tyvende et barn.

 

Pakistanerne fødte på tredjepladsen i alt 531 børn i 2018, hvor i alt cirka 7.500 pakistanske kvinder med bopæl i Danmark var i den fødedygtige alder. Her fødte cirka hver fjortende et barn.

 

Libaneserne havde i 2018 i alt cirka otte tusinde fødedygtige kvinder i Danmark, og de bidrog til fødselstallet med i alt 531 nyfødte. Her fødte cirka hver femtende et barn.

 

Irakerne holdt sig heller ikke tilbage med 495 nyfødte. Der var i 2018 i alt cirka ni tusinde fødedygtige irakiske kvinder i Danmark, og blandt dem fødte således hver attende et barn.

 

Somalierne besøgte også landets fødeklinikker, hvor de nedkom med 338 nyfødte i 2018. På det tidspunkt var der i Danmark små seks tusinde somaliske kvinder i den fødedygtige alder, og her fødte således hver 17. et barn.

 

Danskerne fødte som tidligere nævnt i alt 47.837 børn i 2018. På det tidspunkt var der lidt oven én million danske kvinder i den fødedygtige alder, og det svarer til, at cirka hver 22. fødte et barn.

 

Den fødedygtige alder er i artiklen sat til 15 – 50 år.

 

Blandt de 50-årige er det dog kun otte danske og én somalisk kvinde, der i 2018 fødte i den alder.

 

Til gengæld har en tyrkisk kvinde født i en alder af 51 år, medens to chilenske kvinder fødte i en alder af 53 år.

 

Aldersrekorden har en ghanesisk kvinde, som i en alder af 54 år fødte et barn.

 

Her kan du læse mere om fødsler og befolkning:

https://www.statistikbanken.dk/10017 (Tabelkode: FODIE)

 

https://www.statistikbanken.dk/10017 (Tabelkode: FOLK2)

 

Læs også:

https://www.bild.de/politik/ausland/headlines/tuerken-in-europa-sollen-mehr-kinder-kriegen-50900560.bild.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…