Den tidligere regering indbyrdes var i strid om, hvorvidt børn af forældre, der har svoret troskab til Islamisk Stat, skulle bringes til Danmark.
Men hvad mener den nye socialistiske regering?
Som det ser ud nu vil der ske følgende: Først skal børnene bringes til Danmark. Og herefter deres mødre af en hvilken som helst nationalitet, for man kan da ikke adskille børn og mødre, uanset om mødrene har vanrøgtet deres børn i en hidtil uset grad.
På grund af pres fra Enhedslisten, De Radikale, Røde Kors, Red Barnet, de såkaldt Venligboere m.fl., den sædvanlige snak om konventioner og ”Danmarks internationale forpligtelser”, nationalitet og børnenes uskyld, er debatterne i høj grad blevet forplumret.
Det eneste, der burde tælle, er, om vi ønsker at importere terrorister (de voksne) og dem, der er i fare for at udvikle sig til terrorister (børnene).
Ingen bryder sig om, at børn sulter og ikke kan få den fornødne lægehjælp. Altså ingen, med undtagelse af børnenes egne forældre, når disse er statsborgere i en morderkult som Islamisk Stat. For dem gælder det tilsyneladende blot om at føde så mange børn som overhovedet muligt, så der hele tiden tilføres den paradisiske stat kanonføde.
Men da drømmen om paradis på jord brast, skulle vi andre altså tvinges til at påtage os det ansvar, som de aldeles uegnede forældre svigtede.
Risikoen for den danske befolkning ved at hente dem til Danmark kan slet ikke overvurderes. Det glemmer feel-good politikere og humanitære organisationer, hvis humanisme rummer børn i hele verden uden tanke for danske børn.
De politiske debatter
I lang tid har den forrige regering diskuteret, hvilke børn – om nogen overhovedet – man skulle bringe til Danmark.
På trods af pres fra NGO’erne, der lurede i kulissen, var man enig om, at de etnisk danske mødre og også de, der var meddelt dansk statsborgerskab, selv måtte skaffe sig til Danmark.
Men hvad med børnene? Skulle man kun tage de forældreløse? Eller små børn op til 4 år eller op til 7 år, altså før de måske havde deltaget i myrderierne sammen med deres forældre?
Men selv om små børn måske ikke har deltaget aktivt, har de næppe kunnet undgå at få svære, sikkert uoprettelige, psykiske traumer ved at se halshugninger og i hele taget brutale nedslagtninger af mennesker. Ligesom konstante bombninger af IS-områderne må martre disse børn for livstid. Der findes i Danmark næppe en eneste psykolog eller psykiater, der har nogen som helst erfaring med, hvordan man gør mennesker ud af disse dybt skadede børn.
Danmark har nu hentet en 13-årig dreng ud af Al-Hol lejren i Syrien, fordi han i foråret blev skudt i ryggen under kampene om Islamisk Stats sidste højborg i Baghouz i Syrien. Han er angiveligt blevet lam i begge ben.
Der er for mig næppe tvivl om, at en dreng på 13 år aktivt må have deltaget i forsvaret for Islamisk Stat. Hvis han ikke var blevet lam, ville han sandsynligvis være en risiko for den danske befolkning.
Den 13-åriges forældre har svoret troskab til Islamisk Stat og har forskertset enhver ret til det danske statsborgerskab, som de under falske forudsætninger er blevet meddelt.
Det ser ud til at tilbagetagelsen af den 13-årige er sket i største hemmelighed. Ifølge Dansk Folkeparti ved ingen tilsyneladende, hvem der har taget beslutningen, og det har ikke været muligt at få oplysninger om det. Af den årsag vil DF kalde udenrigsministeren i samråd.
Børnekonventionen
Med tilbagetagelse af den 13-årige, fik NGO’erne blod på tanden, og presset mod regeringen er nu øget kraftigt.
Enhedslistens tidligere folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen, som er nyudnævnt generalsekretær i Red Barnet, påkalder sig Børnekonventionen for at få såkaldte danske børn ud af lejrene i Syrien. Og da Enhedslisten får hjertekvababbelse ved tanken om at skille mødrene fra børnene, er børnene blevet rambuk for mødrene.
Men Børnekonventionen handler overhovedet ikke om forældrene. Den drejer sig udelukkende om barnets tarv. Adskillelse fra forældrene kan være nødvendig af hensyn til barnets tarv.
Børnekonventionen dikterer bl.a., at børn ikke må være soldater og skal beskyttes mod krig. Det er vist ikke noget, IS-mødrene har lagt ret stor vægt på.
Heller ikke Menneskerettighedskonventionens art. 8 om respekten for privatliv og familieliv, kan påberåbes her, idet den ikke er ubetinget. I artiklens stk. 2 fremgår det, at
”Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.”
De uskyldige børn
Ingen vil vel benægte, at det ikke er børnenes skyld, at deres forældre har bragt dem til ISIS-områder. De er uden skyld i at være tvunget af deres forældre til at deltage i rædslerne, ligesom det er umuligt for børn at værge sig mod den hjernevask, forældrene udsætter dem for.
Men netop de rædsler, som forældrene både fysisk og psykisk har udsat deres børn for, kan man frygte at disse børn er gjort til tidsindstillede bomber, som på et tidspunkt kan ramme den danske befolkning.
Af utallige fotos fra ISIS-indtagne byer er det fremgået, at selv mindre børn blev rekrutteret til at tage del i rædslerne, som den 7-årige dreng fra Australien.
Forældrenes nationalitet – og børnenes
Flere danske børn er tilbageholdt i syriske lejre, skriver Politiken. Man kan nok sætte spørgsmålstegn ved, om de er danske.
Nogle af børnene har en konverteret etnisk dansk mor eller far, andre har mødre eller fædre, der er meddelt dansk statsborgerskab. Selv om enkelte par sammen er rejst til Islamisk Stat, ser det ud til, at langt de fleste har indgået muslimsk ægteskab med en mand, da de nåede frem – de såkaldt burkabrude.
Efterhånden som mændene dør, indgår kvinderne nye muslimske ægteskaber, som de får børn med, og disse mænd er af alle mulige nationaliteter. Alligevel går man uden videre ud fra, at børnene af disse forhold er danske, selv om de lige så vel kan være somaliske, tjetjenske eller andet.
F.eks. har den 11-årige dreng, som en dansk journalist interviewede i lejren, en somalisk far. Derfor kan han vel lige så vel være Somalias ansvar.
Er IS-brudene stakler?
Nogle få af Islamisk Stats kvinder har nok oprigtigt fortrudt, at de forlod det land, de boede i. Men langt de fleste er formentlig lige så hard-core jihadister som deres mænd.
I dokumentarfilmen fra Baghouz, er kvinderne aggressive mod et BBC-reportagehold. De mener, at livet under Islamisk Stat var vidunderligt, og de ønsker at genskabe det.
Berlingske skriver (betalingsmur), at forskere ikke betragter kvinderne som stakler. Tværtimod er de farlige.
Blandt de mest kendte er Shamima Begum, der har fået frataget sit britiske statsborgerskab in absentia, idet det er den britiske regerings opfattelse, at hun kan opnå statsborgerskab i Bangla Desh, hvor hendes forældre kommer fra. Hun lægger bestemt ikke skjul på, at halshugninger ikke var noget, hun gik særligt op i.
Befolkningens modstand
Ali Aminali (K) deler nok størstedelen af befolkningens modstand mod, at IS-personerne kommer til Danmark igen.
Til gengæld vil forsvarer Mette Grith Stage meget gerne have dem til Danmark – for vores skyld forstås. Terroristerne skal nemlig dømmes her i landet.
Af en artikel i Berlingske fra 8. september 2014 fremgår, at daværende justitsminister Karen Hækkerup også meget gerne ville have terroristerne til Danmark, men erkendte, at det nok ville blive svært at retsforfølge dem.
Netop. Ikke alene er det svært at få disse personer dømt uden håndgribelige beviser. Men hvis det endelig sker, er straffen kun på få år, og så er de ude igen.
Man kan frygte, at den nye regering – hårdt presset af venstrefløjen – vil være indstillet på at bringe både børnene og deres mødre uanset nationalitet i Al-Hol lejren til Danmark. Det er at udsætte befolkningen, herunder danske børn, for risiko for terror.
