Migranter hævder, de krænkes, men det er i den grad den danske befolkning der kan føle sig krænket

Købmagergade i København (Foto: Steen Raaschou)

Vi har igennem så mange årtier hørt om især, men ikke udelukkende, muslimske tilvandrede, der føler, at de hele tiden krænkes i dette land, men uforståeligt nok alligevel ikke vil rejse tilbage til deres eget smørhul.

 

At danskerne i takt med stigningen i tilvandringen har måttet tåle krænkelser af enhver art, det være sig sociale, helbredsmæssige, økonomiske, seksuelle, har ikke fået politikerne til at løfte et øjenbryn.  

 

Islamisk terror både i Danmark og i udlandet lever ligesom sit eget liv efter en helt fast skabelon: Fakler, blomster, bamser, en tale, en sang, politikere med sørgmodigt nedadvendte mundvige. Så  skal vi alle komme hinanden ved, selv om vi dårligt kan hænge sammen af den dybeste medfølelse med den sorg og de lidelser, der er overgået vores medborgere. Seancen er slut endnu engang, og vi opfordres til at leve, som vi plejer. Det gør vi så, mens vi går hjem og venter på det næste terrorangreb.

 

Har politikerne virkelig fået nok

Så der skal virkelig meget til, før (nogle af) politikerne erklærer, at nu har de fået nok.

 

Det skete, da “Den danske sang er en ung blond pige” krævedes forbudt af en på CBS ansat udenlandsk (brun) forsker, der følte sig ekskluderet, for hun er nemlig ikke blond. En Mads Mordhorst, institutleder på CBS, skyndte sig at undskylde en sådan krænkelse. Sangen ville naturligvis ikke blive sunget igen. Så fik han ørerne i maskinen – meget uventet i øvrigt i JP’s leder.

 

Et er, at terror er slemt for befolkningen, men at kræve en sang fra Højskolesangbogen fjernet, det var alligevel for meget. Det kom ligesom for tæt på politikerne.

 

Så nu ville der ske noget, ikke sandt? “Noget”, der betyder, at alle udlændinge med og uden det røde pas, bliver sendt hjem, når de som f.eks. Sayed Hadi og Adnan Wassim lovpriser det afskyelige islamiske mord og derved demonstrerer, at de simpelthen ikke egner sig til at leve iblandt europæere. Lovprisning af terror synes at blive betragtet med større alvor i Marokko end her.

 

Trinvis krigsførelse

Det er aldrig gået op for politikerne, hvad det er, der foregår uden for Borgen. Mens de har lukket øjnene og sovet videre, har vi andre været tvunget til at leve side om side med forskruede og vanvittige krav fra en stor del af islams tilhængere.

 

Politikerne har ej heller været i stand til at fatte, at det befolkningen, ja hele Vest-EU oplever, er krigsførelse, som foregår trinvis.   

 

Læs også
Soldater i uniform må ikke deltage i festligheder – det kunne krænke indvandrere

Først nålestikkene. Hyl om racisme …bla bla – vi kender alle ukvemsordene – hvis nogen tøver med at imødekomme et krav øjeblikkeligt. De krævende opfører sig som små børn, der forsøger at flytte grænser. Desværre har en del tilvandrede aldrig forladt det infantile stadium, og med konstante plagerier kommer kravet da også i hus.

 

Med viden om, at alle krav honoreres, er næste trin klar til at blive betrådt. Her gælder det grove overfald på kvinder, børn og svagelige, knivstikkeri og skud mod den del af befolkningen, der er så uheldig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. På dette trin øves tillige meget groft hærværk, så store værdier går op i røg, skadestuer stormes af aggressive horder, og brandfolks, ambulancers og politiets arbejde saboteres.

 

Da dette barbari ikke har de store konsekvenser med øjeblikkelig hjemsendelse til følge, kan voldsorgierne fortsætte. Nu som terror.

 

Nogle af terroristerne optræder som såkaldt enlige ulve og har dermed en chance for at myrde så mange som muligt, men selv redde livet og få nogle få år bag tremmer. Andre har et dødsønske, fordi den troende ved at blive massemorder virkelig tror på – uden nogen sinde at have set dokumentation for det – at belønningen er stor hinsides.

 

Der er mange forkølede undskyldninger fra den humanistiske godhedsindustris side på denne inhumane, bizarre og brutale fremfærd. Alle undskyldningerne ender altid med ”samfundets skyld” og ”fattigdom”. Fattige mennesker er ikke bestier. De er fattige – punktum.

 

En krænket dansker

Når jeg nu vredes over, at fremmede kommer til mit land og lufter deres letkrænkede følelser, må jeg hellere stå ved, at jeg slet ikke kan forlade mit hjem, før mine krænkede følelser står i kø for at komme ud.

 

F.eks. krænkes jeg, når jeg ikke kan gå en tur, købe en liter mælk eller få taget en blodprøve uden at skulle konfronteres med det islamiske flag.

 

Jeg krænkes også på vegne af især de gamle, de syge og de svage af mine medborgere. Og gennem nær tilknytning til nogle af dem har jeg igennem en del år kunnet observere, hvad der foregår de steder, hvor pleje og omsorg for danskerne burde være i højsædet.

 

Jeg krænkes, når en indhyllet hjemmehjælper, iført heldækkende dragt og lange vide ærmer, møder op hos en gammel veninde og bl.a. skal gøre hendes toilet rent. Hvordan i alverden kan nogen finde på (give tilladelse til) at gøre rent med lange ærmer og bringe kolibakterier fra det ene toilet til det andet samt rundt i folks lejligheder?

 

Jeg krænkes, når en veninde, der har arbejdet og betalt skat siden sit 15. år, siger til mig, at ”det må vi jo finde os i”. Jeg bider tænderne sammen for ikke at skrige.

 

Jeg krænkes, når en udenlandsk ansat fortæller en veninde under hospitalsindlæggelse, at hun må vente med at få et bækken, for ”vi sidder i møde”. Mit raseri fik min konfliktsky veninde til at skynde sig at sige, at sygeplejersken havde skældt den tilvandrede ud. Vi skal jo ikke have noget ballade, vel?

 

Jeg krænkes, når der ansættes ikke-dansktalende personale på hospitaler og plejecentre til at se efter vores gamle og svage medborgere, ofte demente, så politikerne kan bryste sig af at få migranter, de har givet flygtningestatus, i skatteyderbetalt aktivitet. Alle migranterne skal ganske vist, som vi alle ved, for det har vores statsminister selv sagt, snart hjem igen, men indtil det sker, skal de svageste i samfundet bære en stor del af politikernes hellige tro på ”integration”. Et hult ord uden mening, og som er blevet en fornærmelse mod det danske folk.

 

Jeg krænkes, når mine medborgere skal ligge på hospitalsgangene, mens en pakistansk mandlig tilvandret kan okkupere en 3-sengs stue, så der også er sengeplads til hans kone og datter, og at hele storfamilien møder op til alle måltider. Hvad er det nu lige, en hospitalssengeplads koster i døgnet?

 

Jeg krænkes, når de oprindeligt dejlige boligblokke til den danske arbejder- og middelklasse skal rives ned, og de importerede voldelige beboere og deres efterkommere skal spredes ud i landet og flytte ind i de få fredelige beboelsesblokke, der er tilbage. Med spredningen, spredes også deres børn til alle skoler, så arbejder- og middelklassebørn kan tage sig af den opdragelse, deres forældre ikke har formået, og som politikerne for længst har opgivet.

 

Jeg krænkes, når mine medborgere udsættes for terror med død eller lemlæstelse til følge, og de pårørende påføres en livsvarig sorg.

 

Jeg krænkes, når de, der alene har skylden for, at disse dødsensfarlige personer befinder sig i vores land, står og græder krokodilletårer, er ”forfærdede”, ”ikke fatter det” og ”finder det uacceptabelt” samt mange andre floskler i samme boldgade.

 

Særligt krænkende er det, når vi påduttes infantile, nuttede eufemismer som ”mørke kræfter”, når der er tale om tidligere hos os ukendte dyriske, nederdrægtige, bestialske og perverterede handlinger, og skal høre på, at det i øvrigt slet ikke er islam. Politikerne, der generelt ikke har den fjerneste anelse om, hvad islam står for og heller ikke vil vide det, erklærer gudhjælpemig, at muslimernes tro er blevet ”voldtaget”.

 

Jeg krænkes over de af mine tidligere landsmænd, der nu ikke er andet end leflende medløbere. Alle de, der er så bange for islam, at de i skoler og andre institutioner fjerner enhver dansk tradition, det være sig julegudstjeneste, lucia-optog, kristendomskundskab, traditionelt dansk mad, højskolesange og andet, de mener kan krænke de fremmede.

 

Jeg er så rasende over hver dag at blive krænket i mit eget land

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…