Nedskæringer på kræftsyge børn forties – men mad til børn på udrejsecenter får masser af omtale

Det er torsdag den 24. januar, og kl. 19.00 på TV2 tonede nyhederne frem med et vigtigt indslag om kræftsyge børn på Odense Universitetshospital.

 

På grund af børnenes manglende appetit, når de får kemoterapi, laves der små lækre retter på hospitalet. Allerede, mens maden tillaves i køkkenet, spreder duften af maden på afdelingen sig, så børnenes meget lille appetit vækkes.

 

I weekenden må de imidlertid nøjes med vacuumpakket mad fra et centralt køkken, blev det oplyst. Det er billigere, også fordi køkkenpersonalet så ikke skal have løn i weekenderne. Ifølge en mor til et barn på omkring 7-8 år, interesserer maden ikke hendes søn i weekenderne. Moderen er bekymret, for de kræftramte børn har brug for at spise så meget som muligt for at kunne komme til kræfter. Og hendes søn bekræfter, at han ikke har lyst til at spise weekendmaden. Det smager ikke godt, sagde han.

 

Nu fattes hospitalet imidlertid penge. Der skal spares. Så de kræftsyge børn skal fremover have vacuumpakket mad hver dag fra et centralt køkken. Fuldstændigt som gamle og syge pensionister, der ikke længere selv kan lave mad.

 

Så kan køkkenpersonalet fyres, og maden er meget billigere.

 

Vi må forstå, at det er nødvendigt at spare overalt – også på kræftsyge børn.

 

Efter indlægget i nyhederne har tavshed været larmende.

 

Anderledes er mediernes interesse, når det gælder udenlandske børn. De bor blandt andet på Udrejsecentret Sjælsmark.

 

Udrejsecentret Sjælsmark

Udrejsecentret rummer familier, både afviste og ved dom udviste migranter med børn.

 

Udrejsecentrets daglige menu består af tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Og der tages specielt hensyn til de helt små børn, som får usaltet mad, der kan moses.

 

Kriminalforsorgen siger herom bl.a.: ”… den skarpe sondring opretholdes ud fra et praktisk behov om mængde og om forudsigelighed og tydelighed for beboerne om, hvilken menu der er til rådighed for at undgå konflikter om forskelsbehandling og forfordeling.”

 

En video

Knapt havde rådhusklokkerne rundt om i landet kimet det nye år ind, før første historie om den hævdede ondskab og umenneskelighed over for børn af udviste personer fyldte landets medier.

 

Ramaskriget stod på en del af januar.

 

Der er derfor vist ikke andre end bortrejste, der har kunnet undgå at høre og læse om det 5-årige barn, der ikke måtte få bare en ”lille kartoffel og et stykke broccoli” på udrejsecentret.

 

I en video (som både findes på faderens Facebook opslag her nedenfor samt i link til Politiken og JP længere nede i teksten), optaget af en udvisningsdømt far den 1. januar, nægtes hans 5-årige søn at få babymaden. Det fremgår af kommentarer på nettet, at en del mente, at situationen var iscenesat.

 

Bevæbnet med sin til lejligheden medbragte Iphone i cafeteriaet forsøger faderen på dansk (ellers kunne danskerne jo ikke forstå det) at få udleveret babymaden til sin søn. Da han får nej og begrundelsen herfor, beder han sønnen om på dansk at sige til personalet, at han vil have kartofler og broccoli. Drengen ser lidt betuttet ud og har tilsyneladende lidt svært ved at forstå faderens instruktioner. Videoen, der er lagt ud på nettet, varer 5 minutter.

 

Faderen bliver ved med at spørge. Men han opdager, at et nej virkelig betyder nej. Da vagten, som faderen får tilkaldt, gentager personalets besked om, at babymaden er til babyer og pædagogisk forklarer hvorfor, bliver faderen aggressiv, og drengen begynder at græde.

 

Efter optagelsen af videoen, får danskerne et par ord med på vejen på FaceBook. Navnet Sirag Hamhdu, han anvender, er et alias.

 

Derwish fortæller, at han ikke længere tolererer danskerne. En meget gensidig følelse og kan måske få faderen til meget hurtigt at ønske sig at komme hjem igen.

 

Han oplyser også på Facebook, at videoen varer 11 minutter. Hvad er der sket med de 6 manglende minutter? Blev de slettet efter et godt råd om ikke at vise en mindre heldig opførsel?

 

Grøntsagskrigen bryder ud

Den 2.1.2019 lagde en forening under venligboerne, Sjælsmarks Venner, en FaceBook besked ud. Af en eller anden grund samler de penge ind for at købe mad til beboerne på trods af de daglige måltider. Herudover samles der ind til slik til børnene.

 

Sjælsmarks Venner kritiserer Kriminalforsorgen for et rigidt system, men de vil sandelig heller ikke risikere at blive beskyldt for at forfordele folk. Derfor uddeles identiske poser med forsyninger af mad og slik efter en “knivskarp turnus, så alle familier får det samme.” Forklaringen på dette er, at “mange af beboerne er sårbare mennesker, så derfor er ensartethed og en genkendelig struktur meget vigtig.”

 

Den 3.1.2019 skriver Politiken historien.

 

Den 4.1.2019 er Harun Demirtas ude med beretningen på JP. Til sikkert de flestes forbløffelse mener han, at menneskeheden skammede sig, da barnet blev nægtet at få den kogte kartoffel. Mere pompøst kan det næppe blive.

 

Den 5.1.2019 er grøntsagssagen i  (første del) DR2 Deadline. Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår er først “på”, og de næste gæster er Kenneth Kristensen Berth (DF) og Carolina Magdalene Maier (Alt.).

 

Kjeldahl og Maier er helt enige om, at børnene kun må være på udrejsecentret i kort tid. Herefter skal de udviste og uønskede ud i det danske samfund, og dér skal de bo, til de gerne vil rejse hjem. Man må være meget naiv, hvis man tror, den dag oprinder.

 

Som Kjeldahl bemærker (min. 6.21): “kommer tilbage til hjemlandet eller kommer tilbage til det danske samfund”. Man noterer sig intentionen.

 

Den 8.1.2019 viser balletmagnifique et foto af den mad, der serveres for de udviste og den mad, der serveres for pensionister. Og den 27.1.2019 kunne man læse i avisen.dk, hvad maden nytårsaften bestod af på plejecentre i Esbjerg. Også dér kniber det med pengene.

 

Menuen var noget mere overdådig på udrejsecentret.

Den 9.1.2019 oplyses på freespeech.blogspot om årsagen til broccoli-faderens og moderens udvisningsdom.

 

Den 9.1.2019 oplyser avisen.dk, at Socialdemokratiet i Hørsholm presser S-toppen for at forbedre forholdene for børnene på udrejsecentret.

 

Men hvad skal man stille op? Tesfaye foreslår weekendaflastning. Det er skudt ned. Men skal man da fjerne alle børnene og lade dem bo hos plejefamilier? Så ville taget over Danmark løfte sig af rædsel over, at nogen kunne finde på at ”fjerne børnene fra deres forældre”.

 

Den gængse opfattelse, at børns behov dækkes ved at have sine (omsorgsfulde?) forældre tæt på sig, have tag over hovedet, varme, få sund og rigelig mad, tøj der passer til vejrliget, legetøj, børnehave, legekammerater og skolegang, eksisterer tilsyneladende ikke mere. Det synes at være selve dét at bo på en institution, der anses for at være skadeligt for børnene.

 

Men hvad med danske børn på børnehjem, hvor de bor hele deres barndom? De har end ikke deres forældre hos sig.

 

Mon ikke nærmere det er forældrenes adfærd, der kan være til skade for børnene? De overlader forældreansvaret til det danske samfund i deres hårdnakkede afvisning af at tage hjem. Det ofrer de gerne deres børn for. I landet, hvor ordet “nej” stort set ikke anvendes over for udlændinge, skal man bare blive ved med at plage, holde børnene som gidsler, få hele godhedsindustrien til at gå i selvsving, så er opholdstilladelsen lige om hjørnet.

 

Forslag til venligboerforeningen om at hjælpe kræftramte børn

Det har sikkert ramt hvert eneste af disse mennesker i hjertekulen, at kræftsyge børn fra 1. marts på Odense Universitetshospital skal have plasticmad.

 

Jeg går derfor ud fra, at fynske venligboere fremover køber ind og laver mad på frivillig basis til børnene, nu da hospitalet fattes penge. Der er vel næppe tvivl om, at de ligesom os andre ønsker for disse børn, at de skal have ordentlig mad, så de kan komme sig over deres alvorlige sygdom.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…