Også når det gælder ikke-vestlige indvandrere, selvom både hos Danmarks Statistik og Finansministeriet fremstiller dem som en homogen gruppe.
Det er ikke alle, der har en høj kriminalitetsrate, og det er heller ikke alle ikke-vestlige indvandrere, der belaster de offentlige finanser med 33 milliarder kroner årligt.
Det hele afhænger af, hvor i Verden, de kommer fra.
De kriminelle og de ikke kriminelle
Den samfundsbelastende indvandring kommer udelukkende fra Afrika og Mellemøsten samt de asiatiske lande Afghanistan, Libanon, Iran, Irak og Syrien.
Der er her tale om folk, der i første omgang kommer herop som flygtninge, men som senere får indvandrestatus, og det er her kriminalitetsraten er cirka tre gange højere end danskernes.
I modsætning til dem, der primært er ankommet som flygtninge, er der også en stor gruppe ikke-vestlige indvandrere, der er kommet med henblik på arbejde.
Det drejer sig om folk fra især asiatiske lande såsom Kina, Indien, Indonesien, Filippinerne, Australien, New Zealand samt staterne på det sydamerikanske kontinent.
En lille håndfuld begår to tredjedele af kriminaliteten
En fjerdedel af alle dem, der blev dømt for overtrædelser af straffeloven i 2017, kom fra ikke-vestlige lande.
Det drejede sig om i alt 5.108 dømte, og af dem var de 3.513 dømte fra blot ni forskellige ikke-vestlige lande ud af de i alt 193 ikke-vestlige lande, der er registreret hos Danmarks Statistik.
Det svarer til, at kriminelle fra de ni lande i 2017 udgør to tredjedele af samtlige ikke-vestligt dømte efter straffeloven.
Og de ligger helt i top i forhold til deres antal
Ud af de i alt 15.000 danskere, der blev dømt efter straffeloven i 2017, udgjorde de dømte 0,4 procent af den samlede danske befolkning i alderen 15 – 70 år.
Tager vi de vestlige indvandrere, var der små 900 dømte det år, og de udgjorde ligeledes 0,4 procent af deres antal i Danmark i alderen 15 – 70 år.
Til gengæld bliver tallet ikke så lidt højere, når det gælder ikke-vestlige indvandrere. Her var det ikke færre end 1,4 procent af den samlede befolkning i alderen 15 – 70 år, der blev dømt for kriminalitet i form af overtrædelse af straffeloven.
Og udskiller man de ni mest kriminelle indvandrenationer ligger de helt i top med 1,9 procent. Altså med en kriminalitet, der er fem gange så høj som den danske, når det gælder overtrædelser af straffeloven.
Top fem over de mest kriminelle og mindst kriminelle ikke-vestlige
Efter at Den Korte Avis har foretaget en minutiøs gennemgang af ikke-vestlige dømte personer og deres antal i Danmark i alderen 15 – 70 år, tegner der sig et helt klart billede af forskellene blandt ikke vestlige personers kriminalitet i Danmark.
Oversigten viser den procentvise overtrædelse af straffeloven af antal mænd og kvinder i forhold til deres indbyggerantal i Danmark i alderen 15 – 70 år, og er delt op blandt de fem mest kriminelle med oprindelig flygtningebaggrund og de fem ikke-vestlige, der er indvandret for at arbejde.
For indvandrere og efterkommere, der generelt har flygtningebaggrund og kommer fra de muslimske flygtningeproducerende lande, ser straffelovovertrædelserne i 2017 således ud placeret i forhold til deres andel af befolkningen:
Somaliere: I alt 519 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til, at 3,8 procent af samtlige somaliere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven.
Libanesere: I alt 654 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til, at 3,3 procent af samtlige libanesere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven.
Marokkanere: I alt 199 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til, at 2,4 procent af samtlige marokkanere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven
Irakerne: I alt 450 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til, at 1,9 procent af samtlige irakere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven.
Afghanerne: I alt 181 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til, at 1,4 procent af samtlige afghanere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven.
Går vi til de ikke-vestlige indvandrere, som bortset fra vietnameserne er kommet til Danmark for at arbejde og bidrage, ser forholdene noget anderledes ud.
Ligger på linje med danskerne
Til forskel fra de øvrige flygtninge, som Danmark har modtaget fra de muslimske lande, har der aldrig været tale om at integrere hverken vietnamesere eller for den sags skyld også de bosniske muslimer, som flygtede fra de serbiske forsøg på at udrydde dem under den jugoslaviske borgerkrig.
For de øvrige ikke-vestlige lande inklusive vietnamesere og bosniske muslimer ser toppen af straffelovsovertrædelserne således ud:
Bosnien-Hercegovina: I alt 165 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til, at 0,9 procent af samtlige bosniere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven.
Vietnamesere: I alt 97 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til, at 0,8 procent af samtlige vietnamesere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven.
Brasilianerne: I alt 15 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til. at i alt 0,5 procent af samtlige brasilianere i alderen 15 – 70 blev dømt for i henhold i straffeloven.
Kineserne: I alt 43 straffelovsdømte i 2017. Det svare til, at i alt 0,4 procent af samtlige kinesere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven.
Filippinerne: I alt 30 straffelovsdømte i 2017. Det svarer til i alt 0,2 procent af samtlige filippinere i alderen 15 – 70 år blev dømt i henhold til straffeloven.
Tilbage står, at af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra lande som for eksempel Indien og mange andre af de i alt de i alt 193 ikke-vestlande lande, som Danmarks statistik har registreret, er så lavt repræsenteret i landets retssale, at de næsten forsvinder i statistikken.
Giver en forkvaklet statistik om kriminalitet
For især Den Korte Avis, men også for andre medier, der indimellem tager indvandrernes kriminalitet seriøst og beskriver den i form af fakta, er det et problem, at Danmarks Statistik overordnet slår alle over en kam.
Der er som nævnt stor forskel, og det ville være befriende, om Danmarks Statistik kunne lave en mere snæver opdeling med den kriminalitet, der begås af indvandrere fra overvejende muslimske lande, og så de øvrige.
Men det ligger jo ikke ligesom i tidens ånd at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Artiklen er baseret på følgende kilder:
https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: NA 4)
https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: FOLK 2)