Indvandrerklaner infiltrerer i stigende grad politi og andre offentlige myndigheder – blandt andet gennem familieforbindelser

I Danmark har vi en lang og stærk tradition for, at offentlige myndigheder følger loven og afviser bestikkelse.

 

Det samme gælder i andre lande, hvis kulturmønster ligner vores. For eksempel Tyskland.

 

Men nu slår en kriminalbetjent i Tysklands største delstat, Nordrhein-Westfalen alarm. Oliver Huth, hedder han, og han er næstformand for Forbundet for Kriminalbetjente (BDK) i delstaten.

 

Til avisen Kölner Stadt-Anzeiger siger Huth, at indvandrerklaner og andre kriminelle organisationer i stigende grad har indflydelse på offentlige myndigheder. Udover indvandrerklanerne drejer det sig blandt andet om forskellige udgaver af mafiaen.

 

Nordrhein-Westfalen er indvandrerklanernes stærkeste bastion i Tyskland.

 

Klanerne – en stat i staten

Tysklands hovedløse udlændingepolitik har blandt andet ’beriget’ landet med en stribe omfattende og magtfulde forbryderklaner. De største og stærkeste har baggrund i Mellemøsten, ikke mindst Libanon.

 

Tysk politi fører en omfattende kamp mod disse klaner. Men de er meget stærke og svære at få ram på. De udgør en slags stat i staten.

 

Politiet selv oplever klanernes forsøg på indflydelse. Det samme gør andre offentlige myndigheder: udlændingemyndigheder, socialkontorer, jobcentre, motorkontorer m.m.

 

Her bruger klanerne deres magt for at få særbehandling eller vigtige informationer, som de kan udnytte – herunder informationer om politiets efterforskning af dem selv.

 

Bestikkelse og familieforbindelser

Klanernes indflydelse på myndighederne virker specielt på to måder:

 

Den ene er bestikkelse. Man køber for eksempel vigtige informationer fra folk i systemet.

 

Den anden er familiære forbindelser eller nære venskabelige forbindelser.

 

Klanerne har rødder i en kultur, hvor de familiære forbindelser og forpligtelser er vidt forgrenede. Kriminalbetjent Oliver Huth siger til Die Welt:

 

”Det er vigtigt at kende familiestrukturerne og at gennemskue de komplicerede personsammenfletninger.” Ifølge Huth er det afgørende, at en dommer kender til dette miljø og dets forskellige forgreninger. ”Det er ekspertviden, som retssystemet har hårdt brug for.”

 

Kriminalbetjenten understreger, at det er en vanskelig opgave at holde styr på klanmiljøet, fordi der er så mange familiære forgreninger, der optræder under et hav af navne.

 

Nye begreber om pligt og ære

Oliver Huths hovedpointe er klar:

 

Man kan ikke længere gå ud fra, at offentlige myndigheder i Tyskland alene styres af loven og embedsmandens pligt til at gøre sit bedste for at sikre, at loven overholdes.

 

Man er nødt til at tage højde for, at de offentlige myndigheder nu også styres af familiære relationer i indvandrermiljøet. Det forekommer i stigende grad, at ansatte gør, hvad de føler sig forpligtet til over for familie og nære venner.

 

Der er kommet nye begreber om pligt og ære ind i billedet, hvor familie- og klanhensyn står i centrum.

 

Hvis man ikke har familiære forbindelser inden for systemet, kan man altså gøre forsøget på at bestikke sig frem.

 

Huth antyder på ingen måde, at dette er blevet normal praksis i det traditionelt lovlydige Tyskland. Men han påpeger, at det nu forekommer oftere – så ofte, at det er et samfundsproblem.

 

Danmark: Betjent lækkede oplysninger om narkosag

Også i Danmark støder man på denne nye form for påvirkning af blandt andet politi- og retsvæsen. Det vidner en sag om, som blev omtalt i Ekstra Bladet for nylig (26.9.19).

 

Avisen fik aktindsigt i et anklageskrift, hvor det beskrives, hvordan en politibetjent havde videregivet oplysninger til en ven om, at politiet efterforskede en sag om narkotikahandel.

 

Betjenten afslørede over for vennen, at en af dennes bekendte indgik i narkosagen.

 

Betjenten havde tilsyneladende ikke noget indgående personligt forhold til den efterforskede mand. Men de havde lejlighedsvis mødt hinanden i en syrisk klub.

 

Betjentens vens telefon blev aflyttet i en anden sag. Dette afslørede, at vennen var godt inde i politiets efterforskning af den pågældende narkomistænkte.

 

Om de oplysninger, som vennen gav videre i telefonsamtalen, skrev Ekstra Bladet:

 

”Dette, fandt retten, stemte overens med oplysninger, der var fremkommet under en briefing på politigården i Århus 17. oktober 2018. Altså nogle få dage før, at den tiltalte betjent havde mødt sin ven nede i Fitness World.”

 

På den baggrund blev betjenten idømt fængsel.

 

Socialrådgiver svindlede med kommunens penge

I Danmark har der også været en anden ret nylig sag om udnyttelse af en placering i det offentlige system til at begå ulovligheder.

 

I oktober 2018 blev fem mænd sigtede for svindel med offentlige, sociale midler. Den ene af dem, en socialrådgiver, brugte sin adgang til kommunens IT-system til at omdirigere mere end 6 millioner kr. fra kommunens sociale midler til medsammensvorne.

 

Sagen vakte opsigt, fordi den sigtede var ægtefælle til den islamiske profil Asmaa Abdol-Hamid. Men den var altså også opsigtsvækkende som et eksempel på, hvordan udnyttelsen af offentlige systemer til egen vinding synes at slå igennem.

 

Vi har stadig ikke megen korruption og bestikkelse.  Men den tyske kriminalbetjent Oliver Huths advarsler bør gøre indtryk.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article201485340/Clans-unterwandern-zunehmend-Aemter-und-Jobcenter-in-Deutschland.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…