Under læsningen af denne bog skød og dræbte en hvid mand halvtreds muslimer ved et angreb på to moskeer i Christchurch i New Zealand. En afskyelig handling, som bliver fulgt op af de obligate fordømmelser, mindehøjtideligheder, krav om stramning af våbenloven etc. De fleste har desværre endnu ikke fattet, at tragedien blot er endnu et hæsligt tegn på multikulturalismens sammenbrud.
Et Europa med en masochistisk selvafsky
”Europas undergang” er én lang dokumentation af den kamp, vi har befundet os i så længe, at det næsten bliver trivielt at pege på rækken af elendigheder som følge af folkevandringer og kultursammenstød. Man må forudsige, at der er enkeltpersoner og grupperinger, som i stigende grad vil reagere voldeligt mod befolkningsudskiftning og den gamle verdens bortgang. Vi lever i et Europa, som i et masochistisk selvhad lader sig voldtage, nedhugge og sprænge i luften.
Vi ved jo det godt. Endnu en bog om emnet vil næppe rykke på noget. En stor del af den hvide befolkning vil formentlig aldrig komme til at forstå de kolossale problemer, som får en grisefarvet ekstremist til at gå amok. Fordi vi er præget af en skyldfølelse som ingen anden civilisation. Det er Douglas Murray langt fra ene om at påvise. Jo, vi ved det godt. Men han får det sagt kort og præcist i kapitlet Skyldens tyranni: Kun moderne europæere er glade for at nære selvafsky på en international markedsplads af sadister. Og politikerne bliver ved med at snakke op til næste valg.
Lads os snakke om noget andet!
Nej, lad os hellere tale om noget andet end om det ubehagelige. Om klimakrisen f.eks. For er det ikke mere opbyggeligt at hylde en lille svensk skolestrejkende pige og hendes succesrige udbredelse af den store klimapsykose end at tale om et Europa, der opfører sig, som om det havde en tatoveret stiplet linje om sin hals med teksten: Cut here? Den undergangsstemning, som synes at være en del af det europæiske gen, har reelt set aldrig haft mere vind i sejlene. Er du også blevet prepper?
Douglas Murray er en engelsk journalist og politisk kommentator samt grundlægger af Centre for Social Cohesion. Han stiller det ubehagelige spørgsmål: Hvad kan en regering i grunden gøre, når den først er blevet klar over, at dens politik har følger som disse? Hidtil intet andet end lidt signal- og symbolpolitik hist og her. Grænsevagter, burkaforbud, koranklodser. Vi har jo i årtier vænnet os til en skrigende kløft mellem retorik og virkelighed. Giver det overhovedet mening at stemme?
Hvilket parti skal man så stemme på?
Lone Nørgaard, hvis pen vil være kendt i Den korte Avis for et stort antal anmeldelser, har skrevet et meget kort forord. Hun fremhæver, at bogen, hvis originaltitel – ”The Strange Death of Europe” – efter min mening er bedre end den danske, klæder sin læser på til at tage stilling til tidens ubetinget vigtigste politiske spørgsmål: Ønsker du, at Danmark og Europa skal bestå som samfund båret af velstand, velfærd og tillid? Og vil du værne om de vestlige demokratier? Hvis svaret er ja – så gå i tænkeboks, før du går i valgboksen. Måske når du aldrig længere end til den første boks.
Skønhedspletter
Desværre er bogen skæmmet af et tungt og knudret sprog, som også af den grund gør læsningen til andet end en nydelse. Oversættelsen forekommer nogle steder problematisk. Kommateringen besværliggør læsningen i stedet for at lette den. For den tålmodige og vedholdende læser er der ikke desto mindre meget at hente i denne bog.
Douglas Murray, Europas undergang. Immigration, identitet og islam.
Ellekær 2018, 411 sider, 300 kroner.
