Danske præster arrangerer støttedag for forfulgte kristne – et banebrydende initiativ, som hele folkekirken burde stå bag

Ca. 130 mennesker var på denne mørke og regnfulde lørdagseftermiddag mødt op i sognehuset ved den gamle benediktinerkirke i Ringsted – Danmarks første teglstenskirke.

 

De mange mennesker var kommet for at høre om forfulgte kristne rundt om i verden og for at drøfte, hvordan vi kan hjælpe de betrængte troende og alle andre grupper, som kommer i klemme i totalitær religiøsitet. 

 

Mødet var arrangeret af en række præster fra Lejre, Ringsted-Sorø og Slagelse provstier ud fra et ønske om, at der sættes fokus på et problem, som de fleste folkekirkekristne enten ikke kender til, eller som de fortrænger. 

 

Biskoppernes rolle

Efter terrorangrebet på Sri Lanka i påsken, hvor kirker og hoteller blev bombeangrebet, og hvor der blandt de hundreder af dræbte også var danske turister, blev der nedsat en tænketank om forfulgte kristne. De danske biskopper afviste at deltage i dette arbejde.

 

Men efter at der rejste sig en heftig debat om betimeligheden i denne afvisning, gik biskopperne alligevel med. Ikke noget kønt forløb for de ledende skikkelser i folkekirken.

 

Kristian Østergaard, sognepræst i Sorø og kommentator ved Kristeligt Dagblad, bød velkommen i den tætpakkede sal.

 

Han rettede en tak til det lokale menighedsråd for lån af sognegården og for donation af kaffebordet. Der var en enkelt rettelse til det oprindelige program, idet der var kommet afbud fra Naser Khader. Det viste sig dog hurtigt, at de fremmødte oplægsholdere så rigeligt kunne udfylde de afsatte fire timer. Østergaard nævnte også den såkaldte Ringsted-resolution, som blev delt rundt ved bordene, og som er en støtteerklæring til forfulgte kristne.   

 

Synne Garff var eftermiddagens første oplægsholder. Hun er international chef i Bibelselskabet og har rejst rundt i muslimske lande, hvor der – endnu – lever kristne mindetal.

 

Bibelselskabets hovedopgave er oversættelse og uddeling af bibler samt traumebearbejdelse, også kaldet bibelsk sjælesorg, som udspringer af kristendomsforfølgelser i forskellige grader.

 

Antallet af kristne i Mellemøsten falder stærkt

Kun ca. 5 % af befolkningen er kristne af forskellige konfessioner i Mellemøsten, hvor det hele begyndte for 2.000 åre siden.

 

Tallet har været stærkt faldende de seneste årtier. Mange flytter til USA, Canada og Europa p.gr.a. radikaliseret islam.

 

Bibelselskabet arbejder økumenisk, dvs. i samarbejde med de lokale katolske og ortodokse menigheder, og går ind for trosfrihed for alle – naturligvis også for ateister. 

 

Synne Garff omtalte Udenrigsministeriets lille kontor (3-4 ansatte), der arbejder med trosfrihed i verden. Et godt initiativ, som forhåbentlig også bliver bakket op af den nye socialdemokratiske regering.

 

Undervisningsmateriale?

75 % af alle religiøst forfulgte er kristne, og religiøs forfølgelse er forværret i 18 ud af de 38 lande, der er fokus på.

 

Deltagerne fik en kort gennemgang af den aktuelle situation i Nordafrika, Algeriet, Nigeria, Cameroun, Ægypten, Syrien, Jordan, Irak, Israel, Gaza (under 800 kristne!), Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet, Centralasien, Iran og Kina. 

 

Oplægget affødte en række spørgsmål og kommentarer fra salen. Laver Bibelselskabet undervisningsmateriale til folkeskolen om forfulgte kristne? Der findes lidt filmmateriale, men der kunne godt laves mere. Hvor står FN og Kirkernes Verdensråd?

 

Indsatsen kan diskuteres, og nævnte trosfrihedskontor bør presse på for markante tiltag. Det gælder om hele tiden at konsekvenstænke: vil øget vestlig opmærksomhed øge trykket på de kristne, eller skal vi ikke være bange for at sige og gøre noget? Meningerne er delte.

 

Flygtet fra Iran og konverteret til kristendommen

Eftermiddagens anden oplægsholder var Golriz Ghozati, som arbejder i organisationen ”Åbne Døre”, hvor hun bl.a. redigerer det blad, som jævnligt udsendes gratis til alle interesserede. Hun fortalte meget engageret og personligt om sit liv og virke.

 

Golriz kom som 10-årig fra Iran til Danmark. Hun konverterede til kristendommen i konfirmationsalderen og mødte ikke modstand fra sine forældre, som var ret sekulariserede. Ingen gjorde hende dog opmærksom på, hvilke konsekvenser hendes trosskifte ville få. At hun formentlig aldrig ville kunne tage tilbage til sit fødeland uden frygt for fængsling eller dødsdom. 

 

245 millioner kristne lever under meget svære forhold. Det absolut værste sted er Nordkorea, hvor man straffer i tre generationer. I Indien har lederen af det store hinduparti erklæret, at hans mål er, at der i december 2021 ikke længere er muslimer eller kristne i lander. Ud af Kinas befolkning på 1,4 milliarder er godt 97 millioner kristne. Kirkerne vokser i disse år.

 

 

Der er meget store forskelle i det store land på, hvordan de kristne bliver behandlet. Fra rimeligt til skidt. 

 

I 1947 var der i Irak næsten fem millioner kristne. I dag er tallet faldet til 250.000.

 

Hvor er folkekirkens protester?

Golriz fandt det bemærkelsesværdigt og besynderligt, at det i Danmark var en muslim (Naser Khader) og en ateist (Klaus Wivel), der gjorde opmærksom på forfulgte kristne i Mellemøsten, ikke folkekirken. Hvor er biskopperne henne? Stort set fraværende. Man kunne også undre sig over, at ikke en eneste muslim havde fundet vej til eftermiddagens møde. Golriz opfordrede til, at vi beder for vore forfulgte kristne brødre og søstre, og at vi som kirke har et globalt ansvar for trosfrihed.  

 

Asger Aamund: Begynd med Ægypten

Efter en kaffepause havde erhvervsmanden Asger Aamund ordet. Hans oplæg var kort og kontant. Hans krav er politisk handling. Begynd med Ægypten, hvor præsidenten kunne stoppe forfølgelser af de kristne ved et pennestrøg. Hvis man fra Vestens side pressede ham lidt på pengepungen, ville meget kunne forbedres Aamunds indlæg vil blive bragt som kronik i Jyllands-Posten en af dagene. 

 

Fra salen fremhævede Svend Ove Gade, tidligere redaktør på Ekstra Bladet, at Roskildes biskop som formand for Danmission har svigtet de forfulgte kristne ved sin uforpligtende dialogsnak. Som lidt modvægt fremhævede Anni Bøge Jørgensen fra Roskilde stifts udvalg for global kristendom (det tidligere mellemkirkelige stiftsudvalg), at man skam er opmærksom på sagen. 

 

Efter de spændende indlæg fulgte en paneldrøftelse med deltagelse af journalisten og forfatteren Klaus Wivel, kendt for sin tankevækkende bog ”Den sidste nadver. En rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden” fra 2013, samt sognepræsterne Katrine Winkel Holm og Poul Joachim Stender.

 

 

Wivel fremhævede, at han som ateist tager sit udgangspunkt i menneskerettighederne. Winkel Holm pegede på, at det er kirkens ansvar at drive oplysningsarbejde. Vi skal ikke afskrive biskopperne, men råbe dem op. Stender opfordrede til, at vi samler ind ved vore gudstjenester til støtte. Eller hvad med, om Folkekirkens Nødhjælp et år lavede deres landsindsamling til fordel for forfulgte kristne i verden? Tør man det? Og hvor er vestrefløjen henne i menneskerettighedssagen?

 

Sluttede med en prædiken om unge kristne fra Ægypten

Eftermiddagen sluttede med en kort gudstjeneste i Sct. Bendts kirke, hvor en af stedets præster, Hanne Vesth, prædikede. Hun tog udgangspunkt i sine personlige erfaringer med nogle unge ægyptiske kristne, som fortalte om deres trængsler i et overvejende muslimsk land. Der var læsning fra Bibelen på tegrinsk af den unge etiopiske flygtning Abel Zemhret, som er katolik. En meget bevægende afslutning på en tankevækkende dag i det midtsjællandske.

 

Torsten Dam-Jensen er sognepræst i Osted og Allerslev.  

Del på Facebook