Danskerne til grin: Kontanthjælpsmodtager Gimi Levakovic lever flot i luksuslejlighed med sort Mercedes i garagen.

Arkivfoto fra Facebook

Man kan vist roligt sige, at det er en familie, hvor rigtig mange er på kontanthjælp og har aldrig udført et ærligt stykke arbejde.

 

Ikke desto mindre lever medlemmer af Levakovic-klanen i nogle af Københavns mest attraktive og dyre lejligheder.

 

Nu kan Ekstra Bladet afsløre, at kontanthjælpsmodtager og sigøjnerboss Gimi Levakovic har slået sig ned i den eksklusive bebyggelse CobraHave i Ørestaden.

 

På trods af sin status som kontanthjælpsmodtager har han alligevel råd til at betale 14.000 i husleje for en lejlighed på 106 kvadratmeter med to terrasser på 1. række til Kalvebod Fælled.

 

Og i parkeringskælderen holder hans sorte Mercedes, skriver Ekstra Bladet.

 

En kæreste, der er milliardær

Ifølge Gimi Levakovic selv, har han rigeligt råd til både dyr lejlighed og stor Mercedes. Kontanthjælpen er blot lommepenge, må man forstå.

 

Til Ekstra Bladet fortæller han, at det er hans kæreste, der finansierer hans lukseriøse tilværelse.

 

”Kontrakten på lejligheden er i min kærestes navn Mia,” siger han til Ekstrabladet og fortsætter:

 

”Hun er ikke millionær, hun er milliardær. Okay. Og politiet kan bare spørge, hvor de penge kommer fra. Mia skal nok bekræfte det. Hun har tre gange fået arv. Både fra hendes far og mormor og morfar.”

 

Det er en af forklaringerne, men der er også en anden.

 

Takker Tårnby Kommune for millioner og danskerne for deres omsorg

Der kan dog også være en anden indtægtskilde, der lyder lige så sandsynlig som den med, at han skulle have en kæreste, der er milliardær.

 

Den Korte Avis har kigget på hans Facebookside, og her kan man i et opslag den 29. august 2018 blandt andet læse:

 

”Tårnby Kommune bedste kommun i Denmark. Jeg brokker mig over jeg mangle penge til min børn and Wupti = 1.000.000 million kr jeg hente i reception. Tak Denmark og tak dansker for altid være sød ved min familia.

Husk tilføj “BossCopenhagen” på SNAP.”

 

Opslaget illustreres med en video, hvor man kan se en hånd tømme en plasticpose for stakkevis af pengesedler, blandt andet eurosedler.

 

Her må det så være op til læserne at vurdere, om hans forklaringer på velstanden lyder sandsynlig, eller om hans dyre livsstil skyldes helt andre indtægter.

 

Og han er ikke den eneste Levakovic, der på kontanthjælp kan leve i luksus

Tilsyneladende er det et generelt træk hos medlemmer af Levakovic-klanen, at de i modsætning til danskerne er meget bedre til at få kontanthjælpen til at slå til.

 

Således kan Ekstra Bladet også afsløre, at Gimi’s nevø, Angelo Levakovic, er flyttet til en spritny lejlighed med vandudsigt på Magnolieholm på Sluseholmen.

 

”Her lejer han sig ind i en stor lejlighed, der på papiret koster fem millioner kroner,” skriver Ekstra Bladet, og oplyser, at Angelo, der nu har skiftet efternavn til Christensen, ifølge en kilde hos myndighederne sidste år havde en årsindtægt på 230.000 kroner.

 

Blandt andre bor også Gimi Levakovis søster Silvia, der ligeledes er kontanthjælpsmodtager og nu hedder Winther til efternavn, i Ørestaden og har fremlejet et 115 kvadratmeter stort rækkehus, der ifølge Ekstra Bladet koster 4.375.000 kroner at købe på Robert Jacobsens Vej.

 

Ligeledes bor også tre andre medlemmer af Levakovic-klanen i Ørestaden til huslejer på omkring 14.000 kroner om måneden.

 

Levakovic-kontanthjælpen kan også klare over 50.000 kroner i indskud

Men det er som bekendt ikke nok blot at kunne klare huslejen. Inden man overhovedet kan flytte ind i en lejlighed, skal der betales indskud med videre.

 

Den Korte Avis har undersøgt prisen for en treværelses lejlighed på 90 kvadratmete i Ørestaden. Den koster 13.700 om måneden plus tre måneders depositum og en måneds husleje forud.

 

Altså alt i alt 54.800 kroner, som Levakovic’erne på kontanthjælp har skullet betale, inden de overhovedet kunne flytte ind.

 

Meget kan man sige om Levakovic’erne, men de er i hvert falde gode til at få både skattevæsen og politi til at tro på, at man på kontanthjælp kan leve i luksus og klare store indskud i lejligheder.

 

Læs mere her i Ekstra Bladet:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/levakovic-klanen-flytter-i-luksuslejligheder/7930669?fbclid=IwAR2wZrhFwm0mUKfWxoKp1qYjhfryStKiyib2Vh-pN6EtFuXwatXI9cIT9rI

 

Og læs her om Gimi Levakovics video med millionerne fra Tårnby Kommune – der skal scrolles lidt ned:

https://www.facebook.com/gimitheboos/?__tn__=kC-R&eid=ARCGt4vD4BoM8152fY5GkvmKoXMRC6nA7lr6K9QrjRU9eq57e4zEv9n7tWIZ5dcOyNhz7n3TEChWvcQa&hc_ref=ARTUWp8wARCAkAwGZigiV0OwSfeySqFJZhEoz5CCZ-ont0gsTD4yf8yBIpu6beyQrY0&fref=nf&__xts__[0

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…