Nu er det slut. Begrebet integration skal slettes i lovgivningen og i regeringens sprogbrug og i praksis.
Fremover skal det i stedet for integration således hedde: ”Selvforsørgelses – og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.”
Det lyder måske som ord, men i praksis betyder det blandt andet, at der ikke mere skal bruges penge og ressourcer på at integrere flygtninge, der kan hjemsendes, når forholdene i deres hjemlande bedrer sig.
De kan i stedet enten vælge at arbejde, medens de er her, eller nøjes med at leve på det, der fremover vil hedde overgangsydelse i stedet for den nuværende integrationsydelse.
Der er tale om en det såkaldte paradigmeskift, som Dansk Folkeparti fik gennemført i forbindelse med finanslovsforhandlingerne sidst på året 2018.
Og lovforslaget vat til førstebehandling i Folketinget i torsdags den 24. januar.
Socialdemokratiet: Der er ikke akutte behov for stramninger
Lovforslaget, der var til behandling, var meget omfattende med omkring hundrede store som små stramninger i den nuværende udlændingelovgivning, og det gav Socialdemokratiet et pusterum til ikke at tage stilling til noget som helst.
Man kunne ikke se, at der er akutte problemer og vil nedsætte en kommission, hvis man vinder valget.
Den socialdemokratiske ordfører, Mattias Tesfaye, mente således ikke, at problemerne i Danmark på udlændingeområdet kræver en hurtig lovgivning.
”Der kan selvfølgelig være situationer, hvor det er vigtigt at fremsætte et lovforslag tidligt og vedtage det hurtigt, hvis det haster med selve indholdet. Men det er efter vores opfattelse ikke tilfældet her,” lød det fra den socialdemokratiske ordfører.
Det viste sig dog, at Socialdemokratiet havde en holdning til en del af det store lovkompleks:
”Vi er modstandere af forslaget om at nedsætte integrationsydelsen med 2.000 kr. til børnefamilier. Vi mener, det vil gøre det svært at leve et godt børneliv i Danmark. Vi vil derfor foreslå, at den her del af lovforslaget pilles ud og behandles særskilt. Vi ønsker nemlig at stemme nej til det forslag,” lød det fra Mattias Tesfaye, som fortsatte:
”Hvis Socialdemokratiet vinder valget, vil vi i stedet for nedsætte en kommission, som senest 12 måneder efter valget skal komme med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt flertal om ydelserne. Et stabilt flertal. Det tror vi er en bedre måde at finde de rigtige balancer på end gennem de her konstante ændringer vedtaget af små flertal i Folketinget.”
Hos Dansk Folkeparti talte ordfører Martin Henriksen ikke uventet varmt for den historiske stramning, som lovforslaget er et udtryk for:
”I dag behandler vi et af de vigtigste lovforslag, der har været til behandling i Folketinget i årevis, nemlig lovforslaget, der udmønter den del af finanslovsaftalen, der omhandler udlændingeområdet. Det har potentiale til at vende vores asylpolitik på hovedet og skabe en helt ny hjemsendelsespolitik,” lød der fra Martin Henriksen, som blandt andet fortsatte:
”Der foretages et vigtigt sporskifte i dansk asyl- og udlændingepolitik således, at ophold til flygtninge fremover gives midlertidigt, med henblik på at de skal vende tilbage til deres hjemlande på et tidspunkt. Vi går fra integration af flygtninge til fokus på hjemsendelse.”
Venstres ordfører, Mads Fuglede, var ikke uventet enig med Martin Henriksen:
”I dag tager vi endnu et skridt i den retning. Det gør vi bl.a., fordi vi ønsker at slå fast, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt,” lød det fra Mads Fuglede, som fortsatte:
”Fremover vil flygtninge derfor blive mødt med en forventning om, at de skal vende hjem og hjælpe med at genopbygge det land, de rejste fra, når der ikke længere er brug for at blive beskyttet her. Det er jo egentlig det, der er hele meningen med at være på flugt.”
Han skulle i øvrigt hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de er enige og kan tilslutte sig lovforslaget.
Også Liberal Alliances ordfører, Joachim B. Olesen udtrykte sin tilfredshed med lovforslaget:
”Vi synes, det er et rigtig godt forslag. Det bliver understreget, at det at være flygtning i Danmark er et spørgsmål om midlertidighed. Det er jo sådan set en tilbagevenden til det, som er meningen med hele flygtningesystemet: at man får midlertidig beskyttelse,” sagde Joachim B. Olesen blandt andet og fortsatte:
”Sådan har det ikke været i praksis i mange år i Danmark. Ni ud af 10 af dem, der er kommet til Danmark, er blevet her permanent. Det er altså blevet til indvandring, i stedet for at det er noget midlertidigt, som det jo bør være.”
Socialdemokratiets venner i rød blok: Glem alt om stramninger
Hos det flertal, som eventuelt skal danne grundlag for en kommende socialdemokratisk regering under Mette Frederiksen afhængig af udfaldet at det kommende folketingsvalg, er der ingen slinger i valsen.
Stramningerne skal skrues tilbage, ligesom det skete med VKO’s stramninger, efter at Helle
Thorning-Schmidt (S) i 2011 overtog regeringsmagten i Danmark.
Hos Enhedslisten erklærede ordfører Pelle Dragsted således rent ud, at:
”Det er svært at få øje på noget, som er godt, og derfor vil det selvfølgelig også have høj prioritet for Enhedslisten at få så meget som muligt af den nye lovgivning rullet tilbage hurtigst muligt efter et folketingsvalg.”
Alternativets ordfører, Carolina Magdalene Maier, fandt det trist, at Folketinget skulle debattere stramninger på flygtningeområdet.
”Det er et skridt tilbage for dansk udlændinge- og flygtningepolitik, for den humanistiske stormagt, som Danmark historisk har været, for det ansvar, vi tager for verdens flygtninge, for det etiske perspektiv i dansk politik, som jeg synes vi altid har stået så stolt på, men som vi i dag i den grad træder på,” lød det blandt andet fra Alternativets ordfører.
For Det Radikale Venstres ordfører, Sofie Carsten Nielsen, var der ingen tvivl om holdningen:
”Der er jo rigtig meget at sige om det her lovforslag, desværre kun dårlige ting. Det er et endeligt opgør med enhver form for sund fornuft, som regeringen som DF’s handskedukke her har fremsat,” lød det fra Sofie Carsten Nielsen, som fortsatte henvendt til Dansk Folkeparti og regeringen:
”I skaber nye problemer med det her lovforslag. I løser ingen. Vi har brug for et helt andet paradigmeskifte i Danmark – et, der bringer os fremad, med noget sund fornuft og en anerkendelse af mennesker.”
Hos Socialistisk Folkeparti mente ordfører Holger K. Nielsen, at det såkaldte paradigmeskifte kun går ud på at forfølge folk.
”Det er dér, paradigmeskiftet kommer ind. I stedet for at have som udgangspunkt, at jo, de er her i landet, de skal tilbage igen på et tidspunkt, siger man, at de skal have det så dårligt som overhovedet muligt, de skal generes så meget som overhovedet muligt, de skal ikke integreres, de skal ikke uddanne sig, de skal have en lavere ydelse, uden at det i virkeligheden nødvendigvis får som konsekvens, at de pågældende tager hjem, for det kan mange af dem ikke gøre.”
Omkring hundrede ændringer
Som nævnt er der tale om et lovforslag, der indeholder hundrede små som store ændringer i den nuværende udlændingelovgivning.
I den forbindelse understregede integrationsminister Inger Støjberg (V) med tydelig adresse til Socialdemokratiet, at enten kan man stemme for hele pakken eller også stemme imod.
”Så har jeg jo kunnet høre her i dag, at der især fra Socialdemokratiets side har været et stort ønske om, at man skulle dele lovforslaget op i bidder, så man så at sige kunne tage det, man kunne lide, og lade det andet ligge og så lade ansvaret påhvile Dansk Folkeparti og regeringen,” sagde Inger Støjberg blandt andet og understregede:
”Sådan bliver det ikke. Vi ser det her lovforslag som et samlet hele, og det gør vi selvfølgelig, fordi den del, der jo handler om ydelser, er så central. Man kan ikke bare begynde at plukke i det her lovforslag.”
Der er endnu ikke fastsat nogen dato for forslagets andenbehandling og den afsluttende tredjebehandling med afstamning.
Du kan læse hele det omfattende lovforslag her:
http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L140/20181_L140_som_fremsat.pdf
