Statskundskabens klassikere: Alexis de Tocqueville

Jurist- og Økonomforbundets Forlag har med serien Statskundskabens klassikere ønsket at give menigmand adgang til vigtige forfatterskaber. Alexis de Tocquevilles er et af dem.    

 

Jørgen Møller & Svend-Erik Skaaning: ALEXIS DE TOCQUEVILLE.  Hæftet. 116 sider. Kr. 179, 95. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016.                    

 

**** fire stjerner ud af seks   

 

—————————————————————————————-   

 

Idéen er glimrende: At lade fagfolk / forskere påtage sig at formidle et væsentligt forfatterskab med såvel originaltekster som analyse. Initiativet ligger hos Jurist- og Økonomforbundets forlag, og perspektivet er snævret ind til en serie af bøger, der har fået klassikerstatus inden for statskundskab. De følgende navne giver en fornemmelse af feltet: Niklas Luhman, James M. Buchanan, Michel Foucault, N.F.S. Grundtvig, Aristoteles, Pierre Bourdieu, John Rawls, Max Weber, Jürgen Habermas, Hannah Arendt, Jean-Jaques Rosseau, Chantal Mouffe, Benedict Spinoza, Immanuel Kant m.fl.  

 

Bøgerne i serien indeholder endvidere en kort biografi og undersøger klassikerens påvirkning af andre statskundskabsteoretikere. Endelig inddrages ideernes aktualitet for dagens politik.

 

I denne ombæring er det tænkeren Alexis de Tocqueville (1805-1859), der står på programmet.

 

Biografi
Tocqueville er af adelig slægt, og at han i det hele taget kom til verden kan tilskrives heldige omstændigheder: Hans forældre blev kun frelst fra guillotinen, hvor flere familiemedlemmer allerede havde måttet lade livet i den franske revolution 1789-, fordi en af dens ledende skikkelser, Robespierre, mistede magten tre dage, før dødsdommen skulle have været effektueret.  

 

I 1823 påbegynder Tocqueville et jurastudium, og via faderens forbindelser får han et ubetalt job som stedfortrædende dommer ved domstolen i Versailles. Her møder han Gustave de Beaumont, som han skal foretage en Amerika-rejse sammen med i 9 måneder fra maj 1831 til februar 1832.  Turen leverer stof til Tocquevilles mest berømte bog: ”Demokrati i Amerika”, der udkommer i to bind i 1835 og 1840.

 

Han opnår valg til underhuset og bliver en betydningsfuld person i lokalpolitik i Normandiet.

 

Hans to andre vigtige bøger er dels ”Erindringer om Februarrevolutionen 1848”, dels ”Det gamle regime og revolutionen” (1856). Hvad angår sidstnævnte, når han kun at fuldføre det første af de oprindeligt tre planlagte bind, før han efter flere års kamp med et skrøbeligt helbred dør af tuberkulose.

 

Læs også
Informationer og provokationer i ny bog om Jesus: Mennesket lever ikke af brød alene

Den første moderne samfundsforsker
Tocqueville er blevet kaldt den første moderne samfundsforsker, fordi han kombinerer indsigter i generelle samfundsmæssige sammenhænge med konkrete iagttagelser.


Forudsætningen ifølge ham for at bedrive samfundsvidenskab er et sammenlignende (komparativt) perspektiv. Forskellige varianter af det samme fænomen sammenlignes med henblik på at afdække og forstå årsagerne til forskellighederne.


Hans tilgang til kausalitet, altså forholdet mellem årsager og virkninger, er en væsentlig nøgle til at forstå forfatterskabet, og det vigtigste metodiske greb er systematiske sammenligninger af enten lande eller regioner. Han har derfor også fået etiketten ’den komparative sociolog par excellence’.

 

Et hovedtema er at undersøge, hvorledes det, han anser for at være en ubønhørlig demokratisering, kan kombineres med frihed. Altså en i dag velkendt diskussion af forholdet mellem lighed og frihed, som Tocqueville ser i lyset af modsætningen mellem monarkisk centralisering på den ene side – lokal organisering / civilsamfunds-institutioner / et frihedsbeskyttende aristokrati på den anden.

 

Despoti, demokrati, lighed og frihed
Et længere citat fra en af de originaltekster, der er trykt i bogen, kan illustrere et hovedærinde:

 

”Jeg vil forestille mig, under hvilke nye træk despotismen kunne opstå i verden. Jeg ser en utallig mængde ensartede og lige mennesker, som hvileløst drejer rundt om sig selv for at skaffe sig nogle små og ordinære nydelser, hvormed de fylder deres sjæl. Hver enkelt af dem er trukket til side og ligesom fremmed for alle de andres skæbne. Hans børn og nære venner udgør for ham hele menneskeslægten. Hvad der i øvrigt angår hans medborgere, så befinder han sig ved siden af dem, men han ser dem ikke. Han er i berøring med dem, men han føler dem ikke. Han eksisterer kun i sig selv og for sig selv, og hvis han stadig har en familie, så kan man i det mindste sige, at han ikke længere har noget fædreland.

 

Oven over disse mennesker rejser der sig en umådelig og formynderisk magt, som alene sørger for deres nydelser og våger over deres skæbne. Den er absolut, går i detaljer, er regelmæssig, forudseende og mild. Den ville ligne den faderlige magt, hvis den ligesom den sidste havde til opgave at forberede menneskene på manddomsalderen, men den søger tværtimod kun uigenkaldeligt at fastholde dem i barndommen. Den kan lide, at borgerne er glade, forudsat at de kun tænker på at fornøje sig. Den arbejder gerne på deres lykke, men den vil være det eneste middel hertil og have det sidste ord om den sag. Den sørger for deres sikkerhed, forudser og varetager deres behov, fremmer deres nydelser, tager sig af deres vigtigste anliggender, styrer deres foretagsomhed, ordner deres arvesager og deler deres arv. Kan den ikke ganske fratage dem bekymringerne ved at tænke selv og besværet med at leve?

 

Det er således, at den hver dag gør brugen af den fri vilje mindre nyttig og mere sjælden, og at den lukker viljens aktivitet inde i et mindre rum og lidt efter lidt berøver hver enkelt borger endda muligheden for at bruge sig selv. Ligheden har forberedt menneskene på alle disse ting. Den har indrettet dem til at tåle disse ting og ofte også til at betragte dem som en velgerning.”  (s. 87-88)

 

Forfatterskabet tilbyder noget for enhver
Bogen formidler forfatterskabets centrale pointer og begreber, og smagsprøverne fra originalteksterne giver appetit på at beskæftige sig yderligere med Tocqueville.

 

Hans sprog er elegant med fyndige formuleringer og rammende beskrivelser, og i modsætning til så mange andre politiske filosoffer og sociologer er hans prosa rimeligt tilgængelig.  

Læs også
Spændende bog om Svenskerkrigene – her blev grunden lagt til den moderne centralstat

 

Dertil kommer, at hans værker tilbyder noget for enhver. Lidt a la George Orwell, hvis tekster rummer en tilsvarende nuanceret alsidighed og evnen til at se en sag fra flere sider. Hos Tocqueville er der ingen overordnede, færdigsyede teorier, men mangefacetterede iagttagelser af demokrati og politiske institutioner, revolutioner, civilsamfund, religioner, sædvaner, betydningen af egeninteresser og følelser m.m.  

 

Måske er den afbalancerede, konkrete fremstilling forklaringen på, hvorfor Tocqueville fortsat er aktuel og relevant for enhver med interesse for samfundsindretning?   

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…