Præsident Macron vil være den store leder i EU – men han har ikke meget at have det i

Formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker foreslog i august 2016 at ophæve Schengen-aftalen om fri passage i EU for varer og mennesker og ikke blot afskaffe indre grænser i Europa, men også ydre.

 

Europa skulle være åben for hele verden, syntes Juncker med en berusende optimisme. Og den daværende præsidentkandidat Emmanuel Macron var ikke  afvisende over for tanken.

 

Den bulgarske politiker Ivan Krastev fastslog, at 11. september med terroranslaget mod World Trade Center skyskraberne gav idéerne dødsstødet. Europa skulle ikke ligge åbent for islamiske terrorister.

 

I dag har Tyskland, Østrig, Ungarn og sågar Danmark indført tidsbegrænset grænsekontrol for både indrejse og udrejse, og Macron undlod i det åbne brev, han sendte til samtlige 28 medlemslande for at proklamere sig selv som EUs selvskrevne topfigur at gå i rette med Schengen-aftalen.

 

Han ville endda uden støtte fra Angela Merkel, som kan se begyndelsen til enden på sin kanslerperiode, stille visse reformer i udsigt, så Bruxelles og Strasbourg fik stækket vingerne.

 

Det var ham selv, der fik stækket vingerne. Francois-Xavier Bellamy, der er topkandidat på det republikanske partis liste til det forestående EU-valg, sagde, at han var rystet over Macron. Præsidenten havde ikke et øjeblik  sagt, at han ville sætte en stopper for den massive indvandring af muslimer. Hvad er hans sande visioner, spurgte Bellamy.

 

De er i alt fald at bremse kinesisk indflydelse på udviklingen i Europa. I dag afslutter han et to dages besøg i Etiopien og Eritrea, hvor han på Afrikas horn har ivret mod projekter, der skal virkeliggøres af  kinesisk kapital.

 

Macron glemmer åbenbart, at EU ikke har økonomi til at yde storstilet støtte til Europas udvikling, hvad Danmark fik at mærke i forbindelse med støtte til tunnelprojektet under Femernbælt.

 

Og han bliver snigløbet af to EU-lande. Finland og Estland forhandler enkeltheder i en kontrakt med Kina om 24 milliarder euros til en tunnel mellem Helsinki og Tallinn.

 

Så Emmanuel Macron har problemer med sine ambitioner om at være den stærke og folkekære topfigur. I Frankrig som ude i Europa.

 

Læs også
“Et personligt engageret angreb på Putin og Trump, som i høj grad fortjener at blive læst trods sine begrænsninger”
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…