Vejen til et fossilfrit samfund

Danske dagblade og andre medier er i øjeblikket nærmest oversvømmet af klimadebatter om, hvorledes en med god grund frygtet 1,5 grader Celsius menneskeskabt global opvarmning bedst kan forebygges. Det er fint med interessen for dette vigtige problem, men det kniber ofte med overskuelighed og overblik i problembehandlingen.

 

Det er derfor prisværdigt, at Danmarks Tekniske Højskole (DTU), Dansk Industris Energisektion (DI), Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i sidste uge i Industriens hus afholdt et velbesøgt orienteringsmøde om ”Vejen til et fossilfrit samfund”. Hensigten med nærværende indlæg er ikke at give en detailleret gennemgang af de mange indlæg, men at give et overblik og at fremhæve en række unævnte forhold.

 

UDGANGSPUNKTER

Udgangspunkterne var at bevæge sig inden for FN`s 17 mål for 2030, den danske energipolitiske aftale til 2030, den danske grønne vækstplan og et nationalt mål om at sige helt farvel til kulstof som energikilde i 2050. På denne basis og med passende bevillinger ønskes opbygget et velfungerende samarbejde mellem stat, forskningsinstitutioner og virksomheder. Denne hensigt er smuk og rigtig, men som det efterhånden viser sig, er det en enorm opgave, der vil kræve store omlægninger i dansk industri, landbrug, byggeri, transport mv. Der er tale om overgang til teknikker og metoder, der i stort omfang først skal opfindes eller i bedste fald videreudvikles fra et uhensigtsmæssigt lavt teknologisk niveau eller fra en for høj pris i forhold til anvendelse af fossile brændstoffer. Derfor er der behov for en meget betydelig forsknings- og udviklingsindsats.

 

Fremtiden er ren vedvarende energi, som er billig og uden udvikling af CO2. Heldigvis er energiproduktion fra vind og sol allerede i dag blevet billigere end den tilsvarende energimængde fra kulbaseret energi. Inden for vindenergi er DK globalt førende både i produktion og vedligehold af vindmøller, idet vi allerede har opstillet godt 6000 vindmøller især i Vestjylland og på havet. Ved ibrugtagning af de 3 planlagte vindmølleparker vil DK være mere end selvforsynende med el herfra i 2030. Energiindustrien i DK beskæftiger 60.000 ansatte og står for 15% af vareeksporten. Den globale efterspørgsel af vedvarende energiprodukter vil forventeligt være stigende de næste mange år.

 

Er alt så idel lykke? Nej, ikke hvis vi en lun og stille sommeraften vil se en god film i fjernsynet samtidig med at vi drikker en køleskabskold øl! Det vil ikke kunne lade sig gøre ved udelukkende at basere sig på vedvarende vind- og solenergi. Ingen af disse er stabile energiforsyninger, da der i DK er vindstille 100 dage om året ligesom solen som bekendt ikke skinner om natten og ofte er skydækket om dagen. Går vi alene efter at bruge disse to energiformer vil det være nødvendigt at have billige og effektive metoder til at modtage el fra eller afgive el til andre lande med et anderledes forbrugsmønster og/eller lagringsmuligheder i fx vandkraftanlæg. Men godt ville det være, om vi selv kunne lagre energi fra perioder med overskudsproduktion af el til brug i de stille, mørke og kolde perioder eller straks at konvertere denne overskudsenergi til fx kemisk energi i en form, der kan lagres til senere brug.

 

ENERGILAGRING OG ENERGIKONVERTERING

Inden for DK`s grænser har vi et veludviklet el-net, der gør det nemt at flytte og afregne for el-energi produceret et sted og brugt et andet sted i landet. Det går nogenlunde i den tilsvarende udveksling med de øvrige nordiske lande, hvor de andre kan anvende dansk overskudsstrøm bla. til at pumpe vand fra lave til høje reservoirer, hvor det gemmes til vandkraftproduktion ved behov for el i DK. Problemet er, at DK må sælge sin overskudsstrøm til lave priser, medens el den anden vej afregnes dyrt. De øvrige europæiske el- net er svagere udbygget til en lignende el-udveksling. Endelig er der også mange nationale ønsker om primært at anvende nationalt genereret el-energi. Medens der er fri bevægelighed af arbejdskraft i EU, er der ikke fri bevægelighed for el! En naturlig opgave at få løst gennem EU.

 

Lagring af el i batterier er en meget dyr lagring med ret lav kapacitet, hvorfor den ikke kommer på tale på nationalt niveau. Lagring af varmt vand i en stor tank blev allerede anvendt i 1970erne i professor Korsgårds nulenergihus. Det varme vand-under 100 grader C- kunne her kun anvendes til boligopvarmning i kolde perioder, men det kunne ikke bruges til produktion af el. Risø har netop igangsat et tilsvarende projekt, men nu med opvarmning af en stor stenmasse op til ca 600 grader C på blæsende dage. Dette gør det muligt at producere el via dampproduktion og på kort tid at omstille anlægget fra energioplagring til energiforbrug eller omvendt.

 

Mest lovende syntes energikonvertering fra overskuds-el til kemisk energi fx ved elektrolytisk afspaltning af brint fra vand enten til direkte elproduktion i brændselsceller, til senere varmeproduktion ved afbrænding eller til omdannelse til fx ammoniak til fx senere el produktion eller til produktion af fx kvælstofgødningsprodukter. Der blev peget på, at brint efterhånden kunne afløse naturgas, da både eksisterende rørsystemer og underjordiske lagringsrum måtte forventes at kunne genanvendes. Brug af brint til opvarmning af fjernvarmevand synes også nærliggende. Ammoniak er et energitæt flydende brændstof bestående af brint og kvælstof, og det afgiver derfor ikke CO2 ved forbrænding. Det kan bruges direkte som drivmiddel i dieselmotorer eller gasturbiner.

 

SVAG ELLER MANGLENDE ANALYSE AF ANDRE MULIGHEDER

Indlægsholderne var tydeligvis ikke begejstrede for biobrændsel, hvis reputation har været dalende efter det er blevet almindelig kendt, at danske elværker ved afbrænding af træ vil have behov for at fælde skovarealer af en størrelse, der svarer til et landområde som Sjælland og Fyn tilsammen. Rationalet i først at afbrænde træ som producerer CO2 og så derefter genplante tilsvarende mængde skov, som i løbet af de næste måske 100 år vil have absorberet det producerede CO2 virker ikke overbevisende.

 

Anvendelse af biogas fx fra gylle som i store mængder afleveres af de 30 mio. grise, som DK producerer pr. år blev elegant affærdiget med en lettere næserynken og henvisning til eksisterende lugtproblemer. DK er suverænt verdens største svineproducent i forhold til befolkningens størrelse, og vi har 3 gange flere grise pr indbygger end hollænderne, som er næststørste griseproducent. Den danske griseproduktion er med sin effekt på natur, miljø og sundhed ikke bæredygtig, men disse problemer skal og kan løses. Det bør ikke være manglende teknikerinteresse, der stiller sig i vejen herfor. Vore svenske naboer løste allerede for mange år siden deres massive lugtproblemer ved celluloseproduktion på papirfabrikkerne.

 

Atomkraft blev ikke nævnt med ét eneste ord. Sært da der her allerede er en veludviklet teknik, der er ideel som basisproduktion ved den meget varierende og periodevist manglende produktion af vedvarende CO2 fri energi. Men atomkraft er et politisk fy ord for alle danske politikere og alle de, der ikke følger med i de globale tekniske udviklinger. DK er noget dobbeltmoralsk på dette område, for selvom mange danskere er imod uranbaseret atomkraft fra gamle værker som fx de svenske, importerer vi i vindstille perioder fx svensk el produceret på sådanne kraftværker. Så ved afsavn er vi i praksis alligevel ikke imod atomkraft! Muligheden for at leje elproduktion fra det svenske Ringhals atomanlæg for en længere periode inden det af aldersmæssige årsager skal afvikles, har ikke vakt interesse hos hverken politikere eller medier, selvom den kunne levere en god del af den basisproduktion af CO2 fri el, som vi hungrer efter de 100 vindstille dage om året.

 

Den nye ”grønne” atomkraft baseret på Thorium blev heller ikke omtalt. Der kan ikke laves bomber af Thorium, der kan ikke foregå nedsmeltning og vi har rigelige mængder af dette grundstof på Grønland. Der er også allerede en dansk virksomhed, der eksporterer sin viden herom til lande i Asien.

 

Sært at så mange begavede politikere og teknikere har udelukket disse emner i deres overvejelser indtil 2050!

 

KORTE KONKLUSIONER

  • Ambitiøse politiske danske mål med farvel til fossile brændstoffer- kul, olie og naturgas i 2050
  • Vedvarende energi fra vind og sol er allerede i dag billigere end fossilbaseret energi
  • Vi bliver mere end selvforsynende med el-energi fra vind og sol, men på de 100 vindstille dage om året bliver der forsyningsproblemer med mindre effektiv energilagring opfindes eller udvikles
  • Mange problemer skal løses ved forskning og udvikling af endnu ikke udviklede metoder
  • Hellere penge til forskning end til tilskud til drift af igangværende systemer
  • Satsning på metoder til energilagring og energikonvertering i samarbejde mellem universiteter og virksomheder og på oprettelse af et Nationalt Center for Energilagring og Energikonvertering
  • Fortsætte satsningen på især vindenergi som dansk styrkeområde
  • Ingen omtale af problemerne ved en ensidig satsning på vindenergi herunder vurdering af levetid og udgifter til vedligehold samt slutfjernelse i forhold til andre former for energiproduktion
  • Opfordring til EU om at skaffe fri bevægelighed for el som for arbejdskraft

 

Alt i alt må mødets tilrettelæggelse og forløb betegnes som vellykket. Den manglende omtale og inddragelse af såvel forskning i biogas og i moderne ”grøn” atomenergi baseret på grundstoffet Thorium var dog en skuffelse. Ligeledes den manglende omtale af mulighederne for en permanent anvendelse af ”lånestrøm” fra traditionelle, fx svenske atomkraftværker med overkapacitet, der kunne tjene som den nødvendige faste basisproduktion af el på vindstille og solfattige dage var derimod bekymrende. Det kunne desværre tyde på, at området trods alt er ret traditionelt, noget indspist og uden tilstrækkelig åbenhed over for nye tankegange og udviklinger.

 

Ib Andersen, Østerbro                                                                               København 27/3-2019

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…