Danskerne skal snart til folketingsvalg. Det bliver formentlig senest i begyndelsen af næste år.
I maj måned næste år skal der nemlig være valg til Europa-Parlamentet. Og Løkke vil næppe holde folketingsvalg lige op ad dette.
Noget tyder på, at det bliver et usædvanligt folketingsvalg.
Venstre og Dansk Folkeparti, der normalt har kørt ret fredeligt side om side, kan meget vel komme til at brage langt mere sammen end før.
Det hænger først og fremmest sammen med de ændringer, som Lars Løkke er ved at gennemføre i Venstres politiske profil.
Udlændingepolitik og EU
Venstre har nedtonet udlændingepolitikken.
Man har ganske vist lanceret den store ghettoplan, der har som sit erklærede mål at bekæmpe parallelsamfund.
Men man taler for tiden meget lidt om tilstrømningen af asylansøgere og hjemsendelse af dem. Det står ikke til at blive noget hovedtema for partiet ved valget, sådan som det har været tidligere
Samtidig er partifæller mere åbenlyst gået til angreb på udlændingeminister Inger Støjberg – senest i forbindelse med debatten om Ramadan og faste.
Løkke signalerer også, at Venstre skal markere en mere positiv linje over for EU.
København og provinsen
I debatten om forholdet mellem København og provinsen lægger Venstre fornyet vægt på Hovedstaden.
I en periode var det ellers en mærkesag for partiet at flytte penge og arbejdspladser til provinsen. Nu nedsætter man en hovedstadskommission.
Endelig satser Venstre på at få en mere grøn profil i energi- og miljøpolitikken.
Kristian Thulesen Dahls kritik
Venstres kursskifte lægger op til sammenstød mellem de to store borgerlige partier, Dansk Folkeparti og Venstre, i valgkampen.
Kristian Thulesen Dahl vil kritisere Lars Løkkes nye linje – specielt når det gælder udlændingepolitik, EU-politik og forholdet København-provinsen.
Kampen er allerede i fuld gang. Et aktuelt eksempel er Thulesen Dahls fornyede krav om at få gang i hjemsendelserne af syrere og andre på midlertidig beskyttelse, så snart det er muligt.
I det hele taget vil Dansk Folkeparti formentlig køre hårdt på, at migranter fra ikke-vestlige, specielt muslimske lande udgør en stadig større del den danske befolkning – uden at regeringen gør noget ved det.
Her vil partiet kunne bruge Finansministeriets egen fremskrivning til år 2100 som våben. Den taler om en udgift til ikke-vestlige indvandrere på 33 mia. om året de næste 82 år.
Venstres risiko
Det står klart, at Venstre er i gang med at ændre sin politiske profil op mod valget. Men det står ikke helt klart, hvad formålet med dette er. Hvilke vælgergrupper mener man at kunne nå med dette?
I de senere år har indvandrerne være klart det vigtigste emne blandt vælgerne. Når Venstre holder igen med dette tema, kan det skyldes, at det er Dansk Folkepartis hjemmebane.
Men den åbenlyse risiko er, at indvandringspolitikken fortsat har afgørende indflydelse på vælgernes stilling. Dermed åbner Venstre en flanke for angreb fra Dansk Folkeparti.
Det samme problem eksisterer i mindre målestok i forhold til EU-politikken.
En ny måling bekræfter ganske vist, at danskerne ser positivt på EU-medlemskabet (Eurobarometer). Men samtidig er der en lille overvægt af danskere, der mener, at udviklingen i EU går i den forkerte retning.
Flere sammenstød i valgkampen
Venstres analyse er givetvis, at man har underprioriteret visse vælgergrupper, og det vil man nu rette op på. Eksempelvis med større vægt på Københavns behov og på EU.
Men det kan give problemer for partiet, hvis brede vælgergrupper oplever, at det betyder en nedprioritering af de afgørende problemer med indvandringen.
Dansk Folkeparti vil givetvis bruge megen energi på at fortælle vælgerne, at det er, hvad Venstre er i gang med.
Der er ingen grund til at forestille sig et brud mellem de to partier. Men meget tyder på, at de politisk vil brage mere sammen end før i den kommende valgkamp.
