I Danmark er friheden til at vælge den varmeforsyning, der er bedst og billigst, en by i Rusland. Planøkonomiske bestemmelser i Varmeforsyningsloven om ”tilslutningspligt” og ”forblivelsespligt” betyder, at forbrugernes frie valg er en illusion.
Landet over skal de stavnsbundne fjernvarmekunder indstille sig på voksende varmeregninger. Fjernvarmekunder i Herning har allerede som de første fået en ekstraregning på mere end 9.000 kr. pr. husstand. Det er Eniig Varme i Herning, der har fået ja til at opkræve 172 millioner kroner ekstra hos sine kunder.
Energitilsynet traf allerede den 3. februar 2017 afgørelse om godkendelse af forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen Jylland Varme A/S på 172 mio. kr. for 2011-2017. Afgørelsen var en prøvesag i Energitilsynet, hvor 56 fjernvarmeleverandører udover Eniig Varme havde ansøgt om at udnytte den såkaldte rentefinte og udskrive nye regninger til sagesløse fjernvarmekunder.
Nye regninger på 3,4 mia. kr.
Energitilsynet indgår nu i Forsyningstilsynet, der er statens vagthund på hele forsyningsområdet. Forsyningstilsynet har netop truffet afgørelse i de første 28 sager.
Afgørelsen betyder, at selskaberne har fået grønt lys til at opkræve 1,6 mia. kr. hos kunderne.
Forude venter behandling af yderligere ansøgninger, og det samlede beløb i de resterende ansøgninger løber op i næsten 2 mia. kr. Fjernvarmekunderne kan dermed forvente en endnu større milliardopkrævning i den nærmeste fremtid.
Alene fra de store fjernvarmeselskaber Hofor Fjernvarme i København og Trefor Varme i Trekantområdet kan afgørelsen give mulighed for at opkræve 1,1 milliarder kroner ekstra fra fjernvarmekunderne.
”Pengene vil udelukkende vil blive brugt til grønne investeringer”, siger Jan Kauffmann, direktør i det københavnske fjernvarmeselskab Hofor, der har fået grønt lys til at sende ekstraregninger for 761 mio. kr.
Man kan i høj grad stille spørgsmål ved rimeligheden af at selskaberne skal have mulighed for at få forrentet kapital, der ligger mange år tilbage og finansieret af datidens varmekunder og skatteborgere i form af indskud og tilslutningsudgifter.
Forrentning af indskudskapital og politisk aftale
Udsigten til store regninger til fjernvarmeregninger var baggrunden for, at der den 2. juni 2017 blev indgået en politisk aftale om økonomiske regulering af fjernvarmesektoren: Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, Stemmeaftale af 2. juni 2017 mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Aftalen bekræfter og viderefører den stærkt centrale regulering af hele varmeforsyningsområdet. Det er således bl.a. aftalt at ”kigge” nærmere på de eksisterende regler for tilslutningspligt og forblivelsespligt. Analyserne skal bl.a. indeholde en vurdering af de forbrugerøkonomiske konsekvenser, virksomhedernes økonomi og klimaeffekterne. Formålet er, ”at belyse muligheder og konsekvenser ved at give forbrugerne mulighed for at vælge den forsyningsform, der er bedst og billigst for dem”.
Det er tydeligt, at der i den politiske aftalekreds er betydelig bekymring for samfundsordenen, hvis det – utænkelige – skulle ske, at forbrugerne fik lov til at vælge selv!
Aftalen har ikke sikret fjernvarmekunderne
I aftalen står, at: ”På den baggrund opfordrer partierne branchen og kommunerne til at trække ansøgninger om forrentning af indskudskapital efter de hidtil gældende regler tilbage for at beskytte forbrugerne mod urimelige prisstigninger”.
Realiteten er imidlertid, at selvom adskillige politikere lovede, at de står på forbrugernes side i sagen om enorme ekstraregninger for fjernvarme, betød regeringens aftale med oppositionen, at ekstraregningerne til fjernvarmekunderne på 3,4 milliarder kroner blev blåstemplet.
For de kommunalt ejede selskaber, indebar indgrebet, at beløbet vil blive modregnet krone for krone i statens bloktilskud til den pågældende kommune, hvis indtægten fra en eventuel forrentning overføres til kommunekassen. Hvis pengene derimod bliver i enten fjernvarmeselskabet eller andre dele af forsyningssektoren, modregnes beløbet ikke.
Indgrebet gælder kun fremtidige ansøgninger, men alle selskaberne valgte at opretholde deres ansøgning, og undgår derfor indgrebet.
Under alle omstændigheder betyder Forsyningstilsynets afgørelse, at den politiske aftale ikke forhindrer, at der udskrives enorme ekstraregninger for fjernvarme.
Udsigt til dyrere fjernvarme ved bortfald af ”grundbeløb”
Udover ekstraregningen for forrentningen af indskudskapitalen, kan de 1,6 millioner husstande og mere end 3,6 millioner danskere, der får deres varme fra fjernvarme, generelt se frem til højere varmepriser!
64 procent af alle husstande har fjernvarme, og selvom producenterne af kedler og fjernvarmerør roser sig af at Danmark er internationalt førende inden for fjernvarme, er realiteten at fjernvarmekunderne – på godt og ondt – er stavnsbundet til sin fjernvarmeleverandør.
Hvad er der så i vente? Fjernvarmekunderne skal i hvert fald ikke forvente lavere varmepriser!
Trods al politisk snak om effektivisering og privatisering er der udsigt til en stigning i varmepriserne på 2,5 mia. kr., når det særlige grundbeløb ved udgangen af 2018 bortfalder. Grundbeløbet er hidtil givet til de danske decentrale kraftvarmeværker, som fortrinsvis anvender naturgas. Grundbeløbet har blandt andet fungeret som en kompensation for bindingen til naturgas som brændsel samt en slags forsikring mod høje varmepriser, da elmarkedet blev liberaliseret.